Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
palmesondags kjole—pande 781
palmesondags kjole, no. i udtr.
do hår nåk di palmsy’ndas kowl g idatpl
(Andst), siges når man synes, at ved-
kommende er for fint pyntet til sit ar-
bejde; udtrykket synes at være dadlende
el. spottende, også N. Slesv.
palmetræ, no. J. T. 213, en pileart,
salix caprea L. (Sønderj.).
palmevidie, no. J. T. 215.337, en
pileart ell. fl. : salix caprea og repens
(JyUand).
palter, no. paksr æn (Agger, Thy),
en fed, buttet person, mest om bom,
dog også om godt plejede kreaturer,
jfr. panter.
Pamifilius, no. i udtr.: do ce da
ræt æn løksns Pamfrlius! (D.), o: et
overmåde heldigt menneske. „Pamphilius
er et kart af stor importance i lanter,
men dens gyldighed grunder sig alene
på en convention imellem spillere; thi
såsnart de blive enige om at sætte pris
på et andet kart, stikker P- hverken æs
eller frue mere." Holb. Epp. II. nr. 17.
P- er vistnok knægten, se forøvrig Wer-
lauff Antegnelser s. 423, han anfører
endnu et bryllupsvers af Schandrup:
Hun vilde lege lanter, hun slængte
rødt og tog igen
et par udaf de sorte,
men tabte, thi den bedste ven, Pam-
philius, var borte!
og sporger: mon dette ikke er oprindel-
sen til talemåden, „en lykkens P-?" se
endnu Davidss. Skemtanir s. 327. 337,
Dania 111. 45.
pammer, to. pamsr (Thy), tyk,
trind; æ hon æ så p-; jfr. pomre.
pammerfed, to. pamøfijad (Agger),
smælfed; æ kow æ p-.
pamp, no. — 1) stads, pynt. Mb.
(jysk) — 2) pamp een -9 (Tåning); hvide
småskyer.
pampe, uo.
pamp -9r -9t (vestj.).
pamp -9r -»t (Agersk.)
— 1) gå med korte, faste trin; om
heste: gå stolt med trippende gang,
(Agersk.); de æ swær, som do gek o
pampdt ia’ms (vestj.), stampede; han
gpr o ptampdr a’d, på sin særegne måde;
han kom pampøn hen te rnæ, (Holstebro),
om en magelig gang af en førladen
person. — 2) gore sig til af, prale med
noget, Mb. jfr. plt. pampen, Schiitze,
„auf einander håufen, driicken, wie
stampfen ".
pamper, no. pampsr æn (Mors, Vejr.,
Løgst.), pampi æn (Lem Rkb.), en tyk,
fed person, der går langsomt; en fed hest.
pampre, uo. pampar (Lysg., Gjern,
Mds. h.) = pampe 1 , stampe omkring.
Rietz har pampera, vise sig stolt, ustyrlig,
om heste; se pampe 2.
pande, no. I. pan æn -9r (Sønderj.
D., vestj., Ølgod s.), pan æn hest. -9n
flt. -9r (Sams., Heil. h.), pan æn -9 (Sø-
vind s.), pån æn -9r (Hmr., Thy, Mors,
Lild s.), p^j æn hest. p^J9n flt. p^J9r
(Vens.). — 1) stegepande; ka do fp
tcås let i æ pan? (Malt), o: skaffe lidt
varm kødmad tilveje; smør ålt9ri i jæn
pan (Kalvsl.), blande alt sammen, se
makke-sovs; ha i sme i p^J9n (Vens.),
o: have tømmermænd efter rus, mærk
at billedet er bevaret, der bruges ikke
pqjan; gåde se stegepande; i en borne-
leg, se himmerig I. 611.52, Kr. Borner.
254.2, kaldes skellet mellem , himmerig*
og „helvede": panden, sagtens med hen-
tydn. t. skærsilden jfr. afbildn. Folkl. VI. 367
se blusse-, bolde-, brade-, brase-, brænde-
vins-, duelse-, due-, dyppelse-, fyr-, hale-,
jærn-, ler-, pandekage-, pomlings-, snoge-,
stege-, æblekage-, æbleskive-. — 2) tap-
leje, akselleje ; p^J9n (Vens.), hullet, hvor
den nederste ende af de opretstående
mølleaksler går i (vist alm.). 3) tag-
sten (alm. Sønderj.) ; æ hus æ tåt (tækket)
mæ pamr (Agersk.), jfr. holl. dakpan;
se hus-, tag-; — II. pan æn -9r (Sønderj.,
D., Malt, Andst., vestj., Thy, Mors, Lild s.,
østj.), huk. (Sams.), pqj æn hest. -9n flt. -9r
’
(Vens.). — 4) pande, frons, på msker.
og dyr; 9n hi>w, bre, law, smal pqj; å
sku jej_ få pqJ9n; røtik pqJ9n æ no;
ræj pqJ9n imo 9n weq (Vens.), o : gore
noget der er håbløst; „haj wa kom9n
te å stø håsboj få pqj9n" Grb. 65. 2,
o : fornærme ; ve do il boj æ hpi, så må
do stør æ pan (Brandr.); dh sæt9 ham
gro hor i pan9n (Søvind s.) ; slo jæn får
æ pan, så ska han åUr lær o ban (D.);
•
de sad mæ i æ pan (Vejen) , o : i tan-
kerne; så skøt di da po htværam et støk,
go hu’db å båhnpana {^xXkob.), o: gjorde
huller og brådne pander; ordspil se 2
hæl; ,du har en sort streg i panden!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
