Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pikets—pikket 819
o at9rsmæk! siger hornene, når de sidste
gang slår hinanden i leg; do hær mi
sist9pek! {vesi].)/]k. hånds-, ravns-, sidste-.
— 2) nag, uvillie; a hår pek te ham
(vestj.); „de två gamd pek!’^ så han æ
man, æ stårk skijdd i hans dåmrpåt
(Lb.), jfr. fr. pique, spyd, også: nag. —
3) penis, (alm.), Kr. KT. 43, jfr. pes ;
præste-,
ræve-. — 4) en plante, krageklo, ononis
spinosa L., se J. T. 321 (Mols); jfr. Aasen, lo
pikk hak., stød; nag, penis.
pikets, no. pikæ’s (Lindk.), — polka-
trqje, tætsluttende i midien, med vide
ærmer; vistnok fr. piquet, et slags bom-
uldstoj.
pikfald, no. pikfal æn (Holmsl. kl.)
;
tovet, hvormed storsejlet hejses og som
er befæstet yderst på bommen, se klo-
fald; jfr. eng. peak: råens yderende.
pikhad, no. stærkt had, se Kr. Alm. 20
IV. 53. 119 (N. Slesv.).
pikhammer^ no. pekham9rcen{vesi].)’,
pekham9r æn hest. -hamsn (Vens.) ; ham-
meren^ brolæggerne bruger; harehammer
(s. d.), (vestj.).
pikke, uo.
pek -dr -dt (D., vestj.); tf. pek9r (Vejr);
ft. tf. -9d (Agger);
pek -9r -9 -9 (Vens.);
fkk -9 -9t -9t (Søvind s., Elsted). —
1) pikke = rgsm. ; banke let: dk wa jén,
dé pék9t mæ åpo skåhr9n (Søvind); pek
o æ dar (D.) ; æ peksd o tow we æ dar
(Agger); pek åpå don (Vens.); pek o æ
wini9r aj ham! (Agger); om fugle: æ
hqn pek9r dæj (Andst); hdns9n pek9 kunt
åp uw i gbri (Vens.) ; æ kml9ti9r pek9r
griwn åp (Andst); æ kiwl9ri9r pek9r få’r
(Andst), når de slår hul på ægget, jfr.
3 bille; om urets lyd, ligeså: han æ så*^
ræi, hans hjåt pek9r i hans bdws (vestj.);
de pek9r i mej feipr (Vens.); om be-
gyndende bullenskab ; også fig. han vel alti
pek O’ ham (vestj.), o : give sit nag til ham
luft, el. pek hans røk (vestj.), bagtale
ham. — 2) pek æn hjøli (Hmr.), ved små
slag af hammerens pen banke æggen ud på
leen, se 2 hare. — 3) pek hrow (Gjern h.);
pek stjæn9brbu) (Ølgod), lægge stenbro,
ligeså Vens., Hanh., Thy; også: wi håri>o
jæn te å pek (Mors); lægge stenbro;
„hwar skal a pek?" — „dé, som do
akrgbør!" (Vens.), spil mellem p-, 1, lægge
stenbro ; 2. samle føde, om hons; „a
pek9r ve æ mon’’, sagde manden i Ulv-
borg, han lagde stenbro i måneskin,
ordspil, se Sgr. V. 27. 95; gp9r9n æ pék9t
(Søvind), brolagt; herhen hører vel Kr.
Alm. II. 94, kasse, pikket fuld af penge.
— 4) liste afsted, gå sin vej; sij9, do
pek9r a’w! (D.); „di pikket væk de føhst
di kund", Grundt. GI. d. M. I. 226 ; så
kommer kongen også selv pikkende med
hans kjæp i hans hojre hånd, Kr. IV. 323,
VIII. 97 ; a ska te pek9h (Mors), o : til
at gå; „mhi stak9li fék da hon ^J9r
armi å så hqj te pek9ns hjem ét9r"
,
Grb. 90. 29, også: han pek9r nåk snar
aw (vestj.), o: dør; se pensle 2, jfr.
Aasen pikka.
pikkel, no. pik9l æn pikhr (vestj.).
— 1) små stykker af kødvarer; dær æ
no gow9 pikhr flæsk imæl æ katø’fler,
jfr. penning, pinnek, tærning; jfr. Rietz
s. 500, pikker med formen pikkeli, hlle.
— 2) pek9l æn -9r (Agger); strikket
nathue, som fiskere bruger.
pikkeinand,no.^eA;maȾw (Gjern h.);
brolægger.
pikkenoris, no. pek9no’r9s æn (Årh.,
Ølgod s.); prekind’ris (Vens.); å spel p-,
svinepidsker (s. d.), et kommersspil, se
Kr. Borner. 345. 651. 28-29; det kaldes
også prik-i-lort (s. d.), prékiré’w (Søvind)
;
en sær person (Ølgod s.) ;
pek9ne’r9s (Thy),
den som sidst bliver færdig ved grød-
fadet; se pimpibag.
pikker, no. pek9r æn (vestj., Thy,
Mors); pek9r i best. -i flt. -9r hest. -9m
(Vens.); en som pikker: brolægger, navn
til forskellige fugle, jfr. Aasen, pikka; se
havre-, sten-, talg-^ træ-.
pikkesand, no. peksån de (vestj.);
pekspj best. -sdj9n (Vens.); sand til at
fylde på nylagt stenbro.
pikke-skammel, no. (Fjends h.);
J. Saml. VIII. 273. = pikkestol.
pikkestede, no. pekste fl?n(Hmr.); lille
ambolt; hvorpå leen pikkes el. hares (s. d.).
pikkesten, no. pekstin i best. -stjén
flt. -stin best. -stjén (Vens. ; Vejr.); brosten
til at lægge stenbro med.
pikkestol, no. pekstowl æn (vestj.);
træstykket, hvori pikkesteden fastgores, jfr.
harestol.
pikket, tf. brolagt; ,de æ hatte som
pikke få ohn" To Novell. 29, det er
hartad som brolagt for oven.
52"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
