Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overtræk—ovn 773
en villele mand, men jeg kender endda
en der er hans o-" (Mds. h.) Mb.
overtræk, no. øw9træk k best. -9
(Vens.), omrtræk een (D.), betræk til
stol, dyner.
overtrække, uo. ømtrcnk -9r -trak
-trokan (Vens.)= rgsm.
overtvært, bio. oivdrtwa’t (D.), øm-
twat (Vens.) = rgsm.; også: a tæM p o
bræk 9t ow9rtwæ’r (D.), o: afbryde et
arbejde og begynde med andet; haå
td9 sé 9t dtc9twa’t (Søvind), o : tager en
rask beslutning og gor det; hqj tor
øif)9twat, hans mæ hyj9r ham, o : han er
ikke kræsen; hqj stor ene å sic9r åpå
arbec9, hqj tdr 9 øw9twa’t , hons mæ
sæt9r ham te, o: udretter alt forefaldende
arbejde med frisk mod (Vens.).
overværendes, bio. øw9wh’i9s i
rask tale : øw9weris (Brønderslev, Syd-
vens.), oncæri9s (Nord- og Østvens.),
tilstede, nærværende; a wel helst wær
øw9tcéri9s mæ, né de ska go få’ sæ,
jeg vil helst være tilstede, når det
skal ske.
overvættes, bio. = rgsm.; de ær
ene så øw9wæt9s mø (Vens.).
overvågen, to. øw9wog9n (Vens.),
let sovende, som let vågner.
overvåget, tf. øw9rowq9t (vestj.),
omrvaqt (Lindk.), udvåget, udmattet af
vågen; jfr. hvad formen angår: våge,
våd, vugge.
overys (?), no. i udtrykket: ær 9 i
dw9rys héhr i neJ9rys? (Vens.), o: han-
kon el. hunkon.
overåndet, to. områmt (D., vestj.),
forpuslet; han liJ9v (løb), te han wå
hij9l o-.
overårs, to. ow9rårs (Ang., vestslesv.),
fjorgammel; o- rug, en o- so, (Ang.);
dtP9rårs ul (vestslesv.).
ovle, to. bio. Mb. el. „awle"; et ord
hvormed man udtrykker, at noget ved
sin stcirrelse er ubehageligt, el. at det
er overdreven stort; en oule stor el. en
stor oule, hund Mb., efter Outz. (Sønderj.);
jfr. Aasen ovlege, overmåde, i meget
hoj grad.
ovn, no. se avn.
ovn, no. åum æn åwn (D. , Andst,
Sem.), dwn æn own (Vejr. , Lemvig, Løgst.,
Års h.. Røgen. Skanderb.), uwn æn un
(Mors , Lild s.) ,
qn æn an (Thy) ; oum
æn flt. own (Agger), own een. own (S. Sall.),
uwn i best. un flt. uwn best. un (Vens.
Alstrup), uw9n best. on flt. uw9n best. on
(Sæby), u9n i (Samsø), åwn æn åwn
(Sundev.), own æn own (Bradr.), aum
æn awn (Åbenrå), un æn mwr (Fjolde.),
i smsætn. uwns- i Børgl. s. ; uns- i Torsl.
(Vens.) — bagerovn (s. d.j, den klinedes
af ler; den mand, der havde gjort ,igang’
(s. d.), havde ret til at kræve pigernes
hjælp til vægge at kline og ovne at slå,
Eftersl. s. 236. 258 (Fyn) ,
jfr. fremdeles
Fb. Bondeliv s. 70, Efterslæt s. 228. 237
Krist. Almuel. III. 11.21.24, se ovngilde;
der var en askegrav foran dens munding
til emmerne, jfr. Hofb. Nerike s. 193;
da husene på Djursl. var smalle, var
bagerovnen bygget gennem murene og
stod halvvejs udenfor væggen, jfr. J. Saml.*
III. 131 ; — når man indvendig kliner ovn,
må man tie, ellers revner den, og ovnen
må aldrig være helt tom, så kan den
forgøres, se Gasl. s. 54. 41; igp’r raqt
wi un nir i Wht9gor, d, så mån9 forcyw-
leti9r de war! (Vens.); æn ownful brø
(Agger); dér ska tæms i uwn; mæ 9n
hykrdq 2^lok9r un Ijdti o Ijøristak å tæmr
mæ, å så hår wi 9n uwntre å raq dp i
il9d mæ (Lild s.); lys i æ åwn (D.),
varme ovnen med lyng som brændsel
ellers mest o il i æ pn (Thy); dæn sust
man ær å æ pn O: æ pn æ klar (Thy),
rødglødende, som den skal være til bag-
ning; æ sort man el. kat (vestslesv.);
kwejfålksn ær blt9 gal dæj da, di hqq9r,
ejte hrøJ9 kom9r i un, få så he7i9 særki
i réw9n (Vens.); de ær 9n læt såq å sej
i æ uwn å ban koipn (Mors); de æ moj
smor, æn hiJ9d bwn ka bre (smelte);
når noget er borte, kan siges: do ska
liJ9d i æ åwn, imn do Iij9d9r i æ såwn
(vestj.); spøg: „bager I jer own hielt
fuld?" — ,Ja, gjor I itt det?" — „Nej,
vi plejer itt ånt end å sæt et bette law
hen ower anen, Sgr. IX. 91 (Randers);
dæ skal 9n stærk tro te å bak bry9
åwen o ær awn (Angel); ordspil mellem
ovn og vogn, se Mors, vogn; ,her er
heller ingen orden", sa’ manden, „nu
har soen været i bagerovnen igen og
ædt al rugen, Kr. Ordspr. s. 464, efter
fuldendt bagning torredes rugen til næste
bægt i ovnen. Det synes at have været
alm. skik at henvise fattige gæster til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
