Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mule—mulle 621
å mæ 9n dyjn (Vens.) el. æn ku hm åm
\ mæ 9n Icåwlær^m (Thy), om den, som
i miner viser sig fortrydelig; når karlene
under kliningen sagde for at drille pigerne
:
smor muwl! fo’r pigerne efter dem; når
A. sidder og slikker noget sødt el. fedt
i sig, kan B. sige: „smør muwl!" A. sva-
rer: „smør di cej^n føst!" jfr. Aasen
mule, isl. miili hak., htsk. maul, mnt. mul,
Sch. Liibb., se ko-, okse-.
2. mule, uo. muwl -9r -t -t (Vens.)
surmule (s. d.); stp o mul mæ nåmt i
æ slcæk (vestj.), også: a ska årdanliq
muwl dæ, prygle o: slå på mulen; di
muwlt hwarq’J9r o: sloges (Vens.).
3. mule, uo,
mul (Sem);
mul -9r -t (Vens.);
mul mul mult (Fjolde) —
1) blive muggen, om brød og fødevarer.
’
— 2) om personer: han gpr å mul a’d
(Sem) er muggen, tvær. — 3) muldne
bort: di tnols aw el. måls hæn (vestj.),
om tænder; jfr. mullen, mulne; mulstre.
4. mule, no. i en skæmtevise, Sgr.
V. 2. 2; er det et muldyr?
mulebider, no. mulhiddr æn (Sem)
skæo., en tværbøtte ; se 2. mule.
mulejærn, no. muljan æn (vestj.);
muljar æn (Vejr., Mors) — jærnet om
munden på hakkelsekisten, hvorved kniven
hindres i at skære i træet.
miuleplade, no. mulplåd æn -9r (D.),
so mulering.
m.ulepose, no. muwlpwds hest. i flt.
-9r (Vens.); mulpiims æn (D., Malt);
mulpicos æn -pwbsd (Tåning); mulpoms
(Søvind s.) = rgsm. ; en pose, der bindes
om hestens mule, hvori den får sit foder.
mulering, no. mulreri æn (D.) en
en ring om den yderste ende af hjul-
aksen på vognen; med den har jævnlig
været forbunden „ mulepladen ", der af og
til sveisedes sammen med „smorepladen"
på de glds. vogne.
mulesser, no. mmlessr flt. (Holmsl.
kl.) en slags småfisk, der fanges i mængde
sammen med tobiser, men kastes bort;
nok de samme, af hvilke der tilberedes
ansjoser i Norge, cyprinus aphya? se
moderløs. Kalk. 111. 119 b.
mulig, to. muliq (D.); mbwli itk. -t
(S. Sams); mowh (Vens.); muwliq (Mors);
iiiuli (Søvind s.) ; mojh el. tfioh (Ang.)
;
mowh (Bradr.) — rgsm.; a ska kom sd
sndt som mdwb; hqj wel ha de mjht
mowh uk g 9 (Vens.); de ka nak væ
moh (Ang.) samtykkende udtryk, når der
fortælles noget; „ual moulet, te ossæ en
hal pot a kjøut". And. Frieri; dær æ
nåk a aU muliq9ns terisr (D.), ,på ingen
muligens måde", Kr. Alm. V. 59. 60, for-
stærket udtryk ;
jfr. htsk. moglich ; -mue ; u-.
mulighed, no. mojhhæjt æn -9r
(Ang.); hær æ jo ål mojhhæjhr o: alt,
hvad man ønsker sig; se u-.
mulkt, no. mule æn hest. -9n flt. -ar
(Vens.); mult æn mult9r (D., vestj.) —
en pengebøde; hqj wil se mulc9n å o:
sidde i fængsel, til mulkten er sonet
(Vens.); jfr. lat. mulcta; 4. brøde.
mulkte, uo. mult -9r -9t (D.) =
mulktere.
mulktere, uo. multijdr -9r -9t (D.)
sætte i pengebøde.
1. mulle, no. muh de (Agersk., Hvid-
ding) brød, som koges i fedt, lægges på
tallerkenen, skæres i stykker og spises
med gaffel (Agersk.); brød udmaset i
salt suppefedt, som spises juleaften (Hvid-
ding) ; muli æn (Vens.) samraenrørt masse,
f. eks. tørvedynd; „dær kam a te mulli,
bete bar", „wi kom te mulle, bete foe",
30 Kr. Molboh. 99. 1,5.16 o: kom til gilde,
galt afsted ;
jfr. V. S. O. mulle el. mullie,
blanding af alle slags mad, tyk suppe
med brødskiver i; mnt. mollie, mojge,
mulge, Sch. Liibb., „brotschnitte, die mit
der kochenden fetten briihe geråucherten
fleisches durchgezogen sind " ; se mulle-
brød ; Aasen mylja, brækket fladbrød over-
gydt med fedt, isl. mylja uo. knuse; sign.
Bergh I. 61, mcilje; moljebrod, Wigstr.
4oFolksed. s. 31, Sundbl.^ 129.
2. mulle, no. muh æn (D.,Malt, Ager-
skov, Fjolde, Ang.) ; muli æn (vestj., Løg-
stør) — mængde, hob, portion; æn m—
falk el. a falk (Agersk.); sik9n muh æ
gro kat hår håws9t (vestj.) har gjort; æn
svar muh min9sk9r (Bradr.); æn m—
kantofhr (Fjolde); de gir muh (Malt);
en stor mængde; æn ård9nli muli på
engen (Løgst.) en stor mængde græs; i
50 i Hmr. h., Lild s. synes ordet muU kun
at bruges om madvarer; da ordet ender
på halvlyden, må en konsonant vel være
bortfalden, jfr. falg; er det samme ord
som det foregående?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
