Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LII
2) darmer Adjektiver af nogle Substan
tiver paa -«. der betegne en Udstrcekning.
2) bildet Adjektive von Substantiven auf
o, welche eine Ausdehnung bezeichnen.
Allosas, gassosas, gukkosaä, govddosas; so auch garvvasai, habmasas, lakasas,
mattasas, müttosas, oktasaä.
21. -tæbme ]. -hæbme Sv -tebme, -terne,
-apta, -t. R. -kein, -nahtem) darmer Ad’
jektiver iscer af Substantiver og andre Ad
jektiver mcd svage Kjendekonsonanter og
betegner en Mangel, eller at ©rurtbbegrebet
er for Hacmden i en übetydelig Grad
(mods. -i).
21. -tæbme ob. -hæbme sSchw. -tebme,
-teme, -apta, -t. R, -hern, -nahtern)
bildet Adjektive besonders von Substantiven
und anderen Adjektiven mit schwachen Kenn
konsonanten und bez. einen Mangel oder
daß der Grundbegriff nur in dürftiger
Menge vorhanden ist lentgeg. -i).
Adatæbme, asetæbme, basetæbme, boacotæbme, dolgelæbme, gielatæbme, gudnetæbme,
kognetebme, kulnahtem, lovetæbme, rafhetæbme, oagotæbme, samhem, calmhem.
22, -c (R. -ne) banner Deminutiver af andre 22. -c (R. -ne) bildet Deminutive von an-
Adjektiver. deren Adjektiven.
Adabus, buoral, buorebus, bahabus, lagabus, maijebus, nannosabbus, muttotnaå,
23. -vas (-yag) har omtrent samme Betydmng I 23. -vas (-vaz) hat fast dieselbe Bedeutung
forn -las, men forbinbes mcd Stammernes ; wie -las, wird aber mit den harten Kenn
haarde Kjendekonsonanter. Konsonanten des Stammes verbunden.
Baittevas, bissovas, bistevas, duttavas, dudavas, glttevas, gattavas, oappavas,
orrovas, sogjavas
§ 16.
Verba.
1. -2662 t(cl. -2llst for Vellndens Skyld
efter -t og -6) Sv. -a66et, dnnner
af afledede Peiber eller be
tegner, at man ofte eller paa flere Steder
eller paa flere Gjenstande udforer Stam
ordets Handling, eller at denne udfßres
af flere Subjekter (jfr. -ut).
1. -addat (ober -allat des Wohllauts wegen
nach -t und -d), Schw. -addet bildet
frequentativa von abgeleiteten Verben
oder bez., daß die Handlung des Stamm
wortes oft ober an mehreren Orten ober
in Bezug auf mehrere Gegenstände oder
von mehreren Subjekten ausgeführt wird.
Arvestaddat, bataraddat, baveastaddat, baveagaddat, biekkoladdat, boaibmoladdat,
boaggoladdat, boatkanaddat bælkatallat, li
vädaodallat
luoikatallat, lippestallat, livvoladdat,
2. -2let, siehe -ot.
3. -2Ü2t 1. -2662 t (Sv. -2ilet) foies til
Factivtillcrgget -t (-t2112t, -li2U2t, -t26
-62t) og darmer Berber, der
betegne, at man lader sig noget overgaa
eller vederfares.
3. -2112 tod. -2662 tsSchw. -2Üet) an das
Fatlivsufsix gefügt (-t2Ü2t, -l,2ii2t, -t26
-62t) bildet neutro-passive Perben, welche
bez., daß man sich etwas widerfahren läßt.
Aicatallat, bovtatallat, bælkatallat,
bovtatallat, bælkatallat, buvtatallat, fattitallat, doppitallat,
reivatallet, rissitallat, roaivatallat, spegjutallat, euiggitallat.
fattitallat, doppitallat, darjatallat,
4. -2uet darmer med 4. -2net bildet mit der
samme Vetydning som -get (jfr. -zet). selben Bedeutung wie -get (cfr. -»et).
Allanet, bagjanet, biedganet, boatkanet, bottanet, dawanet, darvvanet, gaikkanet,
gavvanet, luoddanet, raigganet, roappanet, Coagganet.
oudebus, sisabus, stuorabus
2. -alet, se -ot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
