Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878 proffen—prokurator
proffen, to. studs, kort for hovedet;
haj ær i profan hvø, å kom te’ (Vens.).
profit, no. pro-fi’t om (D. , vestj.),
best. profi’tøn (Vens,). — 1) fordel; de
æ profi’t9n æn ska low ow (Skanderb.);
de ka do tæj te di profi’t! (Malt); di
gor hwæ jæn om æ pr-, mæn som for
néj å æ tåv (vestj.); jfr. fr. profit, det
samme. — 2) en lille flad blik el. mes-
singskål på en pind, som sættes fast i
en lysestage; i skålen en eller flere små-
pigge til at sætte en stump tællelys fast
imellem el. fast på, for at kunne benytte
det til sidste stump (Vens., vestj., Gjern h.,
Sønderj.); jfr. htsk. profitchen; Schiitze
IV. 162, forklares „spar-endken" ved: licht-
knecht, perfitchen; afbild. Fb. Bondel.
s. 48 flg., jfr. Kr. Borner. 387. 77.
profitpind, no. profi’tpin æn (vestj.),
= profit 2, jfr. fattigmand.
profittelig, to. profi’tb (Andst, D.
;
Sønderj.); nærig; deraf: profi’ihhijsd,
nærighed.
profitte, uo. i nf. alene: htca ku dé’
profi’t dæ? (Søvind); hvad fordel kunde
du have deraf?
profos, to. profå’s (D., vestj.. Han h.,
Vens., Ang.); egenrådig, overmodig, ufor-
skammet, tvær; i profå’s huj^ æn pr-
mir el. kwe^i (Vens.); deraf no. : profå’shæjt
(Ang.), se Hag s. 153; fr. prevot, dom-
mer bl. soldater, stammer fra lat. præ-
positus ligesom provst; eller er det: par
force ?
profundum, no. profo’ndom æn
(Vens.) ; = profit, fordel, sagtens på grund
af en slags lydlighed; ordet har tilhørt
den lat. gudstjeneste, betyder: dyb to.
prog, no. pro(i æn proq (Søvind,
Silkeb.). — 1) knægt, med bibetydn. af
udygtighed; se mog-. — 2) skruptudse,
(Tolstrup V. Tvingstrup).
proge, uo.
prdq -9r prdqt prdqt (Vens.);
proq -9 -t prgqt (Balle v. Odder); —
rode, rage, proq i 9 fa, 9 lyes (Vens.);
rode i noget med en spids genstand;
om køerne, der roder i jorden med deres
horn; „kohn uw ijén å proq9r åj9r halm-
staki mæ poq å jantywer, mén di ku en
grijs proq uw, Grb. 47. 94; haj se9r
å proq9r å knoqar de arme kdrklu,
Grb. 34. 9; også: være sendrægtig i ar-
bejde; se for-.
progehoved, no. proqhdm et (Sø-
vind); person, som ingen vegne kommer
med sit arbejde.
progelse, no. proqals de (Vens.);
rageri, sammenhobning af forskelligartede
genstande.
progeværk, no. proqwærk de (Vens.),
= progelse.
prok, no. de prak (Vens.), pak, dår-
10 ligt folk, dårhg føde, især om opstuvede
ting; prak æn , uordentlig smhobning af
forskellige sager; de leq9 i jæn prak
(Vens.); se brokke.
prokke, uo. prak 9r -9 -9 (Vens.);
stoppe, dynge sammen, sætte til livs ; a ska
low få, di pråk9 gåt i’ dæm 09; se brokke.
prokkehjorne, no. prdkhon é best. -t
flt. 9r (Vens.); hjorne, krog, hvor alt
skrammel henkastes.
prokurator, no. = rgsm.; så tyk
som nåw9 prek9rå’t9r; lyw som nåw9 pr-;
leq som nåw9 pr-, o: ligge tilbagelænet
i en stol; han hår æn hum som nåm
pr-, klogt, fiffigt (D., Malt); jeg er pro-
kurator, og den slags folk er jo noget
udlærte i træk og kneb, Kr. VII. 211
;
„wej å skøw, æ de ene liq? sd pråk9-
rdt9ri" , Grb. 245. 320; æ prek9rå’t9r9,
dæm ær æ samvet9hij9d tæj9n ud atp (D.);
30 se advokat, Kr. Alm. V. 89. 246, VI. 220. .517
;
kommer ikke i himmerig, se R. Kohler,
Aufs. s. 64, Wh. Vlk. IX. 374; fanden
torrer sin rumpe på pr-, Kr. KT. 192;
det er umuligt at træffe en sanddru pr-,!
Kr. Molbohist. 118.74; pr- og vognhjul
skal have smorelse"; „en pr- står først
på kjæltringelisten"; , dyden i midten!"
sagde fanden, han satte sig mellem præs
og prokurator, se Kr. Ordspr. s. 246
40 vid, stor som en prokuratorlomme, sts
s. 443; når er der færrest stovler i hel
vede? svar: når en pr- dør, thi så ska!
fanden følge lig, Sgr. IX. 190. 582; jfr
Kr. IV. 337.432; fd i prek9råt9r9s klør
æ gal, mæn o fål i doqt9r9s klør æ vær
(vestj.); „ta do dit, så tår a mit!" så
æ tyw te æ prek9råt9r (vestj.), o: tyven
og han er ligemænd; en pr- bestukket,!
se Kr. VIII. 133.242; en pr- snydt, s
50 Sgr. XI. 114. 226, Kr. VII. 206 nr. 28-29,
Gr. Æv. III. 27, jfr. endnu Kr. Alm. V. 107
Eftersl. 222. 206, Busch Volksh. s. 16, On
Volksl. VII. 60; se æg; jfr. lat. procurator,j
forretningsfører.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
