Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuglefald—funtus 163
spise hoved, lever, hjærte, kro af fugl,
blive konge, kejser, pave, se KrÆv. III.
103. 198, pave II. 793.19 a, Gloust. Fict.
I. 93. 462, jfr. Qvigst. 50, Bartsch I. 474,
Gr. KM. 60. 122, Aarne, Marchen vom
Zaubervogel 145, Jataka II. 280.284, IV.
24.445; — f- flyver bort med smykke,
KrÆv. III. 9. 81, jfr. Simr. Volksb. I. 88,
KohlKS. II. 351, Benfey Pantschat. I. 173,
[fuglekonge, no.] se Thomas-i-gjær-
det, ørn; jfr. Bartsch I. 518.25, Wossidlo
II. 53. 366, Strackerj. II. 106, P. Vlk. II.
162, VIII. 148, Gr. KM. 171 ;
gårdvippe*.
[fuglemål, no.] se *fugl taler; jfr.
Faer. Kv. I. 151, Arnås. II. 309, I. 582.
614. 618. 620. 621. 653, ravnemål;
Thorkels. 15, Bafn NF. I. 153, Vols. 19,
III. 165. 180, DBernS. 146. 166, Munch
Ghauvin V. 207; — f-e sammenkaldes io Snorre 13, Søegd 131 „korpemaal"; Gr.
af deres konge, se Registr. 1, jfr. Segerst,
52, Bondes. Hist. 252 ; — kaste f- i luft
i stedet for sten, Registr. 54, JK. 235;
— binde f- ild under vinge for at ind-
tage by, Muller-Saxo 41.22. 180.4, jfr.
BShr. 100, Tr. pop. XV. 15; - trolds
hjærte i f-, se I. 631.17 a, jfr. Registr. 17;
— f- med guldstjærne under vinge, myr-
det bissekræmmer, se KrS. IV. 451.97, j
jfr. 3. vidne ; — f-, dyr, som djævel ikke *o
kender, se pige* II. 816.46 a; den bedste
f-? — en gås, Kr. XIII. 289; — i le-
gender: f-e i flok til jordefærd, Wigstr.
FT. 31.124, synger i mskes dødsstund,
—131; har fjerløse ben, svedet af ild
ved Jomfru Marias befaling, undtagen
rypen, Arnås. II. 24; Jesus danner fugle
af ler, Fatab. III. 240, jfr. Dåhnh. Naturs.
II. 71 flg. ; ved Herrens kors, se svale
Myth.2-
637. 654. 1085 a, Wh. Vlk. VII.
379 m. m. henv.
[fugleneg, no.] se FbJ. 1. 1 1 7 (Danm.),
143 (Norge), 199 (Sverige).
fugl-garn, no. se *gam.
[fuglevise, no.] se KrSkV. 75, Nye-
rup, Udv. dske Viser II. 97.39, Landstad
625, se ørn, Wh.Vlk. XII. 169, jfr. Br. N.
Dyrerim.
fuk, no., fukkegilde, no. se *fok.
fuks, no. rød hest; „htca lød hår
»n?" — „de dr øn foks" (vestj.).
ful, to. fbj i fuld naum! (vestj.), ed,
i djævelens n-.
fuld, to. „han kom hjem, sejlende
med en ordentlig tremaster (vestj.), jfr.
Dania VI. 6. 27 ; se *bliks-,*dyde-,*movre-,
*purk-.
fuldabe, no. haj æ konnn i lélaw
III. 660.27 b, jfr. Tr. pop. III. 155 flg., wmæ fuldfor (Vens.), i loddelag med druk
Dåhnh. Naturs. II. 218; — paradis- kenbolte.
fuglen synger, KrSagn II. 309.248, jfr.
Gering II. 121, Hartl. Science 188 flg.;
— f- som uro 2. (s. d.) ophængt i stue
over den nedre bordende i mønsk gård
f. eks.; over vugge, se Hazel. Medd. 1901
s. 166, Fatab. 1908 s. 83, jfr. Andree
Eysn 78 flg., symbol på Helligånden;
på kage, Fatab. III. 237. 239.7 billede;
f- i leg og rim: „f- sidder i pære- •*<> flojen person.
fuldspring, no. gi. dans, se JSaml.a
III. 104 (Djursl.).
-fuldt, bio. lige-, ligeså-.
fule, no. ful (Oksbøl, Als), et træ,
navr, acer camp., jfr. *knobber.
fulle, no. jfr. DFS. 1. 66 „fulle",
et boldspil (Als); fristed, af isl. fela, fjæle?
fullifut, no. fulifut æn (vestj.), for-
træ", Kr. Borner. 10; „lade f-en flyve’,
s. 214; „fange f-", 531; „gætte fugle-
navne* (s. d.), 201. 532; „fattig f- kom-
mer hinkende", s. 300. 641, jfr. Peder
j
Eriksen, rigfugl; — en række gåder om i
fugle, Kohl. KS. III. 520; jfr. kjøl; se i
bartel-, kilde-, *mog-, rig-, rov-, spjatte-,
storm-, *sydøst-.
fuglefald, no. fbwlfa\ é (Vens.), et j
lille strøg på havet, hvor fugle og fisk so
samles om sildestimer, og hvor mange
fisk fanges.
fuglehoved, no. en plante, Venusvogn,
aconitum napellus, Sgr.XII. 158.633 (Malt).
fumpe, no. fomp»r flt. (vestj.), =
lojdn klyn, jfr. horse-, hundekjød.
fund, no. se på-.
funkekasse, no. brandkasse, Blich.
Nov. IV. 586, jfr. IH. 371, tatermål; i
Rotvelsk Ordb. smedie.
funsle, uo. „fonsel" over noget, der
skal bindes, KrAlm.2-
VI. 326 ned. ; famle
med kolde fingre?
funtus, udrbso. m. h. t. udtr. : „M"
sa’ fanden, han fandt sin oldemor på en
knejpe, se Am. Folkl. XIII. 279, „fundus,
said the devil, when he found his grand-
mother drunk in the gutter".
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
