Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pø om pø—på 909
(Vens.). — 2) måske = bimse, knuge
skindet af slaglede dyr (Bj. h.).
pø om pø, bio. pø mn pø (D., vestj.,
Thy) ; lidt efter lidt ; fr. peu å peu.
1. pøs, no. ta pøs, lege tagfat, den,
som slår siger: ^øs.’(Kousted, N. Hald h.)
;
jfr. Kr. Borner. 241. 34; se firstage.
2. pøs, no. pøs i best. -i flt. pøs
(Vens. , Agger). — 1) = rgsm. ; kar til
at øse (s. d.) vand op med, skibsspand.
— 2) pøs é best. pøst (Hjorring), det
bageste rum i båden, hvor skipperen
sidder; se slapper-.
1. pøse, uo. pøs -9r -t (Sall); lege
tagfat.
2. pøse, uo. pøs -9r -t pøst (Agger)
;
øse op med pøs.
pøt, no. afl. o. smstn. se pyt.
pøte, uo. p- efter noget, kaste til
el. efter noget (Bj. h.), Mb. ;
jfr. putte.
1. povs, no. pæws de (Mors, Lild);
pjæws de (Sall.); pjows de æn (Kalvsl.).
— 1) vås, vrovl; plæpør å pæws hå wi
wal fdt nåk g (Lild s.); man bliver
ærgerlig ved at høre pæws, væmmes ved
plæhdr, ler ad pjaddv; jfr. hjadder. —
2) personen, der våser : pjæics æn (Sall.)
;
Rietz har pjås, „fjas, krus, klemighet".
2. povs, no. piiws el. powsi æn
(vestj.) ;
pows æn (Malt, D. , vestslesv.)
;
pæws æn pæws (Agersk.). — 1) en dår-
lig arbejder (D. , Malt , vestslesv.) ; en
lojerlig fyr (vestj.); også til et hlle barn:
do ær æn hetd pows! (D.); se povsi. —
2) pæwsi æn (Sall.), en stor tyk mand.
povse, uo. pows -9r -9t (Lindk.);
pæws (Agersk.) ;
pæws (Thy) ;
go o p-,
O: gå ved et arbejde uden at kunne
overkomme noget; våse (Thy); se poje,
povse; passe.
pøvsedrage, no. /;æM;sJrd(j’i æn
(Mors) ; våseandrik, o: en person, se våser.
povsemand, no. powsiman »w (vestj.),
= povs.
povseri, no. powsørif de (D.). —
1) arbejde, som gores slet. — 2) kryster-
agtighed.
pbvset, to. p6ws9 (D., Malt); pæws9
(Agersk.); hegtjn o hlyw p-, o: begynde
at gå i barndom (D.); som ingen vej
kommer med sit arbejde (Agersk.).
povsrædder, no. powsred9r æn (Malt);
skæo. til en dårlig arbejder; se rædde
(testes); ordet har flts form.
povten, to. péwt9n (Vens.); net,
pyntelig, lin, se pøgen.
på, fho. bilo. o o (D., vestj., Andst);
å å (Sønderj.); o« (Fjolde); æpo’, øpo’
9pg’ (Mors); o, po, pg, æpg’ (Thy); o
ow po pow opo’w (Agger); po pg 9pg’
9po’ (Lild s.); o opo’ (Davbjærg); po pg
(Almind v. Viborg); 9pg- (Salling); „pon-
ner" [pon9r] på hende, se Kr. Æv. IH.
10 277 anm. (Vokslev v. Nibe); åpå’ åpo’
I
9po’ po å (Vens.); 9po’ (Heil. h. , Him-
merl. , Vor h.); po pg 9pg’ (Støvr. h.);
I
åpo- åpg- (Røgen) ; g po pg åpo (S. Hald)
;
følgende eksempler hensættes til oplysning
om formernes brug: D. : de leqør o æ
låwt; han tåw æ hat g; jæn gå(i o æ
daw; niet o æ daw; — Vejr: sej o
æn stuw9l; siJ9 o noj; o manda; —
I Andst: a gek østør g; han kor æt9
20 Væjh p^ o: i retningen efter Vejle; hæri
9n o mæ! — Agerskov: ha før å sint
arb9r; æ har æ hat d; — Braderup:
d æ kdst, på kosten; mon æn man å 9t;
Fjolde: niør o« æ goU, ned på gulvet; —
Angel: å sin mark; tæj æn sto9l å sæt
ham å; å æ harøst, om høsten ; —
Mors: ka a lir 9po de? stole på; de ka
do lir 9pg’ ; dær æ gon påfi æpg 9d; o
sønda, o æ stuml el. æpo’ æ stuml;
soæpo æ stuw9l; a skal åp æpo’ æ låwt;
— Thy: nøj o sij g; åw9n g el. æpg’;
go po åmgåri; han komør æpo tisdå; —
Agger : sæt æ kruws om howr, på bordet,
el. opbw9 h-; sæt di luw ow el. pow;
sæt di luw o el. po di hnw9; no hår
hart da fot hans mon o gari; de ær æn
soh fuw9r (får), dær ær ey9n tow pow
I
9n; dær æ såmam pæif, te æ wed erpn
\ tal pow 9m; æ ka ek kom pow 9r,
40 komme på det, o: komme i tanker om
det; pow 9 haw el. ow 9 haw, på havet;
— Lild s.: mæ ræwhrpr 9pg; spøt skår
(skarn) 9po folk; — Almind v. Viborg:
po æ how9r; åp po æ lowt; han to slem
pg, O: tudede; — Vensyssel: åpå stwol,
på stolen; haq åpå’; sæt låqd åpå’;
„hen åpå nét9n, låne åpå dawi, pas åpå’
å få føn, Grb. 79. 67. 75. 77; smqq, terfk,
\
het åpg 9\ de tor a åpå mæ; — i egne
50 af Vens., vist mell. Brønderslev og Sæby,
findes også formen d; dær æ mø fdskél
å døm; dær æ hwdhr å d9m, å din hus;
åpå’ ham, hær; åpå’ d9m^ åpg’ i, åpg’ 9
;
i dær æ hwdl o i, o 9, men: dær æ hwdl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
