Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arvegods—askegrav 17
især sølv (s. d.), jfr. Arch. f. Religions-
wiss. XI. 327, Mélus. IX. 79 ; arvet nogle,
kniv, stegepande, stol, Runa VIII. 37;
a-t guld, Folkl.Journ. VI. 133 (Færøer);
hos Wuttke i regist. : erbbacktrog, -be-
gråbnis, -bett, -bibel, -dieb, -egge, -gar-
ten, -handschuhe, -haus, -låuse, -loffel,
-ring, -sabel, -schere, -schliissel, -sieb,
-silber, -tisch, -zaun; arv til yngste (s. d.);
jfr. Aasen erva, isl. erfa, htsk erben.
arvegods, no. se sjælegave, jfr. ræv
III. 113.2 b.
arvesolv, no. se sølv III. 736.24 a;
jfr. Asbj. III. 246, værger mod trolddom;
kugle deraf skyder varulv, Bartsch I. 145.
149; heks (II. 470.663), se sølvknap; hjæl-
per mod krampe, II. 112.430.433; lægges
i kodrikke, FbJ. I. 149.
arveøl, no. se jordefærd, skind III.
259.8 b m. henvisn., jfr. Fritzn. 2-
erfi-6l
se svine-.
arøs, no. i Hovlbj. h. ard’s; låneord,
hvilket?
asart, no. asa’ft (Vens.).
ase, uo. jfr. Rietz asa, mnt. asen, se
forasnet.
asen, no. as»n tæj mæ! ed (vestsl.);
gsdn (Tandslet, Als), skæo., bruges skif-
tende med æsel (s. d.), Kr. V. 151, Asbj.
II. 49 i ævent., jfr. lat. asinus, se talg-
blegn.
aset, tf. se ud-.
asetud, no. se ast-tud.
aske, no. ask el. ask (Als); tages a-
fra arne, kastes 3 skovlfulde tilbage, Hen-
riks. 14; den som har hjemve, skal kaste
a- op i skorsten, Folkev. XI. 456.294 ;
—
varsel af julea-, se II. 708.30 a, jfr. FbJ.
I. 31, II. 8. 95, se GavW. I. 292, Amins.
VIII. 85; — a- strøs ved sygs seng for
at opdage, om nogen kommer der, Kr.
Sagn VII. 270.30, jfr. Gr. Myth.2-
1117 ned.
— varsel af a- efter lighalm, Kr. Sagn
V. 608.54; — a- må ej bæres ud i jul,
så får man navlegæslinger, Kr. Alm. IV.
103.17; — a-, som bliver tilbage, når
juleaftens nadver er kogt, stryges på
heste Steffens nat mod trolddom, Krist.
Alm. IV. 111.4; jfr. Wigstr. I. 221, P.Vlk.
V. 55; — a- fra „julbrasan" strøs på
kvæg, Djurkl. Unnarbo 72; a- fra stille
uge fordriver lus, Amins. V. 106; af
hugorm lægedom for heste, smsts; —
a- af brændt lig kastes i sø el. graves i
Feilberg: Jysk Ordbog. IV.
jord, Munch Snorre 8.8; genganger bræn-
des til a-, Arnås. I. 246. 254, Maurer,
Isl. S. 69. 302 ; a- af brændt troldkvinde,
blandet i grød, taler, Arnås. II. 315; —
sække med a- ombyttes med sække med
guld, II. 501; — a- nævnes i gåden
„den døde" til forskel fra ilden „den
levende*, se tid III. 789.51a; jfr. Aasen
oska, isl. aska huk., htsk asche; se spor;
io tobaks-, træ-, tørve-.
askefis, no. person, som sidder bag
kakelovn (Als); Esben a-, Kr. Æv. 322;
Esben Askebager, Sgr. VIII. 35 (Fyn);
Askegrå, JK. 228 (Sæll); jfr. „Øskofiis",
Vang 60; „Øskefof, Bergh III. 19, Segner
IV. 21; „Askelad", Asbj. I. 1 flg., Bergh
I. 22, se Aasen Oskeladd med variant.;
„Oskunge, Oskefiis", sv. „Askunge, Ask-
fis«, se Bondes. Hist. 28. 262. 281. 303,
20 Bøgh I. 34. 35, Kr. Janss. Ev. 46; isl.
„eldhusffft" og „kolbitur"; tysk „Aschen-
puttel", Gr. KM. nr. 21, med varianter
„Aschenbrodel", -fidle, -grittel, -puster;
engelsk: se Miss Gox’s „Ginderella"; ital.
Generentola; Ashypet, Folkl. V. 210 (Irl.);
se om ævent. Marian R. Gox, „Cinder-
ella", London 1892; — udtr. bruges om
et barn, en person, som ligger hjemme
i asken, se Gr. Myth.2-
361, Liebr.Vlk. 33;
„lå han i eldaskåla", Arnås. I. 171; „i
oskustonni , II. 454 —55 (Rittershaus,
Volksm. 261.66); sign fortæll. om Uffe,
Muller Saxo 161 ned., se endvidere Qvigst.
94, Mélus. VI. 213, Magyar T. 97; „live
in the ash-hole near the fire, Kennedy
Fict. 23; jfr. Hartl. Pers. III. 165 „tbey
were, like the heroes of many western
marchen incurably idle", Hertz, Parzival
444; „Askeballe", Sundbl. 2-
30 anm.,
40 nævnes dreng, som undervises hjemme;
— til troppen, som „red sommer i by"
hører en A-; han medfører en pose, s.
han fylder med tor aske fra møddingen,
hvormed han overslår alle, der kommer
ham nær, se Kr. Alm. IV. 25.47, 20.41,
JSaml. IV. 235 ; kaldes „ askepisker * (s.d.),
Jyll. I. 336; — a- kan måske stamme fra
tysk „aschenfister", se Gr.Wb., jfr. endnu
A. Kock, G. af Petersens Medetidsordspråk
so 436, se Askenbasken.
askegrav, no. der var en a- lige
forved skorstenen og dær forrettede de
både det ene og det andet i; det var
svineri, men de kunde samle noget godt
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
