Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 bladderbukse—bleg
blå é best. Udø flt. blb (Vens.); blåi ik.,
ské blå?r bw (N. Sams). — 1) hugorm
bringer helbredende blad, Grb. 223.15,
.jfr. Folkl. III. 534, Apollodor III. 3.1 for-
itæll. om Polyides og Glaukos, Rohde Gr.
Roman 126, Hertz Ww. 53, Tr. pop.
XXI. 225, Tylos’ død og opstandelse,
Gr. KM. nr. 16, Rafn N. Fort. I. 123,
Vols. S. kap. 8, væsel bringer lægedoms-
bladet; Wh. Vlk. XIII. 137. 399; mange«
henvisn., Warncke, Lays de Marie de
France (1885); sålænge der er blade på
træer (III. 868.10 a), regerer Gud, se løv,
Dåhnh. Naturs. 178. 349; hugorm læg-
ger bl- til mærke, hvor den vil slå, Kr.
Sagn II. 207.116. - 2) ét blaj (Søvind),
samtale om ligegyldige genstande: a wa
in å fék ét blaj mæ ham dæh bn dau>;
haft, hdr H gåt blaj, mundlæder, snakketøj
jfr. Aasen blad , isl. blad itk., htsk blatt,
eng. blade; smstilles med lat. folium,
gr. phyllon ; se løv ; *bryst-, *bylde-, fiske-,
gundeløvs-, *hofte-, snoge-, sure-blade;
edder-, elle-, feje-, gjede-, guld-, hojre-,
kink-, kinkhoste-, kirsebær-, knalder-,
kniv-, kål-, lykke-, læge-, nælde-, rosen-,
ske-, skræppe-, stålpens-, the-, tre-, tunge-,
vej-, vind-, åre-.
bladderbukse , no. blasrbbws i
(Vens.), sludderpose.
bladderivalsremsning , no. se Kr.
Alm. 2- VI. 330.24, vrovleremse (Brøndbj.
ved Arden.
bladderlikke, no. blarlek æn (Vens.),
skældsord om kvinde, som lader munden
løbe om alt muligt, sladderhank.
blade, uo. blår -9 -9t -9t (Elsted);
blaj i bozfc (Als.).
bladhå, no. en fisk, galeus vulg.,
Kr. , må være den rette form, se Aasen
bladhaa til forskel fra ridhaa, se blåhå.
bladkage, no. se Krist. Almuel. III.
68.236-37; »blad- el. kålkaka*, GavW. II.
130 ;
„stenkaka* bagt på kålblad, Gasl. 18.
Blak, no. personnavn i Sønderj., se
Kr. Sagn IV. 382.92; hestenavn, DgF. I.
399, II. 196; „Blakstald", et sted i
Horbylund krat ved Silkeborg.
blakke, uo. 2) no blalc9s æ kvan (Viby, j
Als), kornet gulnes. 50
blamage, no. bidmås een (vestj.),
klat, plet, jfr. blåme fr., dadel.
blande, uo.
blæn f-9rj blæii blæå (N. Sams)
bleen blæ9m blæn blæ9n (Elsted);
tf. blcej9n, blandet (Torring ved Ran-
ders) ;
„vi bleefør 9t!" så han Måltbce’k dæjn,
da han læste i korsdoren med brænde-
vinsflasken i lommen, Kr. VI.; bleen mjø
(D.), brygge mjød (s. d.), jfr. DgF. II.
623a. 8 „brøge och blende*; han blee9n9
= waskd (Elst.), blander kortene til for-
skel fra å gi kwbt; jfr. Aasen isl. blanda,
gldsk blænde, Kalk.; se for-.
blanding, no. se vand-.
blank, to. gådesp. : „hvad er det
blankeste i kirken? Fb. FraH. 88, svar:
„ce drep ve ee præst si næjs
a
(Valsbøl),
jfr. P. Vlk. III. 134; jfr. htsk blank, låne-
ord i rom. sprog, fr. blanc, ital. bianco,
henføres til blinke.
-blanket, tf. se af-.
bias, no. bias æn (vestj.), klat snavs,
se blåt.
-blase, no. se bias, blære, blæse;
htsk blase; hå-.
biasfuld, to. blasiful (Vens.).
Blasius, no. helgendag, da må ej kunne
„blæses" lyngtop af gård, Kr. IX. 28.285,
jfr. Alm. I.
2-
68.27, Sgr. VII. 86.547 ;
„blås-
messodag*, GavW. II. XVII, må der ej
spindes, så „blæser" lin bort i høst,
også Wigstr. I. 92, Skytts h. 157, Ny-
land IV. 58; — „blæses* liv i alt hvad der
ligger i dvale, Folkev. XI. 470 anm.
Bl- må ej nævnes af fiskere, så kommer
storm, Kr. Alm.2-
I. 68.28; Mélus. V. 152
påvirker „anblaseln", VIII. 285 udslæt
„blasen* (flamsk); tændes bål i England,
„blazes*, GML. II. 39.
blasse, uo. bias ud (vestj.), klatte,
løbe ud, som blæk på papir.
biasset, to. blas9 (vestj.), uklart,
udvisket; blas9ri’j no. , noget der er
utydeligt.
blåt, no. 9n bit9 brej blåt (Vens.),
lille, vigtig person ;
jfr. isl. blettr, Gleasby;
eng. blot; se biet; ko-.
blavre, uo. jfr. Aasen blavra, glimte.
ble, no. bleø (Vollerup, Viby, Als);
bli9 (Tandslet), lagen.
1. bleg, no. — 2) „vi lå og ding-
lede i bleg", Kr. Anh. 51.121, i havblik;
jfr. Rietz blek to., stille; bleka no., hav-
stille.
2. bleg, to. bVak (Als); jfr. Aasen
bleik, isl. bleikr, htsk bleich; se lig-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
