Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bäcce
Bacce, s. pers. baccet ©jenbltoer; mor
rasen migjidi bäceidi, til Sorg for os,
som biene igjen.
Bäcce, bäce, s. = bäcak.
Bäcce, bäce, s. capsus, septum, Baas.
Bäccelästet, v. dem. bäeeelet blive en
ganske kort Stund tilbage; !»soeeliisre l,in
vuo3t äeei’vvgu! farvel som snareste!
Baccelet, v. dem. bäccet) blive en kort
Stund tilbage; baccelepet dærwan! far
vel en Stund!
Baccem, s. verb. (baceet) Tilbagebliven,
Bäccet, bäcam, v. n. rélinqui, restare, blive
el, voere igjen, blive tilbage, ester, tilovers:
ærrasak vulgge, mon okto baccim, de andre
reiste, jeg alene blev tilbage- de bæca
2oatte olbmui tåga, da bliver Gammen
üben Folk- jes halddosis baeeet, blive
overladt til sig fei»; ædnes mai]iieli baci,
han overlevede fin Moder; jirmines, mie
laines baecet, gaa fra Forstanden, fra
Sands og Samling! bäce dærwan! %ax
vel! figes af den Sortbragenbe*1’; v^anas
cuovkkani mutto olbmuk aimoidi bacce.
Baaden knustes, men Folkene bleve i Ve-
hold; dimag baccim dudnji
golbma speisig, ifjor bier» jeg big skyldig
3 3p, ; galle vakko vel bäecek juov
laidi? Ijüormange llger er der endnu igjen
til Jul? mi bacea; galgga addujuvvut
vaivasidi, hvad ber bliver igjen, skal ffjænfes
til be Fattige: 0110 vel baeca dakkat ja
oappat, der [toar endnu meget tilbage at
gjore og lære; dagakættai baccet, blive
ugjort; bäccam galvok, davverak, Ener
labenffaber.
Loveunge,
Skuduidde, saalangt som man kan skyde;
baöadäk-bagje, id. Itacadaga duökken
dast erif læk vadnasak, et Vosiestud her
frå ere Baadene,
Bäcaladdat, -ladarn, v. fr. bacet’ stycc
nogle Gange hurtigt efter hinandcn.
8202125, arlj. baSet hengiven til at styde.
-lasvuotta, s. id.
Bacalakkés,-lakkas, ar/j. = bäcalas: -lak-
késvuotta, .9. id.
Bacalet, v. fr. dachet) skyde ofte, flere Gange;
godde-bäcalam-bisso, en Bosse, som man
pleier at skyde Rubren med; aastek baca
lek, der gaar Etjernestud,
Bäcan, s. bäßet’ jacidator, 3kytter; dai
faha bacan, Bomskytter.
Bäcas, ar/j. (bäcet) graviter vulneratus,
ffabeffubt, stamstudt.
Båcaset, r. n. — bacasuwat.
Bacasuvvat,-uvam, r. subj. !,su’,’!- blive ud
Båce.
sljcemt paa Grund af Tkud <o>n Tyr, som
crc skadestudte og scnere do af Saaret).
Bacasakkés, -sakkas, adj. dÄOÄBet) sOM
NU og bei gaar og styder bit og bat, Heu
given til at styde.
Bäcaset, u. tard. baöet) skyde i Mag, stydc
nu oa da.
Båcaset, v. aestim. båcca’ anse for bitter.
Båcaset, v. ia ni. båccet) i Mag mcelke.
Bäcatak, -tåga, s. (bäcet) idus teli igni
vomi, quod sponte disploditur, Steb, hvor
ber stndes, Seloffub; bäcataga rakadet,
opnille Selvskud,
Bäcatallat 1. -hallat, -talarn, -halam, v.
Bace, .5. pers. (bacet jaculator, Skytter’
lodde-bace legjim go accam jami, jeg
var Fugleskytter, saa stor, at jeg kunde skyde
Fugl, da min Fader dode.
Bacekættai. 1 car. verb. bacet) uden at
ffrjbe. 2 adj. vedf, -kættes, uifubt.
Bäcelet, r. subit. bacet i Han styde,
Bäcem, s.verb. (bäcet) Skyden, Skud; vuö
stemus bäcem son dagai, l)an gjorbe bet
forste Skud.
Bacem-nævok, s. oftjbeiager, Skydegreier,
Bacemættom, adj. bacet som ei fan skndes,
studiri.
Bäcestet, v. dem. bacel stydc lidt, i Haft;
bäcest jamas! fir)b den iljjel, giv den det
sidste Naadeitud!
Båcestet, r. dem. båecei mælfe übt, som
snarcste.
Bäcestuvvat, -stuvam, v. desid. bacet’
onske at ffi)be, ville til at styde.
Bäcet, r. a. 1 jaculari, styve; boccui
gaski bäci, han skjod ind iblandt Rens
dyrene; baha jurddagid sisabäcet ölende
vaibmoi, inbfføbe onde Tanker i noaens
hjerte. 2) digitis concrepare, knepse ad
mcd Fingrene. 3) sermonem verbis iriter
posüis interrutnpere, indskyde Drb meUcm
andres Samtale, inbflænge et Crb. 4) pun
’/’ re, stikke (om Hveps).
,-, ! lade styde. 2)
lade sig skyde, tunne stades; su!e? i dk<ües
Hvalen lader sig ei skyde med Vo^se.
Båcetet, v. fart. båccet ,1) lade mælfe.
’i lade fig mælfe, kunne mælfes.
Bacetægje 1. -hægje, adj. iTjäeet) som kan
stydeo, mulig at slyde; buokcagest lodde
i læk bacetægje 1. bacetatte, under Pan
det fan Fuglen ei skydes.
Bacetægje 1. -hægje, adj. (båccet) forn kan
mælfes, mulig at mcrlkc.
64
blive skudt, 1», ,
blive skudt af noaen.
Bacetatte, a<{). = bacetægje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
