Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
)
Arvve
boastot arwedet, misforstaa. 2) mene,
tcenke, synes, dpmme; aigokgo hærra bævd
dai? moft don girkko-hærracam arvve
dak? Vil bu til Herrens Vord? ©om bu
fjære Kirkeherre sunes; arvved don jes,
go jierbme-olmus læk! d.öm fem, du forn
er et forftanbigi Mennesie! 3) vide,’ rade
sigjidi arvvedet, vide Naad for dem: æi
arvvedam, bodisgo son vahhagi daihe i,
be vidste ikke. om han kom til Skade eller ei.
Arvvedkættai, 1) ca)’. verb. (arvvedet) uden
at forståa, fatte etc. 2) adj. vedf. -kættés,
incompréhensus, uforftaaet, ufattet. -kæt
taivuotta, s. id.
Arvvedmættom 1. -mættos, adj. (arvvedet)
incomprehensibilis, uforftaaelig, ufattetig,
übegribelig.
Arvvedmættoset, adv. (arvvedmættos) ufor-
staaelig, übegribelig.
inNttog) Uforstaaelighed, Übegribelighed, Usat-
telighed,
Arvvedæbme, -dæme, s. verb. (arvvedet)
intettectio, Forstaaen, Vegriben, gåtten,
©fjønnen; dat læ arvvedæmest, det er be
gribeligt’, lægo nuft arvvedæmest? er det
saaledes at forståa? i læk arvvedæmest,
moft dat læ saddam, det er ikke muligt at
forståa, hvorledes det er ganet til.
Arvvedægje, s. pers. & adj. (arvvedet)
intelligens, sapiens, En, forn ljår Fatte
evne, som forstaar, forstandig; burist oppek,
gudek læk arvvedægjek, de lære godt, som
have Fatteevne; arvvedægje ja oappam
olbmuk, forstandige og oplpfte Folk; arv
vedægje dårane, en opvakt Gut.
Årvve-habme, s. Udseende til at komme Regn;
arwe-habme læ, det fer ud til Regn.
Arvvel, adj. vedf. -les (arwal) animosus,
modig.
Arvvelästet, v. dim. (ärwelet) paulisper
w pluere, fmaaregne, duskregne.
Arvvelet, v. dim. = arvvelästet.
Ärvve-saratak 1. -salatak, -tåga, s. imber
subitus, Plastregn.
Arvvelvuotta, -vuoda, s. (arvvel) Modighed,
Årvvet, v. n. pluere, regne; goattai arvve
goatta ja njuoskad min, det begynder at
regne md i Gammen og oæbe os.
Arvvo, arvo, s. arbitrium, pretium, vis,
sensus. 1) ©fjon, omtrent; arvo mielde
1. arvvoi eælkket, sige paa et ©fjon; arv
v»»i diedam su age, jeg ved faa omtrent hans
Alder; addim luossa-bæle arvo, jeg gav
omtrent en halv Saj:; loge arvo skillig,
omtrent ti Skilling; dast dat arvostnai
boatta, deraf kommer det rimeligvis. 2) Be
tydning; mi læ dai sani arvvo? hvad er
disse Ords Betydning? 3) Vwrd, Pris,
Asa
beerbt, 2(gt; arvost ja gudnest adnet, holde
i 3lgt og Mre; arvo bigjat 1. mærredet,
fætte cl. Bestemme Prisen paa noget, talfere;
addet maidegen arvostes orrot, lade noget
[taa ved sit Vcerd.
Ärvvostästet, v. dim. (ärvvostet) faa ganske
lidt Regn paa sig.
H,rvvostet, i’, (äi’Vvot) faa lidt Regn
paa sig.
Ärvvot, arvvom, arvvojim, v. n. (arvve)
pluvio madefieri, faa Regn paa sig, blive
Doab af Regn.
Arvvotallat 1. -hallat, -talam, -halam, v.
neutr. pass. (ärvvot) faa Regn paa sig,
blive vaad af Regn.
Arvvotet, v. fad. (ärwot) labe falde Regn
paa, lade blive oaab af Regn.
As! 1. has! est formula canes abigentis,
hus! vcek med big!
Asa, 353392, s. (assat) domus, sedes, Bolig!
assagtaga i suddogas aiggai boafte, üben
Bolig kan et Menneske ikke klare sig.
Asadet, v. cont. (assat) habitare (depluribus)
bo, opholde sig (om flere); 0110 olbmuk
asadek su stuovost coakkem-aige, mange
Folk ho i hans Stue i Forsamlings Tiden.
Asag, asaga, s. margo scaphae, Msing el.
lang List paa Indersiden af det ouerste Vord
i en Saab.
Asan, s. (dial.) = asen.
Asasmattet, v. fad. (asasmet) gjøre tyklere.
Asasmet, v. comp. (assai) densiorem fieri,
blive tykkere, tykne til.
Asasmustet, v. dim. (asasmuwat) blive lidt
Asasavsat, v. aestim. = asaset.
Asaset, v. aestim. (assai) nimis densum aesti
mare, anse for tyk, for altfor ti)!, -soksat,
-sovsam, v, «6.3//»/, id.
Asataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v. fr.
(asatet) i Mag anordne, stelle paa (om flere
Ting).
Asatatte, adj. (asatet) lom tan anordnes,
mulig at anordne.
Asatet, v. fad. -(assat) ordinäre, disponere,
constituere, instituere statuere, anordne,
forordne, bestikke, stifte, fætte, oprette, be
stemme; dak asatuwum lattok, de beskik-
kede Medlemmer; dak særwegoddidi asa
tuwum basek, de for Menighederne an
orbnebe Hoitider; asatuwum læ juökke
haggi jabmet, det er besternt for enhver at
do; digge ja laga asatet ibmel ja gona
gasa nammi, fætte Retten i Guds og Kongens
Navn; jeccam su ouddi asatim, jeg frcm
stillede mig for ham.
Asatubme, -turne, s. verb. pass. (asatet")
Anordnelse.
33
tykke«,
Asasmuvvat, -muvam, v. n. = asasmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
