Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 nest— ni
skut nijdsds æn gåri (Lild s.); nes jæn å’
(Vejr.); neps jén bw (Søvind s.) afvise
en næsvis person; Jiaå hldw gåt anæjst
(N. Slesv.) ;
jfr. Aasen neisa, isl, hneisa,
beskæmme; se næse 3.
nest, no. næst æn -sr (D., vestj.,
nordslesv.) stedet på vognhjul, hvor de
enkelte fælger støder sammen, og hvor-
over i gamle dage hjulskinnen sommedes
;
ojenkrogen (D.); blinkhinden og den ind-io
vendige ojenkrog (Sundev.); jfr. Aasen,
nest hak., sammenheftning med tråd; oje-.
neste, uo. næst -9r -9t (D.) fæste
med få sting ; næst dm sawt mæ dn par
støri
!
1. net, no. net æn -9r(D.); næt é best.
-9 flt. -ar (Vens.); næt et = fit. (Hjelmsl.
herred, Vensyssel) ; ned æn neddr (Mors)
;
ned æn ned (Thy, Sall.); neå æn -dr
(Lild s.) ; nær et = flt. (N. Slesv.), også 20
næt et = flt. (Agersk.) ; næ et (Sundev.)
— stående fiskegarn med store masker
(Mors, Thy, Sall., vestj.); go mæ æ ned
(vestj.) o : bruge fiskeriet med garn ; æn
knep ned, tåw knepør nedsr (Mors); re
ned åp (Agger) rense, ordne garn efter
brugen; herhen hører sikkert „næ" i gå-
den : æ såt et næ sil om awtdnør, æ dråw
dt Uh om måvdndv, Fb. Fr. H. s. 142. ,3, se
2. kjærne ;
jfr. garn, våd, se flynder-, gjedde-, so
lakse-. — 2) net til at samle håret i,
som kvinder bruger (D., Vens., Sønderj.,
Mols); for en del år siden bar yngre
kvinder og pigeborn håret i net (Søvind
s.); i æventyret indhyller pigen sig i et
net, se nøgen; jfr. Aasen, isl. net itk.;
mnt. nette, Sch. Lvibb.; htsk. netz.
2. net, to. bio. næt (D.,Vens., Ang.);
næt netd nH9st (Søvind s.), omtr. = rgsm.
(D., vestj.); dg ar dn næt jkn, iron.; (Zé^o
gik nåk så næt! (Søvind s.); i Ang.
og Mellemslesv. såre alm. om hvad der
er smukt, tiltalende, om de mest for-
skellige tmg: de ær æn kræsiq næt kadl
(Valsb.); dæ loi et fah næt nyt paps,
en farlig smuk ny dukke; han hai de
åhnætsst påp9, J. Mads. s. 54, den kon-
neste dukke, jfr. gjæv, knov; de ga jo
et næt forsn (Ang.) det gav en nem
måde at fodre kreaturerne på; se htsk. so
nett; fr. net, henføres til lat. nilidus, glim-
rende.
netgalge, no. nedgah æn -r (Holmsl.
kl.) stillads til at torre fiskegarnene på.
netgarn, no. nedgår æn (Mors) fiske-
garn.
netop, bio. nætåp (D., vist alm.) =
rgsm.; „a hoeh slæt it så møj gåt ve
å go i lejetøw mie in nætop", Tkjær
N. K. s. 4, jeg havde slet ikke så meget
godt ved at gå i lædertoj mere end
netop ; næ-op (Arhusegn), jfr. læhør.
netstejle, no. nedstæjl æn -9r (Holms-
lands klit) = netgalge.
nette, uo. — 1) stikke i styrvolt —
2) nette afsted, knap kunne gå (Vens.),
af Melsens Saml..
nettel, no. net9l æn best. -9n flt. -9r
(Vens.) en myg (s. d.), som stikker; er
ordet beslægtet med nælde, Aasen netla,
huk? æn net9lswarm (sts.) myggesværm.
nettelstukken, to. Uyw net9lstok9n
(Vens.) blive stukket af myg.
nev, no. og smstn. se næb.
nevre, uo. og smstn, se næbbre.
nevve, nevvege, to. se næbbet.
1. nevver, to. werør (Mds. h.); nm9r
(Løgst. -V-?) nybær (s. d.); æn n— ku,
ko, som nys har fået kalv; nev9r mjælk
(Lysg., Mds. h.) råmælk; nyrn 7njælk
(Jordkjær); ot nev9 kø9 fåruj9n hår9
yw9r å pat9, i en bekendt legeremse se
Dania II. 202. I. 9; mi nej9s æ så nkv9
(Søvind s.) kan den sige, som har snue.
2. nevver, no. newr æn (Malt) en
dram; jfr. sæll. nippert, V. S. O., lomme-
flaske.
nevver, to. se næbber.
nevverkuk, no. nev9rkuk æn (Sall.)
en rus, jfr. BHch. Nov. III. 11 3; „Pe Never-
kuk" III. 537.
ni, uo. se gnie.
ni, talo. nic el. nij_ (Vens.); mj; (D.,
vestj., Thy); ni (Søvind s.); ni (Bradr.,
Ang.); nkj (Fjelde) = rgsm.; klø nic;
go i nic måntsr (Vens.); dær kom9r æn
ni9 ti (D.) o: omtr. ni el. ti; han slåw
9m ål nij (D.) udtr. fra keglespillet; nij-
tal e, best. -tah (Vens.); tallet ni kalder
fiskerne ved Risgård Bredn. Jesper; i
ævent. skyder kong Lindorm ni hamme,
Gr. GI. d. M. I. 176; ni timer hang Vor-
herre på korset, Gr. GI. d. M. II. 311; i
borneremsen : ni udi englekor, sts. II. 68
;
drager med ni hoveder (s. d.); er som
3 . 3 et særdeles betydningsfuldt tal, man
skal have 9 slags kål skærtorsdag (s. d.);
i æventyret skal skibet tømres af 9 slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
