Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 nydelse—nylig
også D. ; de æ så mø nyh no téw; hon
(B så nyb i di klhr (Vens.); jfr. htsk.
niedlich; plt. niidlich, Schiitze.
nydelse, no. nyr9ls æn(?) (Lem-
vig); nyjddls æn (Agger); wi ska hå 9n
n— 0: vi skal nyde noget; jfr. 2. nyde;
„alle fik en n— og sagde så farvel til
hverandre", Kr. Ålm. II. 13. 32.
nyden, to. han ha et wæ sæ nyddn
mæ dcen kast å Ion (Mors) nojes med,
bjærge sig med; wi kan et wæ tovs ny-
ddn inæ 9d (Thy, også Fjaltring).
1. nydje, no, ny æ -a (Bj. h.. Røgen,
Silkeb. ; Søvind) ; nyj æn best. -9n flt. -9r
(Vens.); nyd9 æn -r9r (Andst.); nydi æn
-9r (Lb.) ; nyri æn -9r (Holmsl. kl., Hol-
stebro); nydi{l) æn -9r (Thy); nyr9 æn
(Sundev.) en trækølle, tit forsynet med
jærnringe, til at drive kiler ind med, når
man kløver træ f. eks. ; til at slå gamle
lervægge istykker med (Thy); æn sær
nyri (vestj.) et klodset menneske, skal
også betyde en lurer (vestj.); e pa nyj9r
(Vens.) et par klodsede træsko ; sæt jæn
æ nyd9 får æ vikast (Jælling) ; „ en nør
ve æ’ vejkast " (N. Slesv.), Gr. GI. d. M. II.
139.228, O: sætte en stolen for doren,
lægge en hindringer ivejen; man kunde
knap se noget af hendes nydde for snus
og skidt, Sgr. IX. 28, hoved? jfr, Aasen
nydja, isl. hnyBja, huk.
2. nydje, uo. sto o nyri (vestj.) lure.
nydjefedt, no. nyddfjæt de (Andst.)
får man, når man slår sig med en nydje,
jfr, hegle-, karte-,
nydjehoved, no. nyd9hou;9 d (Anåsl.)
;
nyr9hoi et (N. Slesv.) hoved på en stor
trækølle; fig, en stor klodset person.
nyfalden, tf, nyffåUn (D,) om sne
= rgsm.
nyfødt, to. nyfoj (D., Thy, Mors);
nyføj (Vens.) ; nøføj (Søvind s.) ; nyfojt
(Agersk.); ntjsfojt (Bradr.) = rgsm.
nyfødtmælk, no. nyfomjælk de
(Sundev.) råmælk,
nygne, uo. nyksn (Ang.) også nåk9n,
rokke af stedet: jeg vilde flytte ham,
men kunde ikke n— ham, jfr. nokke.
nyhed, no. nyhipd æn (vestj.); nyj-
hid æn (Agger); nyjhjé æn best. -9n flt.
-9r (Vens.) ; nøjhiJ9 æn (S. Sams) ; nøjhei
æn (Søvind s.) = rgsm. ; de war eitc 9n
skon nyjhje (Vens.), låneord.
nyk, no. uo, se nok, nokke.
nykjærnet, to, nyjkgn9t (D.); nycqnt
(Vens.) om smor = rgsm.
Nykjøbing, no. Nøfkøv9ii el. Nykømå
(Mors) en købstad på Mors.
nykke, no. nøk9r flt. (D., vestj.) =
rgsm.; do hor dlt9 så måm nøk9r, få
nøk9r (Vens.); dæn hb nøk9 (Søvind) om
hest; kyl di støk9r, som do hår di nøk9r,
så kom9r do et te mæ! (vestj.) Kr. VI.
10 277. 244, jfr, IV,’ 376. 325, Sgr, VI. 70. 669,
J. Kamp 6 1 . 35, kan siges af en pige, når
en karl kaster noget til hende, og hun
ikke vil have med ham at gore, se bil-
ling, snold, sprøkke; ,han har nykker
som de Lysgård helmisser" se Kr. Ordsp.
s. 507 ;
jfr. Aasen, nykk hak., ryk, ind-
fald, lune ; mnt. nuck Sch. Liibb. ; nokke
;
se herre-, pige-, ulve-.
nykket, to. ndk9 (Sundev.) fuld af
20 nykker, om born og heste.
nykløver, no. nyklæmr di (Hvir-
ring s.); di nøj klh9r (Elst.) = ny-
landing,
nykogt, tf, nyskoqt (D.); nøs- el,
ndkoqt (Søvind s.) = rgsm., især om grød
til forskel fra mælkegrød (s, d,) ; nékgqt
grø9 (Elsted).
nykommen, to. nykom9n (Vens.,
Agger); de æ nykom9nt for hedeboere
30 at få fersk fisk o: sjældent; lækkert, fordi
det sjælden sker, jfr. nydelig 1.
nyks, to. nyks (Ang.); nøks (D.,
Åbenrå, Vlb.); han vu n— (Vlb.); fik
nykker, blev egensindig, vred; mest om
kvinder og born.
nyland, no. nybn (D., Lindk.); nylan
de (Agersk.) — nyling; æn nyUns aw9r
(D.); sæt æ kre ud o æ nyUn (Lindk.).
nylanding, no. nylæmti æn -9r (Hvir-
40 ring; Himmerl.) tægt med kløver, som
ligger ud efter korn; se nykløver.
nylandsbårer, no. flt. el, nylænds-
bårer (Vens.) Mb. — nyling,
nyledens, bio. nyhns (Mellemslesv.)
nylig, for kort siden,
nylig, bio. nyh (D.); nøb (Søvind
s.); nøh, olnøU , fånøh (Gjedv.); nøh
(S. Sams) ; neh (N. Sams) — 1) = rgsm.
;
han æ nøh kdm9n (Søvind s.), — 2)
50 endelig, først: vi fik den nylig for seks
år siden (Vor. h.) o: først for 6 år s —;
han kommer nylig (N. Sams) o: han vil
snart komme; han kdtn9 nøh i m,ow9n,
kommer først imorgen ; / æ far9, vi ska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
