Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756 optalt—ord
op -rive; når optagersken samler alt
kornet, mens karlen stryger, skal hun
give en pægl, Kr. IX. 37.401; se *af-
rager, slætter.
optalt, tf. åptgl (D.) = rgsm.; vi
ska M æ pæri åptgl.
optorsken, tf. åptåskdn (Vor h.);
åptåsksn (Holstebro); åptråskdn (Støvr.);
åptæskdt (D.) = optærsket, tærsket det
for at hindre smugleriet, jfr. Fb. Bondeliv
s. 215, se brændingsdistrikt.
optænkelig, to. åpå ol åpteiikøb
må9r (Vens.) = rgsm.
optojle, no. åptøjdl æn (Søvind s.);
åptowhri æn (D.); åptowl (Lem s.) tom-
men, som holder den forspændte hests
hoved i vejret; „optojlet", to. beruset.
optomt, tf. alm. udtr. i Ang. ; d fo
sidste korn op; no hdr I nåk åptåskøn^oæn sak optomt o: få således fat i den.
(Vens.) om den, som spiller trumfer ud
for tidligt.
optovand, no. vand, hvori fade og
gryder vaskes op; det må ikke komme i
kog, så bliver pigen det år ikke gift el.
også lokket, Kr. IV. 375. 320; „så koger
bejlerne bort". Gav. V^år. I. 372, Amin-
son IV. 76, VIII. 92, Runa VIII. 35, Gasl.
s. 53, Ons Volksl. IV. 37. 3, Weinh. Volksk.
IV. 326.
optrukken, tf. optråt (Bradr.) =
rgsm.; fo æ mur åptrdt (D.) indsommet
med kalk.
optræk, no. åptræk æn (D.) — 1)
= opfægt. — 2) dær ær æn slem åp-
træk i daw (D.) o: det trækker op til
uvejr; a hdr dptræk te’ ham (vestj.)
ondt i sinde imod ham; billedet er mu-
ligvis taget fra optræk til uvejr.
at man har klar indsigt i den, magter
den fuldkommen.
opvarmet, tf. tci fæk åpwarmt kgl
te øn (Vens.) = rgsm.
opvarter, no. åpwart9r i (Vens.);
dpvartdr æn (Lindk.) den, som ved gildet
opvarter gæsterne.
opvasken, no. hår do ær åpwaskdn
gor? (D.) o: har du opvasket?
opvaskerpige, no. dpwask^rpiq æn
(vestj.) pige, som skal gore opvasknings-
arbejdet; få en tjeneste som o —, Kr. V,
102 i ævenL
opvasket, tf. åpwaskdt (D.); hår do
åp— o: fået fade, tallerkener, skeer, alt
redskab, der hører til madlavning og
mejeribrug afvasket; se optovand.
opvise, uo. åpwijs -tcicsør -wijst
-wicst (Vens.) = rgsm.; de hæst wi ka
optrådt, tf. nok kun fig. i wåivyk^^ åpwijs.
som : æn åptråjm skån (D.) et erke-skarn,
mest om born; æn stuw9r åptråjm lown
(D.) en stor logn, som fripostig skaffes
til veje; jfr. udtr. at træde en logn op,
se logn.
optugtelse, no. se natur.
optægt, no. hvor vejen går stejlt op
ad bakke, kan siges: dær ær æn slem
optæjt får æ hæst (vestslesv. ; D.) o:
opvækst, no. onsr mi åpvæjst (D.)
O: mens jeg voksede op, se opfødsel.
opædt, tf. åpæt (D.) ; æ h6wdd9r hår
åpæt (D.); men også: vi æ noj te o håq,
vi hår åpæt o: spist brødet op.
opægget, tf. åpeqdt (Agger) = rgsm.
or, no. se od, år, åre, bio. se over.
orbyld, no. se vårbyld.
ord, no. umr æn = flt. (D., Vejr.)
;
hestene har ondt ved at tage, trække et 40 uø et — flt. (Søvind s.) ; hest. uwrøt (Støvr.
læs op ad vejen derover.
optælling, no. åptæhri æh (D.) =
rgsm.
optællingsdistrikt , no. åptæhris-
distriqt (D.) en strækning i århundredets
første halvdel i en mils bredde langs
Kongeåens nordlige side, hvor der af
toldvæsenet førtes åptæhrishøqdr (flt.) over
hver enkelt kreaturejers dyr, i hvilke hvert
h.); U9r é (Heil. h.); or (Hørmested,
Sindal); owr é best. -» = flt. (Vens.);
omr å = flt. (S. Sams); gr et = flt.
(Ågersk.); U9r et = flt. (Vlb., Fjolde) —
1) ord, del af talen, udtryk; han håd et
jæn umr, han skut ha så, dæn jæn uwdr
tåw dæn ansn (D.); de ær æn hgr kast
o eb si æjdn umr (Vejle) ; han var meget
stilfærdig og gav ikke mange ord for
stykke kvæg var navngivet og beskrevet ; so pengene , Kr. IV. 294, VIII. 124, o: han
ejeren selv gemte et duplikat af bogen,
der noje skulde stemme med Toldvæse-
nels; ingen måtte sælge el. bortsende et
kreatur uden straks at melde det^ alt
var fåmælt; de ku et hjælp o pelk ve
hans umr (Vejen) o: hans ord stod fast;
sæj æn hårqarliq umr (D.) et afgorende
ord, jfr. Pauli ord ;
„no, no," ser håsboj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
