Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nænneløs—næragtig 713
(Agger) kan dygtig kræve, er hensynsløs
i sine fordringer; han ha nin te å gi
ham no hdq (Elsted); se u —
.
nænneløs, to. nænløs (Mors, Agger,
Thy); ncejøslås (Vens.); nænløs ømr »m
(Mors) nænsom, skånsom, det modsalte
af Mb. ’s forklaring; cm næjdsløs (Vens.)
unænsom, rask på det; dog er også be-
tydningen : uskånsom opgivet fra Vens.
;
han ær ek nænløs dæn kål (Agger) o:
påtrængende.
nænnende, to. næmh (vestj.) =
nænsom.
nænnet, to. næjd (Vens.) dristig, næs-
vis i tale, om born mod ældre; modig,
påtrængende; hqj æ så mø grdw næJd;
„do æ skd nåk å di éqte!" sd mqj te de
næ^J9 fåkU’j, kolmesk.
nænsom, to. næjsotn (Vens.); nen-
som (Søvind s.); wæwsow (Agersk.) deraf:
næjsomhjh æn (Vens.) = rgsm. ; nensom
o æ hæst, o æn skehti (Andst) som ikke
nænner at bruge, at give ud.
næp, uo. se nappe.
næppe, bio. bruges ikke i Jylland,
men udtrykkes ved omskrivning: a ka
et gåt kom far æ klåk syw (D.) o: jeg
kan næppe komme for kl. 7, jfr. knap, nap.
nær, no. se net; nær, nærensind,
bindeo. se når.
nær, bio. nær nærør, næst el. nærdst
(D., Heil. h.); komp. nær9 sup. nær9st
(Lild s.); nær nærdr, nærest el. næjst
(Thy) ; nær nar næjst (Mors) ; nær, nærdr
el. nar, nærsst el. narast (Agger) ; ner
ner9r, nhrsst el. næjst (Vens.) ; næd nærdr
nærast (Hvirring); nh ner9, nerdst ell.
næst (Søvind s.); nær nærsr nærdst
(Bradr.) = rgsm. ; de står fo nær we æ
kqk9l; æ mi nær wej 9 haw? no æ wi
nåk nær ivej 9r o wær fær9; i (jo) nar
a kam ham, i wgr han blow; æ do ek
na fær9? er du ikke nærmere færdig?
(Agger); „så nær Thisted!" sagde man-
den, han væltede ved Dragsbæk, el. Vi-
borg, — Tjele, Skive, Drastrup Sige, Kr.
IX. 103. l()2flg. ; do ho lis9 ne te mæ,
som a hg te dæ; „ne wc’’ skmr en hor;
a wa ne ive å fat, ne we å trow; wi
hotp9 ne we hyj; kom jej få ner; wi æ-
liq njr ino’; de ha ne go9n galt; de æ
så no n^ niejn ; di kam så ne som tow;
do skat ene ta dæ de så ner; de jik ham
få njr, wal nhr; de ær ene åpå mø ner
så gåt, aom de skut wer; — dær ær en
nér9r te 9 9n dæ; hqj sa næst we m9;
mæ æ sæ sil næst trej gåti (Vens.); han
ær åt9 kom9n mæ’ få nh; no æ vi li
nh; „nh vé^ slor éqan man ihjé’l; han
ramt ii, m9n de wa nhr æt9r 9t el. ve
9t! så ne9 ell. nh sdm; ii ne9 ell. nh så
storm; ner9st bruges om afstand; næst
10 om rækkefølge, bio. ; den næste hedder
dæn næst æt9 (Søvind s.); tæj si 9t nær;
de gek ham gråw nær; no æ vi’ liq nær;
vi håd nær vætt; a håd nær så; så nær
som; et nær så stumr som (D.) ^= rgsm.
;
„håj næ9 et ivan," så 1cæl9ii9n, „hdj a
skdt æn hd9" (Tåning) o: nærved skyder
ingen hare; de ska nåw9 nær nåk slå
te’ (Agersk.) o: på det nærmeste; pigen
var frugtsommelig . . . , og hun havde
20 været for nær ved karlen, den dag den
kloge kone talte om, Kr.VI. 155; nær
apr (D., vestj.) nær efter; no 9r a gråw
nær at9r 9t (D.) o: nær ved at opnå
det; „nærve o låMfrå" , de skyd9r erpn
man te skå (D.) ; traj æ o dæ? — næj,
mæn do wa næ wej 9r (Agger); de æ
næ wej 9r, han hh/tv9r star en hans får
(ssts.) det er nær ved at — ; ska do
snar ha hrdt9p , Mar9n? — ja, de’ wa
30 nær wej 9r! o: nu er du nær ved at
træffe det rette sporgsmål; ene ner9 da
ej mæ- ska ivhr høw9r åpå sen falk
(Vens.) ikke nærmere da, end man skal
være hyrde over sine folk o: forend jeg
skal drive på folkene .... må jeg heller
slippe det hele; ene ner9 da en a ska
teq ham få de’, så ... . (sts.) o : for jeg
skal tigge ham , så .... ; di æ dær ål
nær jin (Ang.) de er der alle så nær
40 som en; se næst; „di nær9st, di vær9st!"
soj æ man om æ lu9s (Ang.); æ øst9r
væj æ moj nær9r (D.) ; ingen har budt
os en bid brød nærere end du, Kr. V.
155; han så dem ikke i al den tid,
nærere den næstsidste aften, V. 328 o:
forend; do ho wat olst9r, ner9 som i
hujs røw, dæj sto dæ db9n får o: und-
tagen; hqj ho wat åp hwa da, ner9r 9n
I
di sist ot daw (Vens.); jfr. Aasen, isl.
60 nær; så-.
næragtig, bio. nerac9 (Vens.); nær-
ajt9 (Mors); nærajt9 (Thy) temmelig nær,
altfor næi’, do ggr mæ nérac9 nåk (Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
