Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 arbejdsremse—arve
htsk arbeit; Aasen arbeid itk. „ afvigende
fra gi. norsk erfidi, gi. sv. erfvode, for-
men formodentlig opkommen ved tillæmp-
ning efter tysk og dansk", opr. dunkel;
se *djævel; *biks-, *botle-, Age-, flængs-,
*fruens-, gabe-, gang-, grave-, hastværks-,
heste-, hov-, hånd-, inde-, jage-, jam-
lings-, Karlmenneske-, krum-, kvinde-,
kvindemenneske-, maler-, morgen-, pap-,
pligt-, ploje-, siddende-, skide-, skov-, slud-,
slæbs-, sondags-, træ-, trælle-, tømmer-,
tørve-, ude-, udendors-, vej-, vår-, øg-.
arbejdsremse, no. se Fb. Bondeliv
364, Sgr. IX. 211.645, Kr. Alm.2-
III. 6,
jfr. Bucher, Arbeit und Rythmus, Ceder-
schiold, Rytmens Trollmagt.
arbejdsvogn, no. arbasvun æn -vun
(D.), =js rgsm.
-arge, uo. se for-.
1. ark, no. se Noas ark, skib III.
242.16 a; St. Kjelds a-, hans kiste i Vi-
borg, Thiele I. 334; jfr. Aasen ark, isl.
ork huk.; htsk arche; se *blæse-, vand-.
2. arke, uo. han arkar gåt å (Bran-
derup), arbejder rask; vinar æ høvun
begynar å knark, så kan æ hawar bagyh
å ark (N. Slesv.), Kr. Alm.2-
1. 171.38, se
høvogn; jfr. Kaikar arke, slæbe, trælle,
Aasen isl. yrkja, se orke.
1. arm, no. la mæ ta we di dram,
mæn tø* gæø (Mols) ; arm el. gram (Als)
den, s. har lange a-e, får mange born;
har pige streg på a-, er det en gifte-
streg, Kr. Alm.2-
III. 75.64. 65 ; skikken at
tage sin dame under armen skal stamme
fra 16. årh., se Hertz, Spielmannsb. 375;
jfr. Aasen arm, isl. armr hak.; se ærme;
*hjælpe-, rede-, rive-, sav-, stelde-.
2. arm, to. gir vi aUr sku blyw
arm»r æn vi ku foræ’r hwæra’nar an ku
(N. Slesv.); jfr. Aasen arm, isl. armr,
htsk arm; se forarmet; luse-.
armbøsse, no. „han forlangte da en
a-, hvormed han kunde skyde, Gr. GldM.
III. 75 (Vens.); jfr. gid. armbørst.
armé, no. olme æn (Torsl., Vens.),
nok temmelig alm. i Vens., jfr. *arrivere.
-armet, to. se en-, krog-, stiv-, tyk-.
armhul, no. se ærmehul.
armkrog, no. armkrak æn (Als),
armhul.
armod, no. a- i en gård beskrevet,
Kr. Alm. III. 18.58; no kan armgr køs
ham i æ row, kan siges om den, der
har arbejdet sig frem til velstand; han
kør in i armpr, sagt om en småmand,
der skaffede sig køretøj; „Tesæt" (tilsæt,
o: Tiset i Gram sogn, en by med 3
kroer), „Armpr" (o: Arnum), „Elændiq-
her" (o: Endrupskov) leqar i an trekant
(N. Slesv.).
armret, no. i udtr. :
få armræt
(vestslesv.), o : bevilling til fri proces
io jfr. htsk armenrecht.
arne,no. bni best.-i(Vens.); dw(Elst.);
an (Kejnæs, Als), bund i bagerovn, ligeså
Læsø; se skorsten III. 297.23a, Bjerge,
Aarbog IX. 72; ild; jfr. skoldkage; Aas.
aare, isl. arinn hak. ; se ovn ; skorstens-,
arnebagt, to. onbaqt (Vens.).
arneskjød, no. læs arneskjøde, se
6. skjøde.
arp, no. arp de (D.), udslæt i hoved
20 på småborn; troen er alm., at det ej
må vaskes af, jfr. Wigstr. Folks. 92, se
harp; Rietz arp.
arpe, no. arp æn -9 best. -»ran
(Lisbj.Terp.), smudsstribe på linned.
arrig, to. ara (Viby, Als), ondskabs-
fuld; jfr. Aasen arg, isl. argr, betyder
ræd, umandig; htsk arg, se ærgre.
arriset, to. urasa (Holmsl. Kl.), uras
(Lonb.); om born se Kr. Alm> VI. 319;
3o blyw urasa i æ huwa (vestj.), forstyrret i
hovedet; alm. synes ordet i vestj. at be-
tyde smågnaven, jfr. orende.
arrivere, uo. = rgsm.; de ku da
jan alawi’jr (Vens.), hænde, jfr. armé;
se fr. arriver.
ars, no. se vrias.
art, no. jfr. Aasen art huk., htysk
art; se folke-.
artet, to. se stor-, van-.
artig, to. an årtajén (Mols), en sær per-
son ; drtiq (Elst.) ; ardi (Sams), sær, tung-
sindig ;
„Mærget blev siden artig", Kr. Anh.
49.114, o : forstyrret; et arta tefål (Øster Ly-
gum, Sønderj.), et underligt tilfælde (Lyng-
by S.) ; rgsrn’s artig om born udtrykkes : no
ska do vær rår; ve do skek di, gu dræg!
ve do vær au>ta! (vestj.), se l.*agtig.
-artikel, no. se tros-
arv, no. arat (vestslesv.).
1. arve, no. se vand-, vild-,
2. arve, uo. ara ara -t arat (Elst.);
æra, tf. æra de gi., ara tf. ara yngre
(Sams); alm. er forestillingen, at der er
særlig magisk kraft i arvede genstande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
