Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ny—nydelig 701
gåti hun koqdd dcen sist fjærdii gos (Mors)
;
„de æ gdt, de gamd ka wår, te de nyj
kom9r!" da od di sijst gos dæn daw, dæ
wa sprat fd di nyi gæjsbtpr (Lild s.);
jfr. Aasen ny; isl. nyr; nyt; på-, splinter-.
2. ny, no. nyj{Thy); wøj!*(Hmr.,Davbj.,
Heil. h.); nye ell. nyj é (Vens.) nyet af
månen; nøpn æ klor ia’wtøn {Løvel) nyet
skinner klart; vi hdj nøj igo’ws (Søvind
s.); »yp tcej9s ija’wtdn; no æ nyp kwælc^^
(Vens.) nu er nyet kvældet, gået ned;
hisset ser jeg det himmelske ny, kongens
scin af sky, J. Saml. IV. 109. 4, af en
trylleformel, jfr. det følgende: hisset ser
jeg den himmelske hjort (s. d.) med sine
takker tou; Gr. GI. d. M. il. 155. 2, råd
mod tandpine; man siger 3 gange i træk,
når man ser nyet: nu ser jeg igen det
velsignede ny med dine to takker, gud
bevare mig fra tandve og pine til jeg ser 20
dig med tre takker, jfr. Wutke nr. 231.
453, Urquell I. 186.23; lordags ny er
sjælden god, sondags ny er aldrig god,
men gud nåde os for mandags ny (Mors)
O: nymåne, som indtræffer lordag, son-
dag el. mandag, giver usikkert eller slet
vejr; som vejret er, når nyet tændes,
holder det til ved fuldmåne, Thiele Over-
tro n. 66;
når nyet hænger med en sæk,
fylder det både æ å og æ bæk,
Kr. IV. 364. 189, Thiele Overtro nr. 89
;
er der ring om nyet, bliver det regnvejr,
Kr. Ordspr. s. 532 ; bons skal tages i ny,
svin i næde (s. d.), Kr. VI. 270. 162; får
skal klippes, slagtning ske i ny, Sgr.VIII.
16. Ki; hår klippes, årelades, J.K.l 25.14 flg.,
jfr. W. Gregor 151; hvad der sås i ny
gror godt over jorden, Thiele Overtro
nr. 296, jfr. Wuttke nr. 65 ; tages orme- *o
frø i ny, kryber ormene ud af munden,
Wigstr.I.125; træ bor fældes tre dage efter
at nyet er tændt, Thiele nr. 324 (Sæll.)
;
første mandag efter at nyet er tændt øves
trolddom, sts. nr. 629; jfr. Aasen ny, isl.
ny itk. , Grimm Myth.^- s. 673; nymåne,
nytænding, næde; nyårs-, Povlsmesse-,
Povls-.
nybagt, to. nyjbaqt (D.) = rgsm.;
no mjhaqt brøf; hqj æ nybaqt o: nylig so
bleven et el. andet.
nybillet, to. nysgerrig, se Kr. Æv
III. 186; jfr. 3 bille.
nybretten, to. nyhretan (Vens., Thy
Agger); nybror9n (Ang.) nysgerrig; som
både vil høre og fortælle nyt.
Nybro, no. i udtr. hwætn dæ no
toar i Nøjbrp! (N. Sall.), et alm. udtryk
fra gilder, når skænkeren forsommer sin
pligt; N— er en bekendt kro mell. Skive
og Viborg; „køre gennem N — " Kr. Bor-
ner. 513. 21, navn for „Sol og måne"
(s. d.) legen.
nybrodden, to. se nybretten,
nybær, to. nybdn (D., Lindk.) også:
nybcer (Andst.); nybor (Vejr., Mors); nybs
(Agger); nybdr e\. nybær {Vens.); nybæran
(Sall.) ; nybårdn (Agersk., Bradr.) om en
ko, som nylig har kælvet; æn kow som
nys hd bor (Vejr.); di nej9s æ nybor
(Mors) o: den drypper; a hd cøU 9n
nybar kow, jfr. 1. nevver.
nybårer, no. flt. agre med første
års græsvækst, Mb., jfr. nyland.
nydde, no. se nydje.
1. nyde, uo. et udtryk fra leg : a vel
et nyd st; de nydds et, do ska bær dæj
ræt ad (D.) jeg vil ikke lade det gælde,
det gælder ikke; de nydds it (Støvr.); i
Koldingegnen: han vel et nys 9t; a nyc9r
dæ, tager dig, passer på dig; a nyc9r
mæ si9l, passer mig selv, går ud af le-
gen; de nys9s ene, gælder ikke, strider
mod legens regler; nye dæ! sidste slag
i leg (Ajstrup, Vens.), jfr. dog: nyse.
2. nyde, uo.
nyj nypr nø nøt (Vens.);
nyd nyd9r nød nøt (Støvr.);
ny el. nyr nyr9 nø9r nåt (Elsted);
nyj nyi9 nøi not (Tåning);
ny ny9 nøi, ny el. nåt (Søvind s.);
mjjd -9r, nød el. not, not (Agger)
= rgsm.; mjj é indlti ma; a nyj9r é gdt
pr d din muj; di skal ny jawnt ol sarml
(Vens.) have lige meget i arv; mon vi
snd9 ska ny dæn er d si ham igæn ?
(Søvind s.); jfr. Aasen njota; isl. njota.
nydelig, to. nyddh (Lild s.); nyd9l9
e\. nyr9l9 (Agger); nyb el. ny9l9 (Vens.);
nyd9U (Søvind s.) — 1) om mad: lækker,
således at det har nyhedens interesse;
de æ nyd9l9 d fo nøj (få noget) fæsk
fesk (Lild s.) ; de æ nyh d fd sop , de
æ sd læri sin, m fæk de; i mélina mæ
spejcd dpd æ sd nyh om sdm9n (Vens.).
— 2) = rgsm.; „å så sku 1 si henner
nørrelæ spind", And. Begr. ; hun var da
så nydelig kjon, Kr.V. 51, se nysselig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
