Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Aige
Aida
Aidastakkés, -stakkas, adj. (aidastet) villig
til at lystre, lydig, -stakkésvuotta, s. id.
Aidastästet, v. dem, (aidastet) lystre lidt,
en üben
Aidastattet, v. fad. (aidastet) bringe til at
lystre, til at ophore,
Aidastet 1. aidestet, r. n. öbedire morem
gerere, desinere, lyde, lystre, give sig for,
opljpre; skipa i aigo aidastet stivrana
oudast, ©Übet vil ikke lystre Noret; dolla
i aigo aidastet, Ilden vil ikke flulne; go
vuotta mana, de aidasta cierromest, naar
man vugger Barnet, da holder det op mcd
at græbe "(jfr. jægadet, baittut, doattalet).
Aidastæbme, -stæme, s. verb. (aidastet)
Lystren, Ophoren.
Aidastægje, adj. (aidastet) som lystrer,
Aiddaras, s. (dial) — raiddalas.
Aidde, aide, s. sepimentum, Gjerde, Hegn,
Indhegning; i læk ruovdde-aidin birra
stattum, bæsam galle sisa, deter ikke om
gjerdet med lerngitter, jeg slipper nok ind.
Aiddé, aide, s. (dial) cava rallis inter duos
montes posita, hoitliggende Dal mellem to
Fjelde.
Aiddoladdat, -ladam, v. subit. fr. (aiddot)
i Hast omgjerde (flere Ting) cl. reparere et
Gjerde flere Steder; vuölge aiddoladdat
buok raigid aidest! gaa hen og sat istand
alle Hullerne i Gjerdet!
Aiddolet, v. subit. (aiddot) i Hast omgjerde.
Aiddot, aidom, v. a. (aidde) sepire, gjerde,
omgjerde, indgjerde, frede; gieddam aidom,
jeg indhegncr min Eng.
Aide, s. Sv. benefadum, beneficium, god
Gjerning, Velgjerning.
Aidna, adj. — aidno.
Aidnavalddo, s. = ainovalddo.,
Aidnadak, s. — ainadak.
Aidnadattet, v. fad. = aiuadattet.
Aidnebaras, adj. = aidno, enefte; dat læ mv
aidnebaras bardne, det er min enefte Son.
Dianes 1. æidnes, adj. Sy. sanus, sund, frisk.
Aidnit, v. a. nivibus contegere, priora vesti
gia recenti nive abscondere, ita vt nova
cemantur, tilfne, tilbcelle mcd Nysne gamle
Spor, faa nye kunne sees; dal læ aidnim
luodaid, nu har det tilsneet ©porene; i
aidne dam made, åtte vuotta caskelet
boccuid, det fner ille faa vidt, at man kan
fe at inbringe Rensdyrene (jfr. åmotet).
Aidno 1. aidna, adj. unicus, solus, eneste i
okta aidno ibmel, en eneste Gud; duotta
ja aidno osko, den sande og ene Tro; su
okta aidno bardne, Hans enefte Son.
Aidno-riegadam 1. -riegadægje, adj. en
baaren, enestefodte.
Aidnovuotta, -vuoda, s. (aidno) Enbaarcn
hed; i must læk aidnovuotta, im mon
avdde jeg er ikke den enestefodte, jeg
arv er ikke alt.
Aido, s. Sy. via, qua Lappones cum rangi
/e,-/5 suis commigrant, Nenfiytningsvei.
Aido 1. aito 1. æido I. æito, adv. acurate,
praecise, just, netop; aido dal javkai
bæiwe vare duökkai, netop nu forsvandt
Solen bag Reibet; aido dam varas son
dam dagai, netop derfor gjorde han det;
aido go legjim callemen, just som jeg
holdt paa at skrive’. son læ aido nuftgo
acce, han er Faderen op ab Dage.
adv. (aidolas) egentlig.
Aidolas, -la£a, adj. — aidosas.
Aidolasmættom I. -mættos, adj. (aidolas)
uegentlig.
Uegentlighed.
Aidolasmættoset,ar7r.(aidolasmættos)uegent^
ligt.
Aidonessi 1. aitonessi, adv. (aido) proprie,
vere. egentlig, i Gründen; im læk aido
nessi buoceam, jeg har ikke egentlig Ⱦret
syg; aidonessi baha son i læk, egentlig
ond er han ikke.
adv. (aidosas) egentlig.
Aidosas 1. aitosas, adj. (aido) pro
prius, essentialia, egentlig, vcrsentlig; aido
sas ærotus, den egentlige Forskjell olbmu
aitosas vuögek, Menneskets vccsentlige Egen-
staber.
Aidostessi, adv. — aidonessi.
Aidos, s. dem. Sv. se aido.
Äidin, adv. E. — aida.
Aiga 1. äiga, 2199292, s. (aiggot) cogitatio,
animus, Vilje, Agt; galle mon legjim
aiggagest vuölgget, mutto im gærggam,
det "var nok mm "Agt at reise, men jeg biet)
ikke færbig (jfr. aiggomus).
Aigalagat, adv. (aigge) timelig,
Aigalasvuotta, -vuoda, s. ((aigalas) Timc
lighed.
Aigalas, -laga, adj. (aigge) temporalis, hu
jus vitae. timelig; aigalas buörredille ja
oasalasvuotta, timelig Velstand og Lykke.
Aigalt, adv. B. = aigeld.
Aigardallat 1. -daddat, -dalam, -dadam, v.
fr. (aigerdet) nu og da opfpre sig ftjodeslost.
Aigas, -gaca, s. dem. (aigge) Tid; buöre
bus aigacak legje, dalle go son 1«i æl
lemen, lidt bedre Tider var det, bengang
han leuede.
Aigegolatægje, adj. (aigge) tibfpilbenbc.
Aigehævatægje, adj. (aigge) = aigegola-
tægje.
Aigetassi, adv. (aigge) tempore, med Tidcn.
Aigeld, adv. (aigge) in tempore, tidlig.
Aigemolsasubrae, -sume, s. (aigge) Tidsskifte,
Aigemuttasubme, -sume, .9. (aigge) id.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
