Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aige 10 Aigi
Aiger 1. Kaiger, adj. incautus, negligens,
ffjøbeslø"§, letftnbig, sorglos,
Aigerdet, v. n. (aiger) incautum se gerere,
opføre sig ffjøbesløft.
Aigervuotta, -vuoda, s. (aiger) ©fjpbesløsljeb.
Aigeéajetægje, s. (aigge) gnomen, Solviser,
Solstive.
Aigetæbme, -tærne, adj. t)ebf. -tes, (aigge)
vinculo temporis solutus, forn er uden Tid,
som ikke er bunden til Tiden.
Riggas, v. a. R. — aiggot.
Aigga 1. 219921, adv. (aigge) dudum, for
lcenge fiben, forlængft; aigga juo bodi,
han er allerede kommen for lcenge siden.
Aiggahas, -haga, adj. (aigge) inveteratus,
antiquus, gammel, gammelbags; maid be
don roggak aiggahas asin? hvorfor graver
bu op i gamle Sager? de læ aiggahas
spittaldavdda su oagest, ber er gammel
Spedalskhed i hans Krop; aiggahas litte,
et gammelt, gammelbags Kar.
Aiggali, adv. = aiggai (se aigge); i son
såte jeöas aiggali, dade uceb biebmo
kasa, han kan itke klare sig felt), end mindre
et Indlceg! sattago son jecas aiggali? kan
han klare sig felt) ?
Aiggan, adj. R. = aiggasas.
Aiggasas, -saga, adj. (aigge) 1) /mc vel
Ula aetate incidens, som indfalder i denne
eller hin Tid, Tids; min aiggasas old
muk, vor Tids Folk; dolus aiggasas, for
dumstids. 1) ejusdem aetatis, samtidig:
min aiggasagak, vore Samtidige; ovtaig
gasas olbmuk, samtidige Folk. 3) tempesti
vus, betimelig; boasto-aiggasas, übetimelig.
4) terrester, temporalis, timelig; aiggasas
ja agalas ilok, timelige og evige Glceder.
Aigge, aige, s. 1) tempus, Tid; mi aigid
jagest? hvad Tid paa Aaret? dussas go
latet aige, spilde Tiden til ingen Nytte;
skabma læ su oaidnem aige, Morketiden
er den Tid man ser ham; gaskija aige,
ved Midnatstid; vai diedo oagom aigge
bale, at jeg fan faa Besked itide ; de hætte
aigge læ, da er det paa hole Tid; dalas
aigge, Nutiden; dolin aigin, i fordums
Tider; dolus aige sagak, Oldsagn; dama
naga aige 1. aigest, paa samme Tid; da
mausig, aige olbmuk, Samtidige: boatte
aigge ja mannam aigge, Fremtiden og
Fortiden; dv gævatus boatte aiggai, din
OpfMfel for Fremtiden: aigest aiggai, fra
Tid til Tid ; muttom aige gæcest, ester
nogen Tids Forlstb; ouddal aigge, før Tiden,
i Utide; aige mielde, med Tiden; go son
oaggo vuogas aige, naar Han faar bcleilig
Tid. 2) temporis spatium, anni tempus,
Tidspunkt, Tidsrum, AarZtid; aigge læi
mv ællemest, der var et Tidspunkt i mit
Liv; dat læ aigge-davdda, mi sust læ,
det er en gammel Sygdom han har; aigge
jorgaldak, Solhvcrrv. 3) i sceregne Tale
maaber: farga son aige gecin læ, snart
er det forbi mcd ham; de son læ aige
gecin, nu er han vaa sit 9)berfte; voi ai
gid, voi david! hvilke Tider, hvilke Sceder!
4) i All. aiggai boattet, komme ud af det,
slåa sig igjennem; suina im boade aiggai,
med ham kommer jeg ikke ud af det; aig
gai boattet bargoin, komme til rette med
et Arbeide; dalos aiggai buktet, sattet,
holde sin ©aarb i Orden; boares alddo,
mi i buvte miese aiggai, en gammel
Simle, som ikke fan pleie Kalven.
Aigge-boatto 1. aiggai-boatto, -boado, s.
sumptus ad victum necessarii, Udkomme;
buörebus aigge-boatto must læ dal go
ouddaljjeg har lidt bedre Udkomme nu end før.
Aiggit, v. a. persevevare in aliqua re (ut
canes in ganniendo, infantes in vagiendo)
tam div, ut molestum aliis fiat, exagi
tare, holde lcenge paa med noget (f. Eks. om
Hunde, som gjø eller hyle, Born som grcede,
saaledes at man derved ufreber), ufrede,
alarmere; navdek legje rak aiggime holv
vot gæcos ija, Ulvene holdt uafbrubt paa
at hyle hele Ratten; bædnagak ribme
ciellat du, åtte dak rak aiggijegje obba
baike, Hundene begyndte at gjø faalebe§,
at de ufredede, alarmerebe hele Pladsen.
Aiggomus, -musa, s. (aiggot) voluntas, de
siderium, animus, Vilje, Ansle, Agt, Hen
sigt, Forehavende; aiggomussam dudnji
diettevassi addam, jeg vil underrette big
om mit £Dnffe; aiggomus læi bættet, Hen
sigten var at bedrage; aiggomusaid cuvk-
Kit, tilintetgjøre Anslag; mv aiggomus i
mana davveri guvllui, min Hu staar ikke
til Rigdomme (jfr. dattomus).
Aiggot, 2190111, v. a. 1) velle, decemere,
ville, agte (at gjøre, foretage noget) aig
gogo son dam tidno vuöllai? vil Han
paatage sig den Forretning? du sagaidasam,
aigusim, jeg vilde faa big i Tale; aigusim
jeccam hærra bævddai, jeg agtebe mig
til Herrens Bord. 2) fieri incipere, ville til
at (om noget, som allerede har tilkjendegivet
fig at ville ske); bæivas aiggo bagjanet,
Solen vil til at gaa op; borramus aiggo
farga nokkat, det vil snart t)ære forbi mcd
Maden; oaidnet im aigo æmbo, calme
tuvvat aigom, jeg vil snart ikke se mere,
jeg vil til at blive blind (jfr. dattot, sittat).
Aiggovas, -våga, adj. promtus, libens, villig.
Aiggovasvuotta, -vuoda, s. (aiggovas) Villig
lieb.
Aiggud, v. a. R. — aiggot.
Aigidet, v. cont. = aiggit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
