Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pileblad—pilgrob 821
pileblad, no. pUbldsr flt. (D.). —
1) blade af pil, brugte til the (s. d.). —
2) en plante, pileurt, polygonum L.
pilefrø, no. p?7/^/-ø de (Malt); frø af
forskellige arter pileurt (s. d.).
pilegren, no. = rgsm. ; af en kløftet
pilegren, ialtfald når det gjaldt vand, synes
„ spåstikken " mest at være tildannet, se
dog klo 3; nogle kan vise, hvor der er
en vandåre i jorden ved at bruge en lo
bojet pilekvist eller et spanskrør. Enderne
af kvisten skal ligge over kors, og så
holder man bojlen sådan, at knoerne
vender imod hverandre og tommelfingrene
ind imod kroppen. Der tages ikke om
bojlen, men om de korslagte ender og
når den søgende går over vandåren,
bojer bqjlen sig ned ad mod den. Nogle
foregiver endog, at de kan sige, hvormange
alen åren ligger nede og der skal kunne 20 rakle, se gjæsling 2,
241; Tylor, Anfange I. 127; storre op-
satser, se Baring-Gould, Gurious Myths
I. 55; A. Lang, Gustom & Myth s. 180;
Hermes stav, Letterst II. 283. 285 ; Leh-
mann Overtro II. 174; se dragedukke,
fedseldaler, finkelrut, klo 3, vol, vånd;
jfr. slås mske med pilekvist, svinder marv
af ben, Kr. Sagn IV. 624. 01; bjærg åbnes
ved slag af kvist, Arnås. I. 517.
pilegrim, no. = rgsm. ; Kr. 1. 64. 65,
folkevise : pilegrimen ; de finder også nogle
trevler og ralter og får ham pyntet til,
så han kommer til at se ud som en
gammel tiggerkvinde eller pilegrim, Kr.
V. 14; jfr. ital. pelegrino, lal. peregrinus,
fremmed.
pilegrim-salve ,
no. der udleveres
ungv. apostolorum (Peters.).
pilegås, no. pihgoss (Elsted), pile-
vises mergel på en lignende måde , Kr.
IV. 407.637; her må dog bemærkes at
vånden, som bruges, skal tages af et træ,
der gror ved vand, når vand søges, på
mergelbund, når det gælder mergel; jfr.
Sgr. V. 204. 782, XII. 63. 134 ; J. K. 1 69. 48
;
Kr. IX. 77. 832; Sagn VL 364, lU. 475;
Thiele Overtro nr. 635; Andersen Fra
Planternes Verden s. 113: P. Bjerge,
pilekrudt, no. J. T. 176 = pileurt;
„pilkrojt" (Mellemslesv.), polygonum am-
phibium L. ; den sidste del af smstn. jfr.
tsk. kraut, urt.
pilenken, to. pile’tik9n{yor h.) kræsen
med hensyn til mad; bange for at tage
alvorhg fat på arbejde, se pertentlig.
pileplov, no. Danmark skal blive så
fattigt på træ, at to mand skal slås om
Aarb. III. 1 flg. ;
„slagruta" Cavall Wårend 30 en p-, Kr. Sagn H. 344. 395.
I. 293; Runa V. 80; Råiif 1. 75; Afzel
1. 20; Linnés Skanska Resa s. 160;
„peikestrikke", „ønskekvist" Nicolaissen
Nordl. 111. 16, Vang Reglo s. 8; „wiinchel-
rute" V^uttke nr. 143; Slrackerj. I. 98. 137;
Kuhn M. S. s. 330, N. S. 393. 90; Z. f. M,
I. 87, III. 105; Busch, Volksgl. s. 134,
Schonwerth III. 216; Grimm Myth.^ 126.
926 fig., 1227; Mhofl" 208. 283; Perger,
piletræ, no. ^^«7^ræ æn -ar (Fanø,
D. , Gjern h.); pijltrej é hest. -9 flt. -ar
(Vens.) ; træer af slægten salix el. populus.
pileurt, no. pilowt el. -9r flt. (D.,
vestj.); navn på forskellige arter af slægten
polygonum L. ;
pilurt J. T. 176, polyg.
amphibium L. (Samsø, Ang.); jfr. J. T. 327,
hvor formerne: pilut (Ang.); pilot (Saxild);
pilyrt (Felsted); pilywt (Hammelev) an-
Pflanzensagen s. 249 ; Zingerle Sitten 40 føres ; frøet af urten , alm. ukrudtsfrø i
s. 74. 149. 81, 187.43, 189.60; Weinh.
Volkskunde II. 67 ;
„baguette divinatoire"
Mélus. IV. 254; „bachetta divinatoria"
Pitré Archivio III. 78; Prof. Barrett, On
the so-called Divining Rod, or virgula
divina, Proceed. of the Society f. Psych.
Research 1897 (Lond.); afbildet, Folkl.
Gongress s. 439, jfr. Monseur, Bulletin
II. 179 ;
„Moses his rod" Aubrey Remains
korn, der vokser på side steder, kaldes
glinderfrø, gnidestene, pilefrø.
pilevol, no. pilwol æn -wohr (vestj.);
pijlwol el. -wul , best. -I flt. -I (Vens.);
pilekvist; når pilevollene mellem jul og
kyndelmisse bliver så tykke, som slag-
voller, af rim, får vi god rugavl Kr. IX. 21.
pilevægger, no. pilvoqa flt. (Sø-
vind s.) ;
pilvokd flt. (Sundev.) ;
pilevidier.
s. 115; „divining rod" Harl. & Wilkins, so som de bruges til kurve.
Lancash. Folkl. 102; Hardwick s. 252;
Brand Pop. Antiq. III. 286; Folkl. Record
IV. 106 (Irland), jfr. sts. I. 239. 10, Folkl.
Journ. L 28, U. 350; Arner. Folkl. IV. 121.
pilfinger, no. pelferiar æn(J).,vesi].)\
pelfærid æn (Søvind) = rgsm.
pilgrob, no. pilgrpv æn -^roy(Malt;
vistn. alm.); pilgråw æn -gråw (Agersk.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
