Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
moster—mudsvot 617
moster, no. mast æn (D., Sem);
måstdr æn best. måstsn flt. -9r (Vens.
;
vestj., Andst, Sundev,); måstd æn -rd
(Søvind, Sundev.) ; niåast æn (Bradr., Ager-
skov, Ladelund); inorsø’star æn (Ang.),
undertiden med tonen på ø; modst9r æn
(Sams) ; most (Fanø) — 1) moders søster,
enkelte er så fine, at de siger tante (Vens.),
men også alm. om faders søster (D., vest-
slesv.) mi rnåstds man — onkel; også om
farbrors hustru; mi Kjestdn mast (D.)
min moster, Kirsten, se morbroder; „a
sku hælsen fra mi muwer te mi måster,
om mi mower ku lån mi måsters særk",
Kr. Borner. 396. 63, remse ; måstd let gåt
gi wos let i ivd fjetpåt (Elsted), borne-
rim ; se træ-. — 2) mi mast æ syk (D.)
;
de æ skit mæ måstdrdn el. måstdr9n æ
sijq (Søvind s.) spøgende om pengepungen
o: jeg har ingen penge; ligeså Malt, Årh.,
vestj.; også: a ska te o ha mast i æ
ørar (D.) o: til at tage penge frem.
moster Kjesten, no. se manchester.
mosåt, no. se modsot.
mot, to. se 4. mo.
motelere, uo. motdli’js (Hovlbj. h.)
brække i stykker, splitte ad, se motle..
motels, no. se morteis.
miotle, uo. ynbtdl (Vor h., Søvind s.)
brække i stykker, om redskaber f. eks.
;
a tva næ hlowdn motht (S. Hald) stødt
i stykker, jfr. morte, morteis; motelere;
se dog Aasen, mutla uo., smuldre, knuse;
mutl no. smulder, småstykker.
motsi, se kots.
Mourits, no. Mowst (Lild s.) mands-
navn; gamle folk i Lonb. siger: Mowst;
Mdwst9s hyw; Måtdn Mowstdn, Morten
Mouritsen (Lild s.); navnet stammer fra
Mauritius.
moven, to. se moden; no. se morgen.
mover, no. se moder.
movl, no. se mul.
movle, to. se mulig, mullen.
movn, to. se muggen.
movsig, to. mowsi (Vens.); mdwsiq
(Lild s.) ; måws9n (Mds. h. ; Røgen ; Ran-
ders) — overmodig, balstyrig, om karle
og handyr; han hlyto9r mæ få måws9n
(Mds.) storsnudet; æn mowsiq plaq; de
kan ejt hjélp, do gér dæ mowsiq, får a
ska nåk styjr dæ! (Lild), se Weigand Wb.
mausig med eks. „sich m— machen, sich
keck åusserhch hervorthun"; jfr. mopsig.
mu, no. se mode.
mud, no. nm é (Vens.) en knappe-
form ; ordet er i udtale = mu = møde no.,
se 3. mode, så der kan være et -d til
udlyd; Mb. har mo, knappeform, kugle-
form, jfr. isl. mot itk. billede, stempel.
mudder, no. mod9r de (D.) ; mdJ9
de (Søvind s.); mor9r de (Bradr., Ang.)
— 1) = rgsm. ; i en stedremse: „Haderup
10 går der jo meget ry om mudderet i denne
by", Kr. Ordspr. s. 512 (Hundl. s., Hads h.)
;
jfr. dynd, bladder. — 2) uro, spektakkel
;
lige for dagningen blev der sådant et
mudder og tudder ovre på det andet
land, Kr. III. 8; gø mdJ9 (Søvinds.) gore
vrovl; jfr. mnt. mudde, Sch. Liibb. , dicker
schlamm" ; htsk. moder; eng. mud, dynd,
se Weig. ; skudder-.
m.uddergalt, no. motyrgålt æn (Bran-
20 derup) ; do æ da ås9 reqtiq æn mod9r-
gålt! (Lindk.) svinebæst.
mudderkrog, no. mod9rkroq æn (D.,
Malt) et redskab med langt skaft; jærnet
på enden dannet som en greb med tre
stærke krumme tener, som bruges til at
fiske løsskårne klumper af dynd og grøde
op af grøfter med; jfr. grobrydder.
muddre, uo.
mdJ9 -r9 -r9t (Søvind s.);
mod9r -dr9r -dr9t (D.)
;
mor9r -9r -9t (Agersk.)
= rgsm., sætte mudder i bevægelse; mod9r
åp i 9t; gore spektakler og kvalm (Agersk.).
muddret, to. mod9rd (D.) — rgsm.
l.mude, no. mud æn -»r (Andst, Malt);
mu æn (Lindk.); mur æn (Nordslesv.) —
1) vævergave , mest et brød (6 — 12 ’^)
og et fårelår, bringes til væveren, når
der trendes, foruden betalingen; jfr. skjon,
40 trendekande. — 2) bestikkelse ; mur ær
æn stor skælm (vestslesv.) ;
jfr. Aasen
muta no. londom, hemmelig gave, ligeså
SV.; isl. muta huk.
2. miude, uo. mur -9r -9t (Agersk.,
Bradr.; Sundev.) — 1) mur æ vdw9r,
give væveren vævergave. — 2) m— jæn,
bestikke en.
muden, uo. muwn flt. muwn (Vens.)
mut, mørk; hon ær dlt9 så muwn; jfr.
50 Aasen muten, sky, tilbageholden.
-mue, no. se for- ;
jfr. V. S. O. mue
no., kraft, evne; jfr. må magt.
j
mued, no. se mod, mode.
I
muedsvåt, no. se modsot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
