Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618 muen^mul
muen, to. se moden.
-muonde, tf. se for-.
muer, no. se moder, mor.
muerrued, no. se morrod.
raues, no. se mos, mose.
muetrels, no. se morteis.
muffe, no. mof æn -»r (vestj.) ; mdf
æn -d (Søvind s.) — rgsm., et pelsværks-
redskab til at varme hænderne i; han æ
(jåt ve mofdn (Søvind s.) \) han er godt
forsynet med penge, 2) er i godt humør;
m— fyldt med penge, se J. Saml.^- 1.66;
jfr. htsk. muff, fr. moufie, mlat. muffula,
løst pelsærme; se langjærns-.
muffedis, no. mdfddi’cs i hest. -i flt.
-ar (Vens.); mdfdti’s æn -d (Søvind s.);
mufdU’Sdr flt. (Thy) ; mofdi’s æn -dv (Vejr.)
;
mofddi’s æn -dissr (Agerskov) — uldne
strikkede halværmer ved håndledene; stam-
mer sagtens fra muffe (s. d.); „han ha
fott moflfetisern po", Gillj. s. 56 o: hånd-
jærn.
muffel, no. i udtr. lok mofdl (Andst)
hold mund; jfr. htsk*. moffel no. ,geschopf
mit dicken herabhangenden lippen" V^eig.,
eng. muffle, snude; se miffel.
muffelhoved, no. mofdlhum æn (D.)
skældsord til en person, som bærer sig
klodset ad.
mufle, uo.
mofdl moflar moflat (Skanderb. ; vestj..
Vens.)
;
mofd mofldr mofdl mofal (D., vestsl.)
— 1) spise grådig og uordentlig (vestsl.).
— 2) mofd (Andst) bruge hals, skælde
ud. — 3) tugte, revse; jo, do ha æjs9n
trbw, te a ska moføl dæj ! (vestj.). —
4) gå å moføl (vestslesv.) gå og være
vranten, gnave. — Jfr. htsk. moffeln: ,mit
vollen backen kauen; zahnlos kauen;
veråchtlich: iiberhaupt kauen", smtr. af
mht. muntvol, mundfuld, Weig.
mugge, no. mok æn (S. Sams, M.
Slesv.) kande med tud. Kok; jfr, Aasen
mugge, eng. mug.
muggen, to. moksn (Randers) ; måw9n
itk. -t el. måwenc (Vens.); mown (Sall.,
Vejr., Hmr.); måwn (Thy, Mors, D.) —
muggen, om korn og hø ; æ hrø æ måwn,
når rugen, det er bagt af, har taget
skade, så det kan mærkes ved lugt og
smag, men muh, når der sidder skim-
mel på det; ordet bruges på en ejen-
dommelig måde om personer; de ka do
vær mokdu om (Lindk., veslj.. Mors); vær
mokdu om (Randers); mokdn g el. om
(D.) være vis på; han æ mow9n ij 9t
(Andst) myndig, overmodig; muligvis
hører herhen udtr.: do sijdr så mpøn uj
(Røgen) tvær, småvred ;
jfr. Aasen mugg
itk., skimmel, muggen to. ; se mullen.
mugne, uo. tnown -dr mdwn (vestj.)
= rgsm.
Muhamedaner, no. — rgsm.; ,på
Astrup boede der den tid en Muhame-
dan, men hans kone derimod var en
kristen", Kr. VI. 162. 229, hvad kan det
have været for et menneske? ordet er
afledet af Muhamed.
muj, no. uo. se mund, munde.
muk, no. mok é (Vens.); æn m—
(vestj., D.) — 1) = rgsm.; a vel aUr
hør æn m— mijdr (Lindk.); ene e mok
20 (Vens.); se mukke 2. — 2) muk de (D.)
en sygdom på heste og kør; jfr. mnt.
muke, Sch. Liibb. — 3) en græsart, aira
præcox L., J. T. 1 1 (Jylland).
•
mukke, uo.
mok -9r -dt (vestj. ; Thy)
;
mok tf. -9r (Vejr.) —
1) støde små ting med et el. andet red-
skab; mok ært9r, tvære dem ud; m,ok
kato’fldr sam9l (Thy), ligeså Mors, Løgst.
;
30 jfr. Aasen moka, mukka, dynge sammen;
moge 2; mukkert. — 2) mukke, svare
igen, knurre; mok9r do, ska do i æ
pums, mok9r do miJ9r, ska dær hin9s
får 9n (vestj.); „mok9 do, så skat do i
sétl" , Grb. 248. 381. — Jfr. Aasen, mukka,
yttre misnoje, mukk no. ; htsk. mucken,
ligeså mnt.
mukken, to. se muggen.
mukker, no. se moder.
mukkert, no. mok9rt æn -9r (Vens.)
;
mok9r æn (D.); måka æn -r9 (Sundev.)
— en svær hammer, til at slå spiger
ind med (Vens.); slå sten i stykker med
(Sundev.) ;
jfr. holl. moker, smedehammer,
nydde.
mul, no. mul de (Randers); mul e
(Vens. ; Søvind s.) ; muml de (Mors)
;
mowl de (Agersk.); mowl (Ang.); mu9l
de (Bradr.) — 1) skimmel, dæ ka go
i^mul i hrøJ9, så kan siges: dæ riq maj
æ go9n ic 9 (Vens., alm.), med hentyd-
ning til, at kun rige bager såmeget, at
brødet får tid til at mugne; jfr. him,
muggen. — 2) plantenavn, nok fælles-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
