Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 nnmmer fire-^nv
nummer fire, no. ,n— f— plaster"
som sådant udleveres emplastr. citrinura
el. empl. diachylum molle; som „n — f
—
salve" ungvent. basilicum flavum.
nummer syv, no. nomar syw (Lild
s.) glds. dans, se Jyll. I. 373.
numre, uo. nomsr -dr -dt (Agger)
give nummer; æ h6w9d9r æ nomsrdd
(Mors) o: i hoj pris.
nunni, uo. se nynne.
nuomdage, bio. noonidaw (D.); no-
ånidaw (Agger ; Vens.) = nutildags.
nuomstunder, bio. noomstun (D.)
;
nobmstond (Søvind s.) ; noåmstån (Agger)
;
nuåmstM (Snejbjærg) ; nudmstun (Hvils-
ager); noomst^j (Vens.) = rgsm.
nuomtider, bio. noomtijdr (D., vestj.)
= rgsm.
nuppe, uo. i udtr. : de ska wi nopss
å mop9s åm (Lild s.) det skal vi nappes
og trækkes om; sagtens også ellers; jfr.
nappe.
nurke, uo. se norke.
nus, no. nus æn -9r (Agger) — 1)
et spædbarn; mi bets nus. — 2) vorten,
hvoraf barnet dier ;
jfr. nus V. S. O. ;
patte-.
nusk, no. nusk æn (D., vestj.); nøsk
é (Vens.) et rusk f. eks. i håret; han gåw
9n (hesten) æn nusk mæ æ tom; de ga
hwær nusk i æ hm (D.) det ruskede be-
standig i huset.
nuske, uo.
nusk -9r -a^ (Andst, Agersk.);
nosk -9r -9d (Lild s.);
nøsk -9r -9 (Vens.)
ruske; stdrnwn noskdr i taq9d (Lild s.);
æ nusk9t v ham får å få ham vaq9n
(Agersk.); æ ær så kgl te de nusk9r i’
mæ (sts.) så jeg ryster; han nusk9t æ
hæst åp i æ mon (D.); nøsk ham! de
nøsk9 mæ (Vens.) bragte mig til at gyse.
nusle, uo. nus9l nushr wt^Za^ (Agersk.)
nus9l et han, pusle med det, gynge det
på hænderne ; herhen hører sagtens : nos9l
(Holstebro) arbejde uden fremgang el.
kraft; jfr. nysle.
nusling, no. nushri æn -9r (vestj.)
kælenavn til småborn.
nusse, uo.
nus9 -r -t (D.);
nusi -9r -9t (vestj., Sall., Søvind s.)
— 1) ryste; nus9 mæ æ huw9 ad 9t (D.,
vestj.) ryste på hovedet, jfr. negre; æ ska
nusi dæ (Agger) ryste dig, tumle med
dig; æ hu^ nusisr i æ toiv (Agger) rusker
i ulden; do må et nus9 mæ æ pæl! (D.)
rokke ved ; — 2) skultre sig ; hå do utoj,
do nus9r dæj så9n? (Andst, Elbo., Tå-
ning, Søvind s.); „nussie sig ved noget*
(Lisbj., Torp) være modstræbende; jfr.
V. S. O. nusse, gnide med henvisn, t. is\
mia for gnua, gnide; se snussi; nokke
nutte,
nusseben, no. mi liU miS9bipnf {D!
kælenavn til et barn.
1. nussel, no. membri muliebris nomen
quoddam verecundius et honestius (Søn-
derj.) Mb. efter Outz., jfr. V. S. O. nusse 3.
have legemlig omgang med.
2. nussel, no. fnos9l æn] (Holstebro)
en person, der arbejder dårligt.
nusselvorn, to. nås9lwårn (Vejr.);
n— te hans arher, o: som arbejdet går
20 langsomt for.
nut, no. nut i hest. -i flt. nut (Vens.)
mandlige lem.
nutritum salve, no. lægemiddel,
der udleveres ungv. acetat, plumbi.
nutte, uo. nu9t sæ, nut9r nut9t{^x^åv.)
skultre sig, jfr. nusse.
ny, uo. se nyde.
1. ny, to. nyi (D., Agger, Thy, Mors,
Rårup); nøf (Vejr., Davbjerg, Sall., Løgst.,
30 Heil. h.); nyf eW.nyc hak., huk., itk. = flt.
;
også: nijt itk. (Vens.); néf itk. nbjt flt. nøj
(Mellerup) ; nhj. itk. nkjt flt. nøf (S. Sams)
;
nef itk. neft flt. nef (N. Sams) ; nei [itk. nejt
flt. nef] (Ålsø) ; ny itk. nyt flt. ny (S. Jyll.)
;
nyj, nyJ9r -9st (D., Agger) ; nyi el. nye, nyJ9r,
nyc9st el. nyJ9st (Vens.); nøj -9r -9st (S.
Sams) ; nej -9r -9st (N. Sams) = rgsm.
;
i nye maj, (kun, huks); mqj æ nye, nye
mæj9r (Vens.) ; nøf klæJ9r, é nøf hus, nøj_
*ohus, de æ nyt (Løgst.); et nøj hus; hus9t
æ nøl, de æ néjt å si dæ (Mellerup); æ
hu9s ær nyt el. ny; et ny hu9s (Bradr.);
flo^k9nd9s nye (Vens.) se flunkende; „hind
bestefoe bygt en nø gord te dem", Jyd.
II. 18. 2 (Horsensegn); de hlyw9 jgr å
nye; di h9jønc åpå nye; de æ no hil nyt
(Vens.); dæn hb kast tréj kron9r å nøj
o: fra nyt af; min néj kleJ9 (Søvind s.)
O: mine stadsklæder, selv om de er ældre
60 end de , gamle ’^
; de æ snar nyt o siJ9
dæj (D.) ; nøf falk hruq9r néj skek9r
(Randers); „de æ gat, nær de gamdl ka
now de nyjj" så æ kuw9n, æ gæjsl9ti9r
Jæp9d i æ skål (pippede i skallen), dæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
