Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800 Peder Toft—pegild
Peder Toft, no. Pe Tbwt (Selde,
Salling), en vægeholder, se dogi^ pragi.
Peder Tot, no. Pe tål æn (vestj.,
Sundev.), Pjé tåt (Vens.), karakterløs,
rådvild person; han ær æn kål som Pe
tåt, han gor hwærkon untæhr gåt (vestj.),
jfr. "Kr. VII. 27; han kommer da omsider
som en sølle Per tot, Kr. VII. 37.
Peder Tratte, no. Pe trat (N. Slesv.),
tåbelig person.
Peder Tømmermand, nr. Pe temdr-
mam sæk (Branderup), o: smorkærne.
Peder Vessel, no. sangleg, med
rimet: „først kommer sommeren, så kom-
mer vinteren, så kommer P. V. hjem fra
rejsen" osv. , mens alt hvad teksten
nævner udføres.
pefra, udro. psfrå’ (Valsb,), siges af
b6rn_, når de ikke længer vil lege nied^
jfr. fred.
peg; no. afledn. og smstn. se beg.
pege^ uo.
1. piJ9q -9r pjéqt pjéqt (D.^ Lindk.^ vestj.);
ft. tf. pæjt, pæjt (Hmr.);
peq^ -dr pejt péjt (Vejr.);
pæ(i -dr pæjt pæjt (Mors, Thy);
pæci -dr, pæqt el. pæjt, pæjt (Agger);
PH -9r, peqt el. pæqt, peqt el. pæqt
(Vens.);
pepq -9 -t pejøqt (Søvind s.);
pi9q -9 -t pi9qt (Elsted)
= rgsm. ;
pij’9q o 9t, ad 9t el. apr 9t
(D. ; Malt) ; o pjeq ferpr skal han slæt
et vær få ærh te (Andst); de ær et o
pjeq fe^idr ad (Malt); siges om noget; der
er godt gjort; mæ ska dlt9 Ho å peq
åpo 9 får ham o : han kan intet gore af
sig selv ; hans ær 9 do stor å peq9 mce ?
(Vens.); nær di peq9r at9r æ rænhåw,
Wuttke nr. 11, Grimm Myth.^- 695; Mélus.
II. 16. 1 10; IV. 561; (Tyskl.;Frankr.; Slaver;
Kina; Peru); Liebr.Vlk. 341, Amer. Folkl. II.
137 (Indian.); ej på måne; Arnås. II. 550;
Busch Volksgl. s. 270 ned. ; Krauss Volksgl.
s. 14; Urquell VI. 126.45 (Indian.); ej
mod lygtemand; Ndl. Volksk. X. 239.3;
ej på stjærner; J. K. 126. 17; Strackerj. I.
44.39; II. 63; Urquell I. 165. 57; IV. 27;
o (Magyar.); Mélus. III. 127; Henders. s. 119
(Yorkshire); Folkl. IX. 18 (Syrien) el.
på stjærneskud, Rivista 1. 786; ej mod
himlen; Rochh. D. GL I. 50; ej efter skib
på haV; så går det under; Arnås. II. 550,
W. Gregor s. 200 ; ej efter vildgæs, Amins.
VII. 74; der voldes sygdom hos den, der
peges ad; Amer. Folkl. V. 223-4 ; sligt er
alt forbudt af Pythagoras, se Folkl. I. 151;
jfr. endnu Rink; Esk. Æv. II. 198; en
20 trefod må ej hgge med ben ivejret, den
peger ad Vorherre; Kr. Sagn VI. 147. 22;
findes grunden til dette forbud hos Sittl
Geb. 141.45: udstrække fingeren er et
fallisk tegU; en trusel ? jfr. sv. peka; Aasen
peika.
2. pegO; no. peq9r flt.; huk. (Vens.;
Heil. h. ; Malt) ;
pijdq9r flt. (S. Hald). —
1) kroge til at sætte på leeU; når der
høstes korn; består af to stolper: i stålp
-9r el. sy^ flt. (Vens.); lodret på skaftet
af leen og 3 —4 sibjémr parallelle med
det; jfr. 1 buk 3; mejepind, krog; spjarrer.
— 2) æ stuw9 peq, æ het9 peq (Agger;
Thy; vestj.) ;
pe9k, dæn lari å dæn kå9t
pe9k (Sundev.); viser på uret.
pegefinger; no. piJ9qfeti9r (D.), peq-
feti9r i best. -fefi9n (Vens.) = rgsm.; af-
hugges for at blive fri for soldatertjenesten;
Kr. Alm. V. 86, har vist været alm. ; salve
æ lys9n, at9r æn monfåmørkdls æhr æn 40 må ej smores med p-; derved ingen
suw9lfåmørk9ls, for di æn bål fe^dr, (Malt);
når man peger efter stjærnerne; falder
de ned (Vens.); heller ikke må man pege
ad lygtemanden: ne mæ peq9r æ løcmaj,
så kom9r haj (Vens.); jfr. Grb. 138.9;
m rno ejt peq æ stjan9r9n, så prékdr wi
øwn9n uwd 9po gus æridhr (Lild s.);
denne forestilling er særdeles alm.; man
må aldrig p- med én finger; kun med
hele hånden; se Folkl. III. 84 ; ej på lyn; so skulde holdes fast.
lægedom; Kr. Sagn IV. 612. 93; suger
dødmand på p-; er det en havmand; Kr.
Sagn II. 152. 21.
pegepind; no. peqpin æn -pin (D.);
også : peqp’pin (Andst); peqpej i best. -pej
flt. -peJ (Vens.); pejsqpin æn (Søvind)
= rgsm.; pind, hvormed man peger på
noget ; dær føl æ pij9qpin fræ æ præst
!
(Ølgod); siges når en taber noget; der
uvejr ; stjærner; måne, regnbue; ej på
mskes ansigt; på spirende plante; Urquell
VI. 59 m. henv., Wh. Volksk. V. 431; Gr.
Myth. III.*- 473. 21; ej på regnbuO; se
pegild; no. St. Elmsild; elektriske
lysfænomener i hår^ skæg; på hestenes
ører; pisk; se Kr. Sagn II. 502. 69 flg.;
jfr. Grimm Sagen 1. 325. 280; Folkl. Journ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
