Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bævreasp—bOn 85
bævreasp, no. helligt træ i Sv., se
Dybeck Runa I. 22, se træ III. 866.17 a;
Herrens kors tømret af den, derfor skæl-
ver dens blade, Runa V. 80, Wigstr. FS.
21, jfr. Folkl. Journ. I. 295 (Spån.), VII.
41 (SkotL), Graf Miti I. 83; vilde ej
unde Herren hvile, forstyrrede ham med
sin rysten, Nico). Nordl. III. 48, Hauken.
II. 197; træet ryster, fordi Kain slog
Abel ihjel under det, Sundbl.2-
173; fordi
Judas hængte sig i det, Arner. Folkl. IV.
152; — da der hurtigst skal nævnes 3
træarter: „eg, bøg, beveresp", Sgr. XI. 2.3,
Eftersl. 226.229, se træ III. 867.47 b.
bævrefugl, no. „fange en b-", jfr.
„den Bibber fangen«, P. Vlk. III. 29,
Wh. Vlk. V. 317; jfr. Drechsel, Sitte in
Schles. I. 105; „schavakken fangen", Ndl.
Vlk. XVII. 7 ; Tr. pop. VVIII. 25 „le Dary";
smlign Nyland IV. 51 „råkna tretti ett";:
se bævver.
bævreryste, uo. [bewrest] (Sall.),
ryste skælvende, jfr. govre.
-bævret, tf. se for-.
bøddel, no. og hans hjælper rakker-
knægten se S. Kjær, Stavnsb. 343, Bjerge
Aarb. III. 46, Mathiesen, Bøddel og Galge-
fugl (1910), jfr. mestermand, skarpretter;
se skarn-, øg-.
bøddelstykke , no. = *gabestykke,
Kr. Alm.2-
III. 96.10 (Vinkel); den, som
spiser b-t, bliver ej god til at prange,
I.
2-
96.99 (Fyn); se *banestykke.
bøde, uo. bør -9 bøt bmt (Elsted);
haj bésr ene få no (Vens.), o: intet kan
hindre, standse ham; b- som no., jfr.
P. Vlk. IV. 95.21 „gif-mi
u
; se bod; ud-.
bødegarn, no. bødgår de (Mors),
garn, hvormed itusprungne rendegarns
tråde på væv øges, se stoppegarn. ’
bødegilde, no. gilde for alle, der
har været tilstede i *bødestue (s. d.).
bødestue, no. holdtes, når Limfjords-
fiskerne om efteråret havde fået deres
garn i land; ungdommen samledes da
til fællesarbejde for at bøde garnene, se
Jyll. 340, Kr. Alm. V. 36.101.
-bødig, to. se ær-.
bødker, no. remse: „b-, b- min rov
er istykker, smed, sm- gor den ved!",
Kr. Borner. 376.67; se SkV. 240 øv.
bøg, no. bødle æn (Egen, Als); sprin-
ger ud 10. Maj, Krist. IX. 75.794; helligt
træ, »apostel-bøg" med 12 skud, Runa
V. 79, jfr. træ III. 866.3 a; en b- i Silke-
borg egnen hed „Maren Krokone", se
træ III. 865.44a; jfr. Urquell VI. 73.2;
b- siger, se GavW. II. XX; b-aske, middel
mod feber, Kr. Sagn IV. 590.88 ;
jfr. htsk
buche, lat. fagus, gr. fegos.
1. bøgle, no. jfr. htysk bugel, ntysk
bogel ; se bqjle ; forbovlet ; krog-, tvær-.
bøglekræmmer, no. bøwlkremør i
(Vens.), vrovler.
bøglekurv, no. bøwlkårs een (Vens.),
kurv med hank over.
bøgling, no. bøwhri i (Vens.), vrovler.
-bøgret, tf. se for-.
boje, uo.
bøw béw9 bømt bøw9t (Elsted);
boj -9 -9 -9 (Als);
jfr. Aas. bøygjå, isl. beygja, htsk beugen
se svej-.
bojle, no. bojl æn (Egen, Als); se
bøgle; harve-, stig-, træ-.
1. -bøl, no. se 2. bol*; *Dyb-, fin-
ger-, Ga-.
2. bøl, no. bøl i (Vens.), et brol.
bøle, uo. bøl -9r -9t bøhn (Agger),
tudskråle; „sådan forfærdelig torden og
lyssen, te hun bøler", Kr. V. 3 (Ferring
ved Lemvig), o: så det var forfærdeligt;
se *brølende ;
jfr. Aasen bøyla, isl. baula.
bølemand, no. æ béhmafi (Lonne,
V. Horne h.), kyses bom med, se *barn
26.31 b.
bøler, no. „æ bølere", brolerne, navn
til en tyveflok på Vandel mark (Rand-
bøl s., Vejle), se Kr. Alm.2-
V. 159.44.
bølge, no. 3 b-r følges, „nåsjoir",
se Arnås. I. 660, Maurer Isl. S. 143;
b-r rejser sig, kæmper, Rafn, Oldn. S.
XI. 12, Jomsv. k. 3, jfr. Peters. Isl. Færd
II. 129 (Laxdola), jfr. Le Braz 465, TrW.
1 flg. ; Sgr. I. 147.503 „de Refsnæs drenge
danser med de Samsø piger" ; se sø III.
730.24b flg. ;
jfr. Aasen isl. bylgja huk.
bom, no. se 2. ås.
bomkiste, no. Krist. Alm. I. 57.197
har bæmtiste.
bon, no. hqj løst no gu bonør øw9r 9
(Vens.), o: eder, forbandelser; når fiskerne
går på hav, kommer fra hav, knæler de
om båd, beder en bon, se Jyll. I. 237,
Kr. Alm. V. 40.111-12; b- om 100 Kr.,
Krist. KT. 53.142, jfr. Tr. pop. VI. 143;
præstekonens aftenbon, Kr. KT. 210, jfr.
Schw. Vlk. VII. 286, se messe; fynske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
