Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LI
IV
)
11. -is (Sv. -cc, -ic) betegner Skikkethed, 11. -is (Schw, -cc, -ii) bez. Geschicktheit, Nei-
Hang til noget, eller at man har Stam- gung ober, daß man in besonderen Grade
ordets Begreb i forttinlig Grad. den Hauptbegriff besitzt.
Bulis, bålis, beiM, njunis, calmis, cagis.
12. -ka», -kas (Schw. -kes) am meisten bei
adjektivischen Stämmen.
12. -kag, -kaä (Sv. -keg) fsies iscer til
adjektiviske Stammer.
Bahakas, laikokes uccekas, unokas.
13. -kætta 1. -kættai,-hætta,-ætta, -atta
13. -kætta 1. -kættai, -hætta, ætta, -atta
(R. -kaäna) bilden von Verben und Subst.
verneinende Adjektive,
(R, -kaäna) darmer ncegtende Adjektiver
af Herber og Substantiver.
bovddikættai dovdakættai, dawerkættai, gapper-
Abokættai, arvvedkættai, borakættai,
kættai, jægelkættai, logakættai, oainekættai, suoggardalakættai, vuoi]astkættai.
14. -1 betegner oftest en fysisk Egenskab. [14. -1 bez. oft eine physische Eigenschaft,
Aiccel, drittel, bastel, bivval, bissol, bistel, gavval, gierddel, govddel, ma§§el,
muittel, sættel, Sokkal, viisal, æccel.
15. -125 (Sv. -les) foies til Verbers Stamme 15. -las (Schw. -le») an die harte Form des
i deres haarde Form og betegner en Til- Verbalstammes gefügt bez. eine Neigung
bMighed til noget (jfr, -akkes). (cfr. -aklie»).
Abbolas, bælkkalas, biekkolas, dörrolas, jakkalas, moggardallalas, mokkatallalas
rokkadallalas, riegjalas,
16. -las (-laz) Su. -lac, R. -lanö er en
meget almindelig Endelse, der foies til
Ordstammer i deres svage Form og be
tegner en Henhoren til, Besiddelse af eller
Rigdom paa hvad Starnordet betegner.
Agalas, balolas, dalolas, famolas, gulolas,
mielalas, mättölas, matolas, nakalas, 05!
16. -las (-lag) Schw, -lac, R. -lanft, eine
gewöhnliche Endung, die der schwachen
Form des Wortstammes angefügt eine An
gehörigkeit zum Stamm orte oder den
Besitz oder Fülle des dadurch Bezeich-
As, hædalas, ilolas, juonalas, kuhtlanö, lundulas,
oasalas, riäklanc, sopalaö, valtlanc, vælgolas.
Endelsen bruges ogsaa til at danne Folke- Durch diese Endung weiden auch Völker-
navne. Namen gebildet.
Judalas, Farisealas, Galilealas, Laddelas, Ruotalas, Ruossalas, Sabmelas, Suomalas
17. -mas darmer nogle faa Adjektiver. > 17. -mas bildet wenige Adjektive,
Bægalmas, gulolmas, suolemas.
13. -mZettom 1. -lNHttos darmer noegtende 18. -msettom od, -tUNttoz bilden bei der
Adjektiver og foies til Stammer i deres harten Stammform verneinende Adjektive.
haarde Form.
Adnemættom, arvvedmættom, biettalmættom, buttesmættom, darbasmættom, ibmelmættom
heivvimættom, likkamættom, njiellamættom, oskaldasmættom, vuoiggadmættom.
19. -N2A3 I. -na forekommer i nogle faa 19. -naAa od, -na in wenigen Wörtern.
Ord.
Rippanaga, värranaga, muottanaga.
20, -gas 1) dient dazu zusammengesetzte Ad
jektive zu bilden aus zwei verschiedenen
Wörtern, die ohne diese Endung keiner
Zusammensetzung fähig sind.
20, -535 bruges 1) ofte til at danne sammen
satte Adjektiver af to forfkjellige Ord, der
uden denne Endelse ikke vilde udgjpre
nogen Sammensoetning.
Golmajakkasas, gohnagævddasas, guovtegærddasas, ovtagærddasas, ovtahabmasa§,
ovtalakasas, ovtaslagjasas.
rævggolas, sardnolas, cierrolas.
m 16. -las (-lag) Schw, -la«
til gewöhnliche Endung, t
>e- Form des Wortstammes
er gehörigkeit zum ©tarn
Besitz oder Fülle des
rieten angiebt.
s, hædalas, ilolas, juonalas, kv
lasalas, riäklanc, sopalaö, valtls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
