Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pri pmavet—profet 877
pripmavet , to. prepmam (Vens.)
;
med stor mave, om frugtsommelige kvinder.
prippe, uo. prep -9r -9 (Vens,); proppe
;
prep fød i hén (Vens.); prep sæ (Lem),
se perte.
prire, uo. se pride.
1. pris, no, pris æn(D., vestj., alm.);
pris æn pris (Søvind) ; æn pris toba’k
=. rgsm. ;
jfr. snus, snøk; hqj ga mæ sn
prics (Vens.), o: lod en vind gå; de wano
9)1 gu prics dæj (sts.), fr. prise, så meget
man kan tage.
2. pris, no. j^i^^cs el.prijs æn best. -9n
flt. prijsdr (Vens.) ;
prij_s æn prijsør (Ag-
ger; vestj.. Sønder).); pris æn pris9!
(Søvind), — rgsm.; ordet bruges alm. i
flert. æ fejskprijs9r (Agger) ; æ kwonprmr
(vestj.); „læ wås no ly te æ pris9r!" så æ
kumn, da håd hun æ smor o ,æ rest
(vestj.), o: da var det forsilde; ve do sæt 20
9t te pri’ s! angive værdien, gore et bud;
tæj 9t nyw te prrs (D.), tage det noje
med, så at alt det ubetydelige også kom-
mer med i værdien; de hlow ålt taw9n
te pri’s (Andst.); ng æ vi ve æ pris
(Andst), i handel, summen for hvilken
noget skal sælges; sæl qfa prijs9n, sæt
prics åpå no (Vens.); se Aasen pris hak.,
j
htsk. preis, lat. pretium; fiske-, korn-, j
markeds-, spot-, svine-, æren-. so
prise, uo.
pris pris prist prisi (D.), nt. pris (Andst,
Søvind)
;
prijs, -9r el. prics9r, -t, pricst el. prijst
(Vens.); —
= rgsm. ; som prijs9r æ sormr . . . æ
prijs9r æ kwomr, Gr. GI. d. M. II. 148. 290
(Thy) ; dé ær å pris ham få (Søvind)
;
di prijst ham Iøk9l9 (Vens.).
priselig, to. prijs9l9 (Vens.), = rgsm. 40
prison, no. kom i pasjo’fi (Lindk.),
komme i knibe; vistn. et minde fra krigen
med Engl. i begyndelsen af århundredet, [
,de blev førte i prisangen", Kr. Anh. \
49. 115; eng. fr. prison,
j
prisse, no. kælenavn til katten: kom ;
no, het9 pris! (Vens.); jfr. perris, pus,
pritte, no. Kr. VI. 298.367; anden
siger til andrikken :
, pritlen er gal " ! = fitte ?
pritten, to. skal betyde: smålig, so
gnaven (norrejysk).
privat, to. priwa’t (Vens.), = rgsm.
;
l^eord ; i pritca’tmqi no.
priviligeret , to. i udtr. : de ær i
rkcti egtd prew9l9gi’jr9 mdqgålc! (Vens.),
et ægte svin, skæo, ;
jfr. mlat, privile-
giare.
probenrojter, no. prgh9nrdjt9r æn
(D.), handelsrejsende; htsk. probenreuter.
probere, uo. prohi’jr ubojel. (Vens.)
;
= rgsm.; jfr. lat. probare, prøve,
procent, no. prosæ’nt æn prosæ’nt9r
(D,, vestj,), = rgsm.; hqj to fæm prosæ’nt
å hans pæn (Vens,); jfr. ital. per cento,
af hundrede.
proces, no. prosæ’s æn -9r (D., vestj.,
alm.), best. -an (Vens.), = rgsm. ; di leq9r
i prosæ’s mæ hwarc^’J9r, almindeligst: di
træ9r o: har trætte (Vens.); hqj jo kort
prosæ’s, o: gik lige til sagen (sts.), se
forlig; besværgelse for at vinde pr-, se
Amins. IV. 76; betale sin lærer, når man
har vundet første pr-, Tr. pop. IX. 537
(græsk); pr- føres med dyr, som stævnes,
se Thiele II. 67; Poul Møller, Efterl. Skr.
(1848) II. 199; lUustr. Familiejourn. 1896
nr. 41; jfr, Kr. Sagn I. 428. 79; sign,
Wigstr. I. 174, Sundbl.2159, Rydb. Magie
s. 54 flg. , Schindl. 103, Meyer Abergl.
s. 81.298, Liebr. Gervas. 256.458, Ndl.
Volksk. III. 181. 30, Ons Volksl. VI. 93 flg.,
VII. 219, IX. 157, Z. f. M. IV. 119, Laisn.
I. 41; alm. se Amira s. 17; oldenborre,
rotte; jfr. mlat, processus, retshandling,
processe, uo. prosæ’s -9r -9t (D.);
føre proces ; di prosæ’s9t gråtp læ^ om 9t.
proddel, no. prohl æn -9r (Mors);
en kvinde, der er uordentlig i klæder;
jfr. pt’uddel.
profekt, to. profé’qt (Vens.) ; hqj æ
så mhj pr-, er hoven, en pralhans;
profk’qs (S. Hald), sikker, nojagtig; jfr.
lat. perfectus, fuldkommen.
professor, no. i talemåder som: do
ær 9n reqt9 profæ’S9r, dæj ! æn ldJ9n pr-!
o: krabat; jfr. lat. professor, lærer.
profet, no. 1) — rgsm,; bogstaverne
(s, d.) kaldes 26 profeter; siges spøgende
om syltetoj el, lign. på det dækkede bord,
det spår om kage el. steg, se Kr. Sagn
IV. 326. — 2) skæo.: æn konst9 profe’t;
æn hæh pr-, dær lætar æ- dyn o fis el.
pes9r i æ halm (D., vestj.), siges hånlig
el. spottende; hqj ær 9n weqti profe’t
(Vens.), ligeledes skal profe’thal spottende
bruges om gudelige forsamlinger (Sall.);
jfr, lat, propheta, gr, prophetes; se bal;
baron, eremit, pave, professor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
