Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1! askeklæde—attest
gjøde; kul til smeden brændte de i a-en,
når de bagte, kom tørvegløderne derned,
og så dækkede de dem til, Kr. Alm. III.
8. 9, jfr. Hofb. Nerike 193.
askeklæde, no. askklæ et (vestslesv.),
klæde eller pose, hvori bøgeasken, der
brugtes ved vask, koges, når der „byges",
o : vaskes med lud af bøgetræsaske.
askemøg, læs askemog.
askeonsdag, no. åsktconsda i (Vens.),
= rgsm., onsdag efter fastelavnsmandag;
der puttes aske i folks lommer (Søvind,
Hannæs); breve med aske sendes navn-
løse til folk (Lemvig egn); mand bydes
på kaffe, der er aske i sukkerskål (Han-
næs); i Reykjavik hæftes småposer med
aske i på mands klæder, med småsten
på kvinders; sommetider er navnet på
personen, der gor det, fæstet på med en
ombojet knappenål ; da landshøvdingen
forledet år tog sin hat, var slig pose
under den (Isl. 1890); jfr. skikken i ka-
tolske lande, Meyer Baden 207. 500,
Birl. IV. 59; se hvide tirsdag; den som
tænder lys a-, skal mod sin villie ofte
komme til at brænde lys, Kr. Alm. IV.
153.440; St. Peter kaster sin sorte sten
i alle vande, o: is tør fra bunden, nr. 441,
jfr. Pedersdag; a- skal unge folk vejes,
Daae Bygdes. II. 128; er det pålandsvind,
sejler havfruen til land og bringer syg-
dom til kvæg, Nicol. Nordl. III. 14.
askepisker, no. i ævent. Esben A-,
Sgr. VII. 5; „de kaldte ham a-en, for
han stod gerne og pidskede i asken,
Kr. Æv. III. 138; se *askefis.
askepose, no. slå med a- i fastelavns-
optog, Kr. Alm.2-
IV. 46.35, se askefis, jfr.
Wilde II. 131; i en byremse: Astrup
åskposdr (Veggerby, Nibe).
Askepot, no. se *Askefis.
asie, uo. æsdl æshr æs»l æsal (Ploug-
str., vestslesv.); se æsel.
asier, no. æn gråw æshr (Plougstr.,
vestslesv.), en svær arbejder, slider.
asne, uo. ds»n dsn9 dsant ds»nt (Vens.),
slide, slæbe ; hqj bsm sdnt, de hans røw
stp baq we ham.
-asnet, tf. se for-.
asp, no. ryster fordi Jesus blev gre-
bet under den el. hans kors gjort af den,
Afzel. Sagoh. III. 116, CavW. II. XXXVIII,
jfr. Dåhnh. Naturs. II. 208. 230, se blingre-
løv, bævreæsk.
asper, to. ivrig om hest, æn ær så
asp»r i 9t (Lem); utålmodig (Sall.).
assibet, to. måske også asibds
(Hovlbj. h.), se Jæger Gillsj. 36.
assitud, no. se asttud.
ast, no. 698 æn (Åbenrå); 09st æn
ost (Braderup); åsøn øm hoi (Als), ho-
vedkulds; slå å- ø- h-, kolbøtte; dit as
(Tandslet), skældsord, se Åsbjærg; jfr.
loAasen rass, isl. ars el. rass itk. ; mnt.
ars el. ers; se ost, åst; hunde-, katteas;
dratte-, efter-, fugle-, heden-, klat-, *klæb-
bre-, *kløver-, krat-, næse-i-, rovbalde-,
slurre-.
-astet, tf. se hug-, jejr-,
astgab, no. rumpehul; „æ løk hærpr
ve di from!" soi han fan»n, hak row
hans ostgaf å 9n gærstaivr" (N. Slesv.).
asttud, no. rumpehul; i skæmte-
20 visen
„jeg så ham i hans asetud,
der sad en djævel og kikked ud",
Kr. SkV. 38.8;
„assitud", Sgr. I. 49.9.
astusikum, no. se nasturtium.
1. at, kendeo. se 2. en.
2. at, bindeo. se 2. det, og ; vel sæd-
vanlig vestj. o, sønderj. å; han kam får
d hint sæk9n, te d gyr 9t, fræ d sméj
so (Randersegn).
atlas, no. atlas æn -9r (D.), bog
med landkort, se kortbog, landkort; jfr.
gr. Atlas, guden som bærer himlen.
-atres, uo. jfr. agter; se for-.
atten, talo. var. til 1800 og hvidkål,
Kr. Ordspr. 543.143 ; se år III. 1195.28 a;
jfr. Busch Volksh. 133: „es geschah im
Jahre eins" el. „dazumal, wo die Elbe
brannte u. die Bauern mit Strohwischen
4oloschen kamen", se Ndl. Vlk. VI. 111 flg.,
134 ned., XIII. 75, Wh. Vlk. III. 434,
Urquell 2-
II. 214; a- ål kaldes æ rimah
(Risg. Bredn.).
attergro, uo. de ær at9rgråj (D.),
om mark: tilgroet.
atterkaste, uo. æ hwål ær at9rkåst
(D.), tilkastet.
atterslik, no. se sidste pik.
atterslåd læs atterslod.
60 attersting, no. skal kaldes an9rsten,
andre sting (vestslesv.).
atterstoppe, uo. æ hwål ær at»r-
stapat (D.), tilstoppet.
attest, no. se gase-, sundheds-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
