Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLVI
Afledede Ord. Abgeleitete Wörter.
Det mcerkeligste i det lappiske Sprog er
maaske dets store Rigdom paa afledede Ord.
Navnlig har det saa stor Rigdom paa afledede
Verber, at neppe noget andet Sprog heri over
gaar det. Ved den lappifke Afledning er det
sceregne, at ingen Forstavelser taales, men kun
Bagstavelser eller Afledningsendelser.
Die merkwürdigste Eigentümlichkeit der
lappischen Sprache ist ihr großer Reichthum
abgeleiteter Wörter. Namentlich wird dieselbe
in der Menge abgeleiteter Verben kaum von
irgend einer anderen Sprache übertroffen. An
der lappischen Wortableitung ist diejenige Eigen
heit zu merken, daß keine Vorsilben (Präfire)
geduldet werden: nur antretende Suffixe oder
Ableitungsendungen kommen hier vor.
§ 14.
Substantiva.
Substantiver kunne aftedes af Verber, af
andre Substantiver, af Adjektiver, Talord og
Postpositioner ved folgende Endelser:
Substantive können von Velben, anderen
Substantiven, Adjektiven, Zahlwörtern und Post
positionen mit folgenden Endungen abgeleitet
werden:
I. -ar (finsk: -ui-i, vi-i, maaske laant af old
norsk -2i-i). Ved denne Endelse foregaar
Afledning kun fra Substanliver, og ved
samme betegnes en handlende Person,
f. Eks.
1, -ar (finnisch: -uri, )-i-i, vielleicht aus dem
altnoiw. -3i-i). Durch diese Endung wer
den Substantive nur von anderen Sub
stantiven abgeleitet und dadurch die han
delnde Person bezeichet, z. B.:
Bilkar, duobmar, duogjar, nælgar, rievvar ristar, skittar, skuttar, sloapar, snippar,
Wvägi- (jfr. -ll).
2. -b, -1, -g forekomme blot i nogle faa Ord
og betegner Slcegtskabsforhold.
<!. -b, -I, .g kommen in wenigen Wörtern vor
und bezeichnen Verwandtschaftsverhältnisse.
Agjob, akkob siessal, sivjug.
3. .62k er en meget almindelig Endelse, der
Met til 1) verbale Stammer i deres svage
Form som oftest betegner de veirlige Be
tingelser, undertiden ogsaa Stedsforholdene,
under hvilke Stamordets Handling kan
foregaa.
3. -äak ist häufig vorkommend: 1) verbalen
Stämmen in ihrer schwachen Form an
gefügt bezeichnet es am meisten die Wit
terungs-, bisweilen auch die Ortsverhält
nisse, unter denen die Handlung vorgeht.
Balgadak, borjadak, galmadak, gavcaldak goikadak, jodadak, njecadak, njuopadak,
ratkodak, æradak.
oadadak, oainadak
2) Met til substantiviske Stammer be
tegner Endelsen Tingens ncermeste Om-
2) substantivischen Stämmen angehängt be
zeichnet es die nächste Umgebung der
Sache, bei Thiernamen das Fell der be-
givelse, og fgiet til Dyrs Navne disfe
Dyrs Skind. treffenden Thiere.
Bæivadak, lassadak, njalmadak, uvsudak.
k. Alddodak, hærggadak, miessadak, rodnodak,
savcadak, vircadak.
rokkadak,
En blot Omscrtning synes det at vcere, Eine bloße Umstellung scheint es zu sein,
wenn die Endung bisweilen mit -gat,
-kat wechselt.
naar Endelsen undertiden veksler mcd -gat,
-kat.
Sarvaskat, öiermakat, varekat vuonjalgat, vuövirskat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
