Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gående—gås 195
om g-r se Bjerge Aarb. VIII. lOflg.; —
Regnar Lodbroks g- til Kraka, se fastende,
nøgen II. 723.10a, ridende; — de 3 sporgs-
mål, se Registr. nr. 97 ;
— æventyret „Gå-
den«, se tolv III. 820.3 a, Registr. 19.6,
jfr. Swynnerton, Rajah Rasalu s. 38 ; g-, s.
skal gættes, Kr. XIII. 38, se *fisk 143.25;
dronningen af Sabas g-r til Salomon, Arner.
Folk!. XX. 209; — Sfinxens g-, se Laist-
ner, Råtsel der Sfinx; — gåderne i folke-
visen, se DgF. 18, II. 648 a, III. 783 a,
Ghild nr. 1. 2, Grundtv. Eng. Skotske
Folkeviser nr. 27; — g-r til livsfrelse,
se Wossidlo Råtsel nr. 962 flg., jfr. Bjerge
Aarb. VIII. 29 flg.
-gående, tf. se tvær-.
gået, tf. se i-.
gå-for-borde-folk, no. gofobomrfålk
di (Thy), se Jyll. 374.
gård, no. i gårdn (Tranum) ; i gpr»n »o
(Torup, Klim); gån best. (Ørsted, Roug- ;
sø h.); vi sku u i æ go9, haven; en goi
go», en god gård, se 2. bol*; gd» flt. går»,
nåw9 sto går9 (Als), gærde, jfr. Mejborg,
Sønderj. Bønderg. 108; — under g- bor
lindorm, KrS. II. 183; — g-, som til-
hører underjordiske, Faye XXIV; — i
|
ævent. : den , som bringer det bedste
hjem, får gården, se kat II. 108.46a,
Registr. 15, JK. Æv. I. 139; — bytteso
gårde, leg, se KrBorner. 212.34, 483 flg.,
534, jfr. Dania III. 371, „coumar pizzetta",
Rivista I. 629, Tr. pop. XIII. 15; g-, udtryk
!
i leg, se so III. 451.25a; se *borge-,
*dobbelt-, *kline-, Meld-, *Midt-, Norre-,
strug-, stævne-, Sønder-, Tofte-, ud-,
Vester-, Vor-.
gård-ager, no. gårdens bedste ager,
KrAnh. III. „g-s græs giver smor i kjærne".
gårdbo, -buk, no. oprindelse, KrS.
I. 3.2, 93.64, II. 46.26, KrAnh. 71.154. 155;
grød til g- på sten, DFM. I. 106.09; jfr.
Mhardt BK. II. 172, se husbuk.
gårdbonisse, no. se KrS. I. 351.40.
gårdhandsko, no. gåd- el. ge9hdnsk
(Als); læderhandsker til at gærde med.
gårdmand, no. med én ko, 8 — 10
(Gjerding, Heil. h.),
gåsrom et (Als), se
gdvip æn (Viby, Als),
sagnet, hvorledes den blev fuglenes konge,
KrS. II. 262.44.
heste, KrAlm. II. 6
se *bymand.
gårdsrum, no.
*brogård.
gårdvippe, no.
gåre, no. Kr. Anholt 20.33 „det ene
par kom i en g-", våge.
gås, no. go9s el. gd9s een (Als);
kaldenavn, se 2.*pille; i bornerim: „æn9r
å jh jik i lo9n, jo stu sko, gasi be u>e-
p9n å, gos9n ski dos frå
u
(Ingstrup,
(Vens.). — 1) „dærfra, hvor gæs går
barfodede", jfr. Knoop Pm. XV, se: hvor-
fra; „leg i prosæs mæ æ flæs" (vestj.),
om ungt mske med spirende skæg, jfr.
Busch Volksh. 136; „han gjor ikke mange
gjæs rædde", KrAnh. 126.373, o: er dø-
den nær; i stedremse: „wi ska hejn å
si te di Egens gjes å di Rønd’ hawmoh-
ger", JSaml.3-
1. 92 (Mols); — g- siger,
KrDyrefabl. 202.84, Amins. V. 96, PVlksk.
I. 69. 73. 74; på bondegården 12 gæs
vinteren igennem, Kiick 244; — g-ens
historie, Pf. GE. 234; — g- skal 1ste
Marts ind at ligge, JK. 185.49; når g-
ligger, må ingen flojte, Sundbl.2-
147,
jfr. PVlk.X. 162.14 flg.: - gæs og høns
kan klippes ved trolddom , Kr. Sagn VII.
319.50, 322.61; — juleaften skal ænder
og gæs æde for ovngabet, Kr. Alm. IV.
108.32; — g- fik den korte måned at
ruge, honen de 3 lange uger, Amins.
V. 96, se hoppe, ræv III. 113.44a; —
g- kan tælle til 14, hone til 18, Amins.
V. 96; — g- er den bedste fugl, Krist.
XIII. 289; når ligskare (II. 425.9 a) af
genfærd går over liggende mske, er det,
som gæs træder, jfr. Gr. Sagen I. 194;
— eliekvinder kom tjattende som en flok
gæs, Kr. S. II. 120.78; — rim: „grå g-
med din vinge", KrBorner. 74; — faste-
lavnslojer: trække hoved af levende gås,
JSaml.3-
1. 72 (Mols), Museum 1892 s. 156,
Tr. Lund 2 VII. 91; Pf. GE. 510 „Gans-
reiten" m.henv.; Folkl. XVIII. 337 (Skot!.);
Tr. pop. XVIII. 449 (Bretagne); Rivista I.
634 , Trede, Heident. in d. rom. Kirche
III. 32 „giuoca dell’ oca", jfr. kat IL
105.48a, potte II. 866.38b; — leg: nappe,
navre g-, Kr. Borner. 231.13, 518.44: —
en g- formeget til én, forlidt til to, PVlk.
VIII. 1 17.13; — i Skaanings Naturh. (1639)
omtales gæs, der vokser på træer, de
hænger ved næbbet som pærer ved stil-
ken, falder af, svommer om i vandet ;
jfr.
Liebr. Gervas. 163, eng. barnacle, anser
torquatus og balanus, Meyer Abergl. 76;
Rohde, Gr. Rom. 195, vinranke, som bæ-
rer piger, Ghauvin VII. 18; — g- går med
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
