Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altergulv—ampligere 11
og Kultur 1906 s. 241; se *berette; jfr.
Arnås. I 15. 98 ned., Wuttke nr. 193,
Busch Volksgl. 169, HBV. II. 21 flg.,
Folkl. Rec. I. 46.154 (Engl.), se messe-
vin ; folk går regelmæssigt forår og efterår
til alters, jfr. Kiick 251; djævel kan ej
røre den mand, der samme dag har
været til alters, Kr. VIII. 302.515; jfr.
Maurer, Isl. S. 40, Arnås. I. 160. 163
„han er skiden om kæften"; alf siger
om pigen, hun har en sort plet på læ-
berne; heksene går til alters i Troms
(s. d.) kirke, Kr. Alm. IV. 9.14; hos djæ-
velen, Fries Håxproc. 25, Soldan 1. 292;
a- ved en jynovn (s. d.), Krist. Sagn I.
169.619; historier om a- se Kr. KT. 112,
Nordl. Småplock 7; fig. : „Helene kam u
å to ham te altes", Jæger Ferie 22, o:
skældte ham ud; se *alvor, 1. *dug, kon-
firmere, skrifte; gudsbord*, vin og brød.
altergulv, no. „bigraunlst å
c
pr ålcd-
gult", Grb. 216.64.
alterklæder, no. dragt som bruges
ved altergang; „a trækkit i mit altes-
klejje", Tkjær N. K. 4; folk, iførte a-,
gik rundt og læste over kålorme, Kr. S.
VII. 205.87 ; låne et sæt a- som råd mod
trolddom, Tvedten 48; se *altergang.
alterlys, no. hvorledes de fabrike-
redes af degnen i Branderup, Fausbøl,
en Slægts Hist. 43, se lys II. 482.5 b.
altervest, no. åltesvæst æn (Vejen),
vest, som hører til alterklæder.
altervin , no. se messevin, jfr. *hel-
misseben.
altfor, bio. åto stærk (Als), altfor
stærk; se ot.
altforskrækkelig, bio. han gotc sæ
da te’, te de tcar altfoskrækth (Agger),
han skabede sig, så det var rædsomt.
altid, bio. åhtid (Tandslet, Als),
også: åttiøns el. ålti; se *aldrig, *evig.
alting, bio. de æ(r) får alten ehda’
(Sall.), o: det vigtigste.
altlangen, bio. kømd han åltlarpn
(Als), allerede.
alumdi, no. „hun fik i a- en hastig
sygdom", JSaml.3-
VI. 317. -?-
alun, no. jfr. mnt. allun, lat. alumen;
se svine-.
alvor, no. „spøgh å algo", Jæger,
Gillsj. 47 ; dær blyw»r hon tan te altøs
får aigu (Skals), Sgr. IV. 195 ned., irette-
sat; se *altergang; jfr. sv. allvar. itk.
alvorsværk, no. skal 9r no wær
alnværk? (Agger), o: alvor.
-am, no; i suram, jfr. htsk ampfer,
syreskræpper.
amange, to. qmanø (Holmsl.), over-
måde mange, se 4 a.
ambolt, no. hammer skal tages af
a- om nat, ellers uorden i smedien, Kr.
Sagn V. 550.26-31; jfr. mnt. ambolt;
mht. aneboz af an og bozen, banke,
Weig. Wb.
amboni, no. ambpni æn (Tønder),
galleri i kirke ;
jfr. mnt. ambon, prædike-
stol ;
gr. ambon.
ambustig, to. Kr. Sagn VII. 465.7
„for a- hoste"; jfr. angbrystet.
amdamspotte, no. „opvarterne gik
rundt med små a-er, fulde af smeltet
smor", J. Saml. 3-
I. 84, små lerpotter
med tud.
amen, no. „a æ mæ!" sagde Træden
degn, han skulde sige a-, jfr. Kr. Ordspr.
513; no 9 dær anwn i æ kålpåt (vestj.),
det er slut med kålen; skæmtehist. om
degnene, der skulde prøve, hvem der
længst kunde holde tonen i det lange a-,
Sgr. X. 161.442, Kr. KT. 73; gådesporgs-
mal: htca æ de dæ kon\9r næst at»r
evighed? (vestj.), jfr. Urquell V. 230.6,
svar: amen; ordet er af hebr. oprindelse.
Amerika, no. kone sporger, om A-
er langt på den anden side Randers og
tror, oplyst om, at det er en anden
verdensdel, at det er dær, man kommer
hen, når man er død, Kr. Alm. VI. 31.82;
„han æ ræjst te A-* (Åle), o: er død;
navn til et bageri, Torslev pr. Sæby.
1. amme, no. jfr. Rafn, Oldn. S.
III. 64, søge råd hos sin a-; se Aasen
amma, isl. amma, bedstemoder.
2. amme, no. se vin-.
3. amme, no. kunde mulig være
fr. amour, lat. amor.
ample, uo. di ampdh juørm gåt
(S. Sams), bearbejder; Aasen har ampe
no. hak., besvær; ampa uo., volde be-
svær; Rietz amplå, gore sig umage;
mnt. ampéln.
-amplet, tf. se for-,
-ampligere, uo. de ska ampligi’jwøs
gåt, ka do ampligij?r de ? gennemarbejde,
få bugt med; di fo moj ampligi’jørgt,
meget lavet i stand (Hvejsel); jfr. fr.
employer, anvende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
