Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aparte—arbejde 15
efter de mangfoldige ænder og fugle,
som opholdt sig dær; det var Hollæn-
derne, der kaldte den Anhoult, fordi
den holdt deres skibe slemt heran; folk
kalder sig dog endnu „Anebuer", Krist.
Anholt 6; „var ikke skif å skui, fik
Andebuen å tui", Krist. Ordspr. 516;
øen står, sålænge der er ler i dens
skikken at „narre april" er alm. i
Europa, Wigstr. Folkseder 18;
Finland
„April, april, du dumma sill,
jag kan narra dig, hvart jag vil]
finsk:
„ Aprillia, Kissanillia,
Soi seitemån suolaista silliå!"
hele
bjærge, smst. ; den hørte til Morup i
Halland, Kr. Anh. 20.33, 35.91, Sagn III. io „in den April schicken", Bartsch II. 214.03,
73.380 flg.; Nielsen, UB1. I. 171 anfører
fra Valdemars Jordebog „Anund" med
gætning, at det oprind, navn har været
„Anund-ø", der af søfarende er ændret
til „Anund-holt*.
aparte, to. aparte (Vens.); de kaldte
ham Bonneparte, fordi han var så a-,
Kr. Anh. 82.189, jfr. fr. aparte.
Apollonia, no. helgeninde, hendes
Strackerj. II. 54.323, Kuhn NS. 375.28,
Brand, Pop. Antiq. I. 78, Dyer, Brit.
Gustoms 184, Ndl. Vlk. XII. 175, Tr.
pop. XV. 181, Pitré, Guriosita di Usi
pop. 1902, „pesce d’aprile", s. 1 flg., jfr.
Am. Folkl. IV. 168. 170, MaFlk. 43, Folkl.
X. 177 (nygr.), Beinsb. Diiringsf. Fest-
kalend. aus Bohmen 162, Festl. Jahr 93,
Tråd. de la Belgique 203; efter Kloster
dag 9. Febr. ; se tandpine III. 772.34 a, 20 VII. 265 skal en tilsvarende skik findes
Abelone.
apostel, no. »ride, køre med apost-
lenes heste", jfr. Tr. pop. XII. 253: „køre
med train 11".
apostelsalve, no. Kr. VI. 366.119,
bruges mod betændelse i kvinders bryst,
ungv. apostolorum, bestod af 12 bestand-
dele, deraf navnet, findes i de to første
danske Pharmacopeer.
i Indien; se fastelavnsnar, majkat, mes-
singståltråd.
Arabien, no. forekommer af og til
i ævent., fuglen i A-, Sgr. V. 181 ;
prin-
sessen, Kr. V. 180, Æv. III. 117, jfr. Asbj.
1.309; „Araber" et udtryk fra keglespil,
Wh. Vlk. XVI. 302 (Ditm.).
1. arbejde, uo. arbkjt -9 -9t -9t (El-
sted) ; do arb9d9r som do wå tahåw (vestj.),
apotheker. no. hjælp9r de hær et, so dårligt, se forarbejde.
så æ dær erpnteri o æ apotek, dær ka
hjælp (vestj.); formen apotek for boden,
æ apotekdr for ejeren er dog vist nu
(1909) det alm.; hånsord om a- som
htsk „pillendreher", „giftmischer", Busch,
Volkshum. 1 5, findes sikkert også på dansk
jfr. htsk apotheke, gr. lat. apotheca, gem-
mested, se butik ; sparekasse.
appetit, no. som tilo. se II. 2.39a,
jfr. fratrækker.
2. arbejde, no. stort sløseri ved
hovarbejde, høstakke (s. d.) kastedes i
åen, man gad ikke bjærge høet; øllet,
som lævnedes, hældtes ud af lejlen, når
hovfolkene gik hjem, for ej at bære på
det, Krist. Alm.2-
II. 10. 83; husmoders
arbejde i bondehjem, Kiick 221; fælles-
arbejde, se bindestue, bødegilde, karte-
gilde, jfr. Save, Åkerns S. 53 flg. : karte-,
40 spinde-, somme-, pære-, ravnegilde; Knoop
april, no. aprijl (Vens.); næ9 de ær \
Ps. 114, at ribbe fjer; Bhys 215, skage
april månas tar, ska 9n so kuan i mos9 hamp, karte, pille siv til lampevæger
å kar, Sgr. VII. 93.622, jfr. 619-21; vejr- (rushlights) ; Burne, Shropsh. 369 —70,
mærker, Kr. Alm.2-
1. 84.80 flg., jfr. Amins.
IV. 107, Hildebr. Bemærk. 30, Bartsch
II. 215.05, Ndl. Vlk. I. 182.18-20; Marts
låner af a-, se II. 563.7 a.
aprilsnar, no. apri’jlsnar i (Vens.),
se Sgr. X. 60.190-91, a- lidet kendt i
smed, hjulmand, skomager, skrædder
hjælper bonden i høst, bønderne samles
og hjælper hinanden; Ons Volksl. I. 64,
boghvedetærskning; sts VIII. 54, kartoffel-
optagning, spindestue; sts 55, fåreklip-
ning; Tr. pop. IV. 350, spinde; sts XVIII.
Vens., „fastelavnsnar* alm.; pakker og »o 252, hænge tobaksblade til torring; se
gaver sendtes 1 . april ud til ligemænd og
venner, de indeholdt om de åbnedes,
tørvesmul, pjalter eller lign. samt „a-";
endnu Bivista 1. 299, Le Braz 164 ;
fspinde-
stue; Hmh. Anthol. 425, Wh. Vlk. III.
163 flg. husbygning (Færøer); jfr. mnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
