Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682 negle—neks
ben, Aubrey Romains s. 165, Amer. Folkl.
HI. 2 1 (Engl.) ; man bliver stærk af at have
uklippede negle, tætklippede gor svag,
Kr, VI. 279.264; man må vogte sig for
ombord at kradse i masten med neglene,
så kommer der storm , Sgr. VI. 224. 88
(Vens.), jfr. II. 1 08 51 b, Kuhn N. S. 454. 402,
wenn windstille ist, muss man mit einem
alten nagel am fockemast kratzen; se
også Mélus. II. 188. 11; jfr. flojte 2 (s. d.);
en person, som i kådhed afskærer neglene
på et Kristusbillede, mister selv sine negle,
Thiele 1. 244 ; mange oplysninger om folke-
tro og forestillinger, der knytter sig til
negle, findes Mélus. II. 360 fig., 481 flg.,
III. 333, F. Magnuss. Eddalære IV. 522,
Strackerj. II. 118. 424, Brand Pop. Antiq.
III. 177; i ævent. bilder konen bjærg-
manden ind, at manden er hos smeden
for at få lagt [stål] på sine negle, Sgr.
II. 70, Kr. IX. 169 øv.; helten skraber
havmandens ryg med en hegle og siger:
vi skærer ikke vore negle af, fra vi bli-
ver født til vi dør; så skæres de af og
vi skor træsko med dem, Kr. Æv. s. 310,
jfr. 2. hove; karlen må i syv år ikke
lade sine negle skære, ellers hører han
fanden til, Kr. V. 216, Æv. s. 292, Sgr.
VIII. 98, XII. 43, Eftersl. s. 140, Gr. Æv.
II. 229, jfr. Grimm K. M. nr. 100. 101,
Urquell IV. 109 ;
jfr. Aasen, isl. nagl, hak.
;
samme stamme som nagle (s. d.) ; se logn-
plet; ånde-, guld-, splinde-.
1. negle, uo.
næjl -dr -9t (D., vestj., N. Sies.);
nejl -9 -9t (Søvind s.) —
1) få fat på, for at prygle; få fat på
noget, som er vanskeligt at overkomme,
fange en forbryder. — 2) rapse.
2. negle, uo. nekdl neMø nekslt (Sunde-
ved) — 1) neggre; ryste med hovedet,
som gamle "folk; nekdl mæ æ hoi. — 2)
have travlt med noget, især med små
korte bevægelser: do nekh fæjt å.
negledejg, no. nhldej el. nhlbaqa
hrø (Vens.) i an skæmtehistorie forlanger
frieren n —; den ene pige har nylig bagt og
der sidder noget på hendes fingre ; den an-
den har straks vasket sig ren, Sgr. VIII. 37,
XI. 38. GO, jfr. Asbj. II. 247 syvårsgl. grød.
neglehus, no. nejlkus é hest. -t flt.
-huws (Vens.) spøgende navn til vante:
de kan også kaldes , neglesokker " flt.
(Herning),
neglekvæg, no. næjlkweq (vcslj.)
hudranden både over og under neglen.
neglerod, no. næjlrpd æn -røddr
(D.) =^ rgsm.; skyd æ næjlrøddr åp (D.)
skyde hudfolderne op ved neglens basis.
-neglet, to. se ånde-, flis-.
negning, no. nijdqni i (Sams) bånd
om et neg; om en kjærv derimod „bånd"
(s. d.), der atter er sammenbundet af
10 2 —3 néjdqni^r o: bånd af stråets længde.
negsted, no. nidqste æn (Lild s.)
sted, hvor negene har stået i rader på
marken; han sku ryw nisqstdrn.
negvende, uo.
niqwcej -ar -ivænc (Hjorring);
neqwcen -9r (Thy) —
vende de oprejste neg således, at den
side, på to og to af dem, som har vendt
indad, vendes udad, for at skaffe luften
20 adgang ; bruges i vanskeligt høstvejr
;
jfr. neg, stubløfte.
nej, udro. næi, næj (alm. N. Jyll.,
S. Jyll.) ; nei, nej (Søvind s.) ; nej (Vens.)
= rgsm. ; nej, wé do hwa ! nej så mæj
(Vens.) ; næjs, derpå svares jåws (Elsted)
i bornesproget; gi næj (alm.) give en
kurv til frieren; sæj næj får (D.) nægte
at have modtaget: 7iæj! sæj så, a hå
låw9t dæj dt! (Andst); næj tak! (D.);
so næj da’ el. næj no’ da! næj sijø! (D.)
udråb af forundring; som overgangs-
partikel: næj, hwa ska’l a da gyjr! næj
ær 9t da san! han tænt, han sku slep,
mæn næj, han måt kgn bi! (D.); lærer
et barn at sige nej for ja, bliver det ger-
rigt, Sgr. IV. 133.361 (Fyn); i flere lege
må man ej svare nej, se fruens penge,
hvid; en leg: „ja og nej" se Kr. Borner.
s. 511; se også Kr. Nyrop, Nej (1891);
40 jfr. Aasen isl. nei; htsk. nein.
neje, bio. og smstn. se ned.
neje, uo. nej -9r -9 néj9 (Vens..) =
rgsm.; néji e, en nejen.
nejen, to. bio. se egen, neden.
nejer, no. smstn. og afledn. se neder-.
-nejet, tf. jfr. mnt. neien, htsk. nåhen,
sy; se durk-, sammen-.
nejmen, udrbso. se mænd.
nei, to. se neddel.
nelken, no. se nellike.
nejsum, se lille-.
neks, no. han kor hm te æ neks-
kærk, Sgr. XI. 128. 382 (vestj.) o: anneks-
kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
