Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovnblok—ovntægre 775
bilægger-, brumme- se duske; kakel-,
kalk-; ler-, potte-, stege-, tegl-, vind-.
ovnblok, no. åwnshlåk et (Bradr.),
det halvrunde træstykke, der sættes for
ovnsmunden.
ovndør, no. dwndar een (D.), åwndo
æn (Sundev.) = rgsm. ;
jfr. ovnmund.
ovne, no. se avne og smstn.
ovne, uo. åmi -9r -9t (Agersk. N.
Slesv.), dmn dwn9 dmnt dmnt (Elsted), lo
varme, torre i ovn, om fjer, sengklæder;
åwn særidklær (Agersk.).
ovned, no. se ovnød.
ovnfork, no. åwnfårk æn (Sundev.),
en fork, der bruges til at pirre op i
ovnilden med.
ovngab, no, åwngaf el. åwnsgaf et
(Sundev.), dwnsgav et (S. Hald), hullet,
som fører ind til ovnen.
ovngilde, no. gjordes, når ovn var 20
opsat, se derom Jyll. I. 75, Kr. Almuel.
IV. 34. 82.
ovngrav, no. wongraw æn hest.
-gramn (N. Sams.), — 1), gulvet i brygger-
skorstenen mellem bagerovn og brygger-
kedel. — 2) bwnsgraw æn best. -gratcdn
(Elsted), kulgrav foran ovnsmund.
ovnhus, no. åwnhus æn (Malt; vestj.,
vestsiesv.), hus med ovn i^ der ligger
for sig selv i nogen afstand fra gården, so
jfr. bagerhus.
ovnkost, no. dtmkvost æn (Sundev.),
kost til at feje ovnen ren med.
ovnlime, no. åwnslim æn (vestj.),
ovnrafte el. ovntræ med en visk våd
halm på enden, bruges til at feje ovnen
med, inden brødene sættes i.
ovnmund, no. uw^ismuj i best. -muj
(Vens.), uwnsmon (Lild s. Mors), åwnsmon
æn (Thy) ; ownsmon æn (Agger), omis- 40
mon (Vejr.; D.) best. -an (Søvind s.),
dwnsmun æn (S. Hald.), åwnsmoå æn
(Agersk.), åwnsmun æn (Bradr.), ovnens
munding; de ka et hjælp å gåt æ (ad)
æ uwnsmon (Mors); de ær ii gåt å gaf
mor æ åwnsmon (Agersk.) , dæ skal i
stu muJ te å gab ømr uwnsmuj (Vens.),
ordspr. , o : det er ikke let at tage det
op med sin overmand; konen hun fik da {
ingen tørv den dag til at stoppe ovns- so
munden med, — for den gang brugte
de ingen ovndore — . . . Kr. V. 266;
i gam9l daw stapsd di uwnsmon mæ sdj,
mæn såm had dsd æn trkdar, di klijnt
te, å no hå di ftjést nåk cm støbt dar
får uwn (Lilds s.), ænder og gæs skulde
juleaften æde for o-, Kr. Almuel. IV. 1 08. 32.
ovnmundsdor, no. uwnmonsdar æn
(Mors), dor for ovnens åbning.
ovnmundstørv, no. uwnmonstørs
(Lild s.), tørv, hvormed ovnmunden (s. d.)
stoppes.
ovnrafte, no. åwnrawt æn -ar (vestj.),
uwnsrawti best. -i flt. -ar (Vens.), stangen,
hvormed man rager ilden op i ovnen;
„hæqsarn rijs åpå uwnsrawf^, Grb. 153. 4,
161. 12, el. på ovnragen Kr. VIII. 263.447,
jfr. Nyland IV. 56, Strackerj. I. 312. 218,
limeskaft; motivet: „uwn uw å bistar
imwd" Grb. 160. 10, jfr. Mhoff 215. 291.92,
Kuhn N. S. s. 68, Veckenst. Volksk. 1.226,
Ndl. Volksk. V. 13; o- skal tages ind i
den stille uge, se Nyland IV. 55.
ovnrage, no. uwnsrqq æn best. -9n
flt. -9r (Vens.), åwnsråq æn (Lindkn.);
ownsråq æn (Agger), uwnråq æn (Mors),
åwnraq æn (Agersk.), åwnrqk æn -raJc9
(Sundev.), en lang rage til at rage gløderne
ud af ovnen; bjærgmanden lægger sin
brækkede ovnrage ud for at få den istand-
gjort, Gr. GL d.M. I. 150.191, 185,111. 145,
Kr.VIII. 7.17, Sagn I. 48.211, 98, 161.590,
J. K. 15.5, Sgr. IV. 171.527, jfr. Wigstr.
I. 212, Mhoff 296. 405, Denh. Tr. II. 137,
F(jlkl. VII. 171 (Irl.), Tråd. pop. IV. 106,
i ævent skal o- svare, Kr. Æv. s. 28.
ovnskuffe, no. uwnskof æn (Mors)
— bradepande.
ovntræ, no. åwntræ- æn (Thy), uwntre
æn (Mors, Lild s.), bwntræ æn (Vejr.),
den tilspidsede træstage, hvormed man
rager op i ovnilden, derefter bruges det
som skaft for en våd ovnlime at feje
ovnen med og sættes i brønden efter
brugen, se Kr. Sagn III. 400. 55; næ dær
æ il i æ uwntre, så swaUr di 9n lisæ
gåt i æn møripus som i æn spån ræn
wån (Mors); efter stærkt snefald mot di
sæt æn uwntre uwn (oven) uw6 o skbstin,
te aj9r skul ejt go hæn o kyr øw9r
huws9n, nær di war uwd å kyr i kån
(Lild s.).
ovntæge, no. uwntiqar i flt. uforandr.
ell. -9r (Vens.), uwntid (?) æn -9r (Thy),
fårekylling, gryllus domesticus, jfr, stjab.,
„en ovntier " Kr. Sagn II. 392. 226 (Rødding,
Norlyng h.?) er dødsvarsel; di kalc dæm
ås9 forcyhtiar, di ku nåk ås9 fej dæm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
