Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moghoved—mogvej 605
moghoved. no. moqhowdd et (Ran-
ders) skæo. til et skidenfærdigt mske.
mogkar, no. skæo. til en skiden-
færdig kvinde; sic9 é moqkor do ær!
(Vens.), se mogskank.
mogkarre, no. moqkår æn -dr (Ager-
skov, D.); moqkor æn -ar (Plougstr.) —
møgbør.
mogkjøren, no. moqkyJ9r9n (D.);
mokkørsn (Sundev.) — gødningskørsel;
no æ vi færd mæ æ m — får igr (D.);
„Hind preglen og Ribe m — ", el. „Ribe
m — og Vind gjærden", Rivsr m—, Kais-
lun’ hjøkyj9rdn o hælved9s pin for åhr
æh! {i).), jfr.Kr. VI. 342.199, Ordspr.s.Sl’?,
Sgr. Vil. 174.768 Slagelse m— ,
jfr. „de æ
de samm, hwa væjr der blæs o sky, så
kyr di måg i Fly", Kr. Ordspr. s. 503
(Fjends h.); se mogagen.
mogkramse, no. moqkrams æn (vestj.)
:
— møgkrog, møghakke.
mogkratte, no. mdqkrat æn (Vens.)
mogbakke og skældso. til skidenfærdig
kvinde. ^
mogklage, no. mdqklaq æn best.
-9n flt. -9r (Vens.) mogklat, se 1. klage,
mogkrog, no. moqkrgq æn -kroq
(D., Malt); måqkrgq æn (Søvind s.); måq-
kråq æn -kråq (Randers); „mokkro" æn
(Ang.) — møghakke; samme talemåde
herom som om møghakke (s. d.), se Kr.
IX. 42. 59; fødderne blev trukne fra An-
gantyrs sonner ved m—, se Kr. Sagn IV.
24.96-7.
mogkyk, no. moqkyk æn (Mors)
aflæsset møgdynge på marken.
moglæs, no. moqlæs é -t = flt. (Vens.)
møglæs; sidste m— hjemkørt, derpå en
„dyngbrud", halmdukke, Amins. IV. 102.
moglår, no. moqlpr é (Vens.) =
mogso.
-mogperris, no. se Peder-.
mogplanke, no. moqplarik æn (vestj.)
en planke, der lægges over møddingen
til at køre møget ud på.
mogpram, no. moqpram i best. -i
(Vens.) skældso. til skidenfærdig mands-
person.
mogprog, no. møghakke ; næ9 inamn
æ u, sér9 måqproqan få boraænsn (El- i
sted).
mogprovst, no. moqproicst i (Vens.)
;
moqprdwst æn (Lild s.) skidenfærdig el.
uordentlig person.
mogpus, no. moqpus i (S. Sams);
mowpus i best. -i (N. Sams) — møddingpøl.
mograd, no. moqrå æn (Mors) =^
mogroge.
mogroge, no. tnoqroq æn -ar (D.,
Malt, Elbo); hak. (S. Sams); moqroq el.
-ruq flt. -9r (Agersk. ; Bylderup); måqrdq
æn -råq9r (Randers); måqroq æn (Sø-
vind s.); moqroq æn (Heil. h., Øland) —
møgdynge, aflæsset på marken; i en
sted remse „Kirkeby mogroger", Kr. IX.
133. 355, Sgr. II. 87. 420 (Norv. h.).
mogskank, no. moqskåi^k i (Vens.)
uordentlig mandsperson, se mogkar.
m.ogskodde, no. mdqsko æn best.
-9n flt. -9r (Vens.); når sidefjællerne på
mogvogn er samlede ved tværbeder,
nævnes de ikke moqfjehr men m—r; den
består da af 2 brede fjæller, ofte med
et smallere i midten, har et håndtag,
for lettere at kunne løftes, når gødningen
aflæsses.
m.ogskovl, no. mokskåwl æn -skåwl
(Sundev.); moqskowl æn (Søvind s.; Ran-
pers) ; m,oqskdwl æn best. -skoicl (Vens.)
— møgskovl, staldskovl.
mogso, no. moqsow æn (Vens.) skiden-
færdigt kvindfolk.
mogstyrte, no. moqstowt æn (D.)
I
møgbør.
miogsvin, no. moqswijn é (Vens.)
skældso. til skidenfærdig mandsperson,
se moggalt, -gris, -so; kan også være
kæleord til et barn: do ær i het9 m— !
m.ogsæd, no. moqsæd æn -sæd9r
(D.) — 1) = møgfjæl. — 2) moqsei et
(Søvind s.) skæo., en person, som ikke
dur til noget ; samme ord som nr. 1 ?
jfr. moghoved.
mogtræt, no. moqtræt (vestslesv.)
overmåde træt.
mogtæt, to. æ gul9rod9r stor så
moqtæt i or (D.) så overmåde tæt.
mogtønde, no. moqtøn æn (Rkb.);
do ær æn m— ! skæo. til en skiden-
færdig person.
mogvej, no. „ad Ajstrup m— kan
de ikke færdes for åleben og sildeben,
for når de kørte mog, fik de enten et
stykke ål og brød el. sild og brød til
mellemmad, som de gik og spiste hen ad
vejen, og benene kastede de jo fra dem,
når de var gnavede, se Eftersl. s. 213. 173,
mogagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
