Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XI.VII
3) ftiet til Adjektiver betegner Endelsen 3) Adjektiven angehängt bez. es eine Eigen-
en Egenstab eller Tilstand. schaft oder einen Zustand.
Bahudak, fastodak, gefhudak, hægjodak, nevrudak, nuoskodak,, sævdnjadak.
4. -aa« (-t25) betegnev et Maal eller be- 1. -6a» (-taz) bezeichnet ein Maß od. ein
stemt Kvantum, bestimmtes Quantum.
Askadas, bajadas, fatmadas, gieftadas, giedatas, salladas.
5. .9, .29 fpies 1) til verbale Stammer og 5. -9, bezeichnet 1) bei verbalen Stmw
betegner Produktet af Handlingen, noget, men das Produkt oder Ergebniß einer
som er bleven til ved samme. Substan- Handlung. Durch diese Endung gebildete
tiver, dannede ved denne Endelse, have Substantive haben dieselbe im Nominativ
tabt den i Nominativ. abgeworfen.
Jurda (Gen, jurddaga), lavla, loavda, luoita, luovag, rava, öoavda.
2) til Talord og betegner en Baad af en 2) bei Zahlwörtern ein Boot von be
vis StMrelse. summier Größe.
Golmag, njæljag, vidag.
6. -gas føies til substantiviske og verbale 6. -gas an substantiv, und verbale ©tamme
(Stammer og betegner en ydre Tilstand gefügt bezeichnet einen äußeren Zustand
eller Stilling. oder eine Stellung.
Lappagas, luodctagas, maccagas, naddagas, njappagas, ragjagas, caggagas, öadnagas,
ciekkagas, eigijagas.
7. .buvvam eller -kunvva er en sjelden 7. -kuvvam oder-kuovva nur vereinzelt vor
forekommende Endelse, der har samme kommend hat dieselbe Bedeutung wie-kuä;
Betydning som -kus; boadnja-huvvam. boadnja-huvvam.
8. -has, -kas, Sy. -kes, -955, er ligeledes 8. -has, -kas, Schw. -kes, -ges, ebenfalls
en sjelden forekommende Endelse. selten.
Kapell, njamakas, suddogas, siljohas.
9. -i» (-iö) fsties til Talord. ! 9. -iä (-iö) wird an Zahlwörter gefügt.
Golmis, gudis, logis, ovtiä, ovöis, vidis etc
10. -lc fpies til 1) verbale Stammer og be- 10. -k 1) bei verbalen Stämmen bezeichnet
tegner levende Vcesener, iscer Dyr, vaa es lebende Wesen, besonders Thiere, mit
hvem Verbets Handling er foretaget eller denen die Handlung vorgenommen ist.
foregaaet.
Gaskek, galdok, golgok, guvmak, luoddok, nalak, njelak, ruoinak, ruodnok, ruovtok,
ruovsok, caggak, capok; ferner bogustak, gocostak, færastak, mærkastak, sargastak,
cabaldak.
2) lil substantiviste Stammer og betegner
noget, som er forarbeidet af eller med
specielt Hensyn til det i Grundordet lig
gende Begreb. -
2) bei fubstantiv. Stämmen bez. es etwas,
das aus dem durch das Grundwort aus
gedruckten Gegenstand oder mit Rücksicht
auf denfelben verarbeitet ist.
11. -kus (el. -kuos, -guos, -kue, -kug, -fuos,
-huos) føie§ !un til substantiviste ©tam=
mer og banner Deminutiver, ber tillige
udtrykke Medynk.
11. -Xus (od. -IIUOB, -9U05, -kui, -kuz,
-tuoä, -kuoä) treten nur an subft.
Stämme und bilden Deminutive, die
auch Mitleid ausdrücken.
Boadnjakus, bardnekug, hægjofuos, jamiskus, manakus, magakus, nieiddakus, olbmafuos
Gallok, galsok, goikek, njuorjok, nuttak, öacek, v*«*ek.
(jfr. »kuvvam).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
