Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
IX. 69. 745; også bruges at læsse hele
det første læs korn af stiltiende, Kr. IX.
37.402, el. man kastede en visk halm
ud i marken den dag, man fik indhøstet,
med de ord: det skal musene have!
Kr. IX. 38. 406, jfr. Medardus ; de sidste
aks lægges til m—, Djurkl. Unnarbo s. 8;
de opsiges, Wigstr. I. 174; el. man sam-
lede gulvskarnet en hqjtidsmorgen og
skind af m— lægedom for hugormeslag,
Kr. Sagn 11.212. 146; m—hjærte i bøsse
gor, at den træffer alt, Kr. IX. 73. 77;
når et barn skifter en tand, kastes denne
ind under sengen mens man siger: mm,
mus, gi mæ æn bjæntæn, a gir dæ æn
gultæn! (D.); muws, muws! gi mæ æn
gultæn fbr æn ftwn^flgw.’ (Lild s.), se Sgr.
VIII. 92.292-95, Kr. IX. 49.535; jfr. Liebr.
kastede det ud på naboens mark i djæve- »o Volksk. 319.48(Norge), Folkev.XI.393.202,
lens navn, Kr. IX. 1 9. ih8, Alm. IV. 1 58. 15
;
musene drives ind i ilden af en trold-
mand, Kr. III. 84. 119, 215.302, Grb. 137. 7,
152. 11, se lindorm, rotte, ulv; de skal
vises ud i havet, hvor det er dybest, den
forste plojedag om foråret, når manden
el. karlen kommer hjem fra arbejde, Kr.
VI. 266.125, jfr. Bang, Præstegdsl’ s. 198,
Maurer Isl. S. s. 95, se loppe; en „nord-
Wigstr. II. 278, Lidm. 20. 126, Strackerj.
I. 96.131, Busch s. 157, Urquell I. 134.15,
Urdsbr.VI. 79, se tand; tænder, brækkede
ud af levende mus, hænges på born
under tandbrud, Kr. Sagn IV. 618.42;
menneskesjælen vandrer i sovne ud af
menneskets legeme i skikkelse af en mus,
hvid el. sortegrå, jfr. Grb. 145. 10. 21, J. K.
53. 4, Sgr. IV. 10. 9, IX. 78. 2.53, Kr. III.
mand" (s. d.) skriver en seddel for at 3" 332. 455, Sagn II. 271. lOOflg. , Anholt
befri en mand for mus, se Kr. IV.
2 1 7. 305-6, Fb. Bondel. s. 1 93 ; besværgel-
ser mod mus, se Gavall. Wårend 1.426, II.
s XLV ; antike besv. Folkl. 1. 1 63 m. henv.
t. Plin. H. N., jfr. Ndl. Volkl. VII. 1 flg. ; mu-
sen er et varselsdyr: når mus gnaver
ens toj el. sengetoj, varsles død el. sorg,
Sgr. vin. 143. 632. Kr. IV. 384. 411, IX.
52. 572, 60.65, Folkev. XI. 378.37.50;
89. 216, Gr. GI. d. M. III. 161 flg., jfr.Wig-
strom 1. 175, Storaker s. 15 tillæg, Busch
Volksgl. s. 65, Wuttke nr. 60, hvor der er
mange henvisn., Grimm Myth.^- 789. 1036,
Sagen I. 295. 248, Rochh. D. GI. 1. 156, Le
Braz s. 122; se sjæl, heks I. 581.10a;
en mare i museham, Grb. 143. 31 ; et
genfærd, Kr. Sagn V. 306. 72; underjor-
diske i færgebåden som mus og rotter,
skul muws ski9r særiklejir, så h9tyr 3^30 Thiele 11.253, Kr. Sagn I. 427.76, jfi’.
liq^ i hutcs, ehdn or ær. åm (Lild s.), jfr.
Folkl. Journ. il. 24 (Ny Engl.), Folkl. IV.
106 (Indien, Jataka nr. 87); er der mange
mus i et sygt menneskes seng, varsles
hans død, Sgr. IX. 233. 793, jfr. Strackerj.
!. 24.8; m— ondt varsel ved bryllup,
Kr. Sagn II. 563. 329; mange rotter og
mus varsler dyrtid, Kr. IX. 19.169, J. Saml.^-
III. 130, jfr. Folkl. Journ. V. 217; når mus
V^igstr. I. 199, nisser; fanden, Kr. VIII.
308.523, jfr. Sagn IV. 353, røde m —
løber bort med de tre skovle jord kastede
på kiste, Alm. V. 107. 310; Bergh Segn.
IV. 45, Strackerj. I. 276, Z. f. M. I. 48;
prinsessen i hojen fanger og spiser m —
,
Kr. V. 68, Æv. 241, Sgr. IX. 186, Gr. GI.
d. M. II. 24. 158; katten sidder tilbords
og æder en stegt mus af en sølvtallerken.
samler meget korn, bliver vinteren streng, 40 Kr. VII. 34; en m— er hjælpende dyr
Sgr. VIII. 110.479; suppe af tre mus
(Vens.) el. øllebrød, hvori levende m —
er kogt, levende mus hakket og indbagt
i en pandekage og spist helbreder for
incontinentia urinæ, Kr. IX. 4. 28, Sgr. VIII.
1 17.496, jfr. Folkev. XI. 392.198, Z.f.M. II.
100. 35, Harl. & Wilkins. Lancassh. Folkl.
s. 75, se ligge tor; levende mus ned-
gravet under stenen på arnestedet i en
og siger karlen besked om, hvor slottet
med de tolv guldspir er, Grb. 114. 127,
jfr. Sgr. XII. 12. lo. se Grimm S. 1. 380. 333,
K. M. nr. 104, Magyar T. s. 153, Folkl.
Journ. I. 234 (Madag.), Arner. Folkl. V. 45
(Ind.); en m— vælter karlen ned ad
trappen, så han brækker halsen, Sgr. VII.
217; en m — får ved delingen ådselets
hoved som bolig, Sgr. VI. 231; rejser til
ny potte hindrer, at øllet forhekses, J. K. so Rom med kok og hone, Kr. VII. 321,
216.213; levende mus nedgravede i mark- Dyrefabl. s. 3 flg.; fire mus, spændt for
skellet, at trolddom kan overskride det, en kasteskovl, Gr. GI. d. M. I. 2^4; for
J. K. 216. 214 (Sæll.); en m— båret på ’
træsko, Eftersl. s. 41 ; to hvide mus kry-
brystet helbreder koldfeber, sts. nr. 215; ber i troldkællingens skæg, Kr. VII. 285;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
