Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nellike—nese G83
nellike, no. nelkan æn -dv (D., vestj.)
;
nelkan æn -9r (Agersk.) ; néhk i best. -i
flt. -dr (Vens.); néhk æn -d (Søvind s.)
— 1) = næjling; de afknebne ender af
hcsteskosom (D., vestj., Vens., Agersk.);
bønderne fik dem i ældre tid med hjem
og brugte dem til at slå læder under
træsko med (D.), jfr. Kr. V. 242 ; således
i bornerimet:
skil mi hæst, hwæn ka hæst?
de kan æ præst! næj, ka han æj,
de kan æ smæj! — slo som i (her
klappes foden),
nap 7ielkdn9r å, nap nelkdnsr å (her
kildres foden, D.);
„hqj wil da ås9 spretf åp, men næhkdrn
hole fast", Grb. 39. 31, sommene holdt
fast; af htsk. någelchen, lille som. — 2)
nelkdndr flt. (D., vestj.); nehk æn best.
-dn flt. -9r (Vens.) ; nehk æn -9 (Søvind 20
s.) ; nelk9n9r (Agersk.) kryddernelliker,
på grund af deres lighed med et som;
brud og brudgoms navn sættes i skinken
med n —, Kr. Alm. IV.67.174; jfr. spise-,
— 3) blomsten nellike, dianthus L. (D.,
Agersk.) ; néhk æn best. -9n flt. -9r (Vens.)
;
néhk æn -9 (Søvind s.); nehk æn -9r
(Thy); nelk (Ang.) se J. T. 72. 297; en
sæd (s. d.), der ikke kan udryddes, Kr.
Sagn III. 295. 53. 54 ; hvorfor den er rød,
Rivista I, 348; pigen plukker en n—
,
manden en rose, Gonzenb. 1.116; jfr.
blå-, græs-, gul-, pjalte-, studenter-, vidie-.
— 4) / néhk (Vens.) om en tynd per-
son ; æn néhk (sts.) en lort. — Jfr. htsk.
någlein, nelke; mnt. negelken, Sch. Liibb.,
de torrede blomsterknopper af cariophyl-
lus aromaticus.
nellike, uo. se nilke.
nellikerod, no. J. T. 101 ; en plante, 40
geum urbauum L. (Ålborg).
nellikesmed, no. nelk9nsmæj æn (D.,
vestj.) foragteligt udtryk om en uduelig
smed, jfr. fortæll. Kr. Molboh. 108.36;
bæslingsnedker, fikkeskrædder.
nellikesom, no. nelk9nsgm æn = flt.
(Malt) lille som; se næjling.
nem, to. bio. næm itk. -t flt. næm
(Vens.; Thy, Mors); næm flt.wæm(D.,Elst.);
nem (Agger) ; næ9m el. nem (Bradr.) ; næm so
itk. -t flt. næm (Agersk.); næam (Ang.) =
rgsm.: nqem ggr, så (D.); haj æ nænt te
hans léjs; de æ næmt, næm9r, næm9st
å (JO her; i næm fp- (Vens.) lærenem;
nem (Bradr.) nævenyttig; de ær et så
næm får æn gatml kål som mæ (Hern.);
næm te æ feri9r (D.) fingernem; om
marken, der ligger belejligt (Thy); jfr.
Aasen næm, isl. næmr; se nam; finger-;
grinne-, græde-, hånd-, kjende-, kyse-,
role-, små-, tung-, u-, væ’lte-.
-nem, jfr. htsk, genehm, der hører
til stammen: nehmen, tage; se for-.
nemhed, no. næmhjé é, æn (Vens.)
;
næmhiJ9d (D., Malt) — rgsm. ; småarbejder,
hun sed9r o hin row i vint9r o gor næm-
hiJ9d (Malt) hun sidder uden tjeneste og
gor småarbejder; no hb di fåt bruq få
djé næmhjé (Vens.) o: for deres evner
og kræfter til at tage fat.
nemlig, bio. næmli (Vens.) = rgsm.
;
låneord.
1, nemme, no, næm flt. (Lb.) ; næm et
(Søvind s.. Vens.) = rgsm.; gow9f un næm
(Lb.) godt, dårligt nemme, di bon hor
9 gåt næm (Vens.); jfr. nam, nimme;
fornemme uo.
2. nemme, uo. næm -9r (Vens.) ; nt. -9
ft. tf. -9t (Søvind) = rgsm,, bruges vel
kun i nt. i Vens. ; hwa mæ i oridonmi
næm9r, mæ i dl9dom9n oh glætmr.
-nemmélse, no. se for-.
nemmen, to. næm9n (Vens.) lære-
nem; haj løS9r ene su læri åpå hans léjs,
hqj æ så n —
.
-nemmet, to. se let-, trang-, tråg-.
nep, no. og smstn, se næb.
nepper, to. se nipper.
nerl, to, se neddel,
nerve, no, = rgsm,; låneord: vi
kæn hwærkdn nærv9r æhr nøk9r dæn
gafl (Vejen s.) ; nærv9swåq el. -sivgq (D.)
= rgsm.; jfr, lat. nervus, sene,
nerveolie, no. lægemiddel; der ud-
leveres oleum viride.
nervestyrkende dråber, no. flt.
lægemiddel ; der udleveres tinet, absinthii.
nese, uo.
nis -9r -t -t (Vens.);
niJ9s -9r -t (Vejr., Lild s.; Heil. h.);
tf. niJ9st (Mors)
;
næjs -9r -t (Agersk., Bradr., Andst);
nes -9r -t (Bj. h.) —
irettesætte, beskæmme, bringe til tavshed
ved bidende ord; nis åpå jej (Vens.);
nis jeJ lisom cæhfi nist hé gries (gris),
hun sko snu9n å’ ham el. hun sko tryn
å’ dp we ywn (sts,); do trærpr te, do
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
