Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asa
Asatus, -tusa, s. (asatet) ordinatio, dispo
sitio, constitutio. statutum, decretum, An
ordning, Forordning, Stiftelse, Foranstalt
ning, Indstiftelfe, Berammelfe; buöreb asa
tusaid sisabuktet, inbfpre en bedre Tingenes
Orden; basse mallasi asatus, Nadverens
Indstiftelse; hærra bakkomi ja asatusai
mielde, Lue, 1, 6; son C110550 ibmel asa
tusa vuöstai, Noin. 13, 2.
Asatæbme, -tærne, s. verb. (asatet)
asatus.
Anordner, Stifter, Indstifter.
Asbas 1. asvas, adj. 1) delicahis sapore,
succulentus, læffer, saftfuld (om Mad), 2)
fastidiosus, fræfen, læffermunbet (jfr. vuos
mes).
Asbastallat, -stalam, v. n. (asbas) propter
jucundum saporem cibi voluptate edere,
fpife mcd stort Behag, fordi Maden smager
godt, delikatere sig.
Ase 1. asas, s. Hr, montes minores, Aas,
mindre Fjeldhoide,
Asédas, adj. (dial.) = asetas, asetæbme.
— Comp. asédub. — Superl. -dumus.
Asen, s. asinus, asina, 3Xsfel. -nas, s. dim.
id. asencivgga, Mselsfol,
H,Bet2Z2t, adv. (asetas) tundt.
Asetas, -tåga, adj. tennis, trjrtb; balvak
læk galle mutto aibas aBetäZäli, der fin
des vistnok Skyer, men be ere ganske tynde.
— Comp. -tagab. — Superl. -tagamus.
Asetasvuotta, -vuoda, s. (asetas) Tyndhsd.
Asetesvuotta, -vuoda, ,5, (asetæbme) Tynd
hed,
Åsetet, v. a. affigere, fæfte til, bringe til at
sidde fast ved; åsetet laire sæine ala, fæfte
Lere paa Vceggen.
Asetuttet, v. fad. (asetuvvat) gjore tyndere,
fortynde.
Asetuvvat, -tuvam, v. n. (asetæbme) tenui
orem fieri, blive tynd, tyndere, fortyndes,
Asetæbme, -tærne, adj. vedf, -tes, (assai)
tennis, tynd, — Comp. -täbbo. — Superl.
-tämmus (jfr. sægge).
Askadas, -dåsa, s. (aske) quantum gremio
portari potest, saa meget, som man kan
bære i Fanget, et ©fjpb fuldt.
Askadastet, v. a. (aske) lægge i ©fjpbet.
Askas, -ca, s.dim. (aske) 1) übet ©fjpb, 2)
üben Mfke.
Askasuvvat, v. v. = haskasuwat.
Aske, s. gremium, ©fjpb, Fang, Rum i
luovve, hvor man henlcegger Skind og un
bertiben forer; askai goargi]ot, stige op i
dette Rum.
Aske, s. capsula, arcida, sinus ladis, Ask,
Mfke, McelkebMe.
Assa
Aske, s. Hr, luna, Manne; aske-depe,
Maanestin,
Aske, asge I. assag, s. R. vestimentum,
Klcedebon; sormus pap kasktii asffit,
Mat, 26, 65.
Askes, adj. Sy. inundans, som flommer over;
askes jokka, Flom-Elv (jfr. askas).
Asketet, v. a. ,3?,’. inundare, overfvomme,
flomme over.
Asmak, adj. Sy. valde iracundus, grum,
forbitret, bidsk.
Asmas, adj. delicatus sapore, lcekker af ©mag,
faftfulb, meget feb (jfr. asvas).
Asmasmattet, v. fad. (asmasmet) gjpre faft-
fuld, lcekker af Smag.
Asmasmet, v. comp. (asmas) blive faftfulb,
lockere af @mag.
Asmasvuotta, -vuoda, s. (asmas) Saftfuld
hed, Lcekkerhed.
Asmaset, v. aestim. (asmas) anse for saft
fuld, læffer.
Asmat 1. asmat, v. n. Sy. inflammari, op
tænbe§, flamme op (om Vrede).
Asmeles, adj. Sy. aeger, invalidus, syg,
elendig (iscer om Dyr).
«s//. >3r, vedf. 38ne8, tor, for
torket. ’
Asnet 1. asnat, v. n. Sy. exarescere, for
tprres (— ästat).
Asnetet, v. fad. H’r, (asnet) fortptfe.
Asodet, v. cc»«/. (assot) slåa fig til Ro, ov
holde fig.
Asoi, adj. R. — ässai.
Assai, adj. vedf. 28823 1. assajes, densus,
tyk (om flade Gjenstande, jfr. gassag om
runde Gjenstande og suokkad om Suppe,
Skov, Grces etc.); ässas lavdnje, tyk Torv;
ässajes nakke, tykt Slind, — Comp. 28
-sab 1. ässajäbbo. — Superl. ässamus 1.
ässajämus.
Assaivuotta, -vuoda, s, (assai) Tykhed,
Assalagai, adv. (ässe) med Kjlldsiden sammen
(= okti asi).
Assalet, v. subit. (assat) bo i kort Tid paa
et Sted.
Assam, s. verb. (assat) Boscettelse.
Assam-baikke, .3, Bosted; gude ædnamest
læ su assam-baikke? i hvilket Land er han
hjemmehprende?
Assam-sagje, ,3, Bosted, Bolig, Hjemsted.
Assanattet, v. fad. (assanet) bringe til at
blive tykkere.
Assanet, v. comp. (assai) blive tykkere, tykne til,
Assat, asam, v. n. habitare. 1) med Loe.
bo, ovholde fig; son asai min gaskast, han
boede iblandt os; dam viesost i læk assam-
i dette Hus gaar det ikke an at bo;
588 NlattoBt, naar Sygdom sid
der i et Lem, 2) med boscette sig, ned-
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
