Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biega.
Biebma. 69
1
)
Biebmalas, adj. (biebmat) som gjerne ml
opfode Kreature, som gjerne vil »ugge 23ørn
i ©fjøbet.
Biebmalästet, v. dem. = biebraalet.
Biebmalet, v. steif, (biebmat) i Hast el. kort
Tid føbe, fostre, uugge i ©fjøbet.
Biebmamus, -musa, s. (biebmat) Noget at
føbe eller opfostre; dal must i læk bieb
mamus, nu har jeg ingen at opfostre.
Biebmat, biemam, v. a. 1) alere, nutrire,
føbe, nære, fostre, opfofire, opføbe, opklcekke;
son biebma 0110 olbmuid, han føber mange
Folk; im buvte okto su biebmat, jeg kan
ikle alene opfostre ham. 2) in gremio po
situm agitare, vuggc i ©fjøbet.
Biebmo, biemo, s. alimentum, nutrimen
tum, Fpde, færing, Kost, Underhold; biemo
tåga i oktage bægalas æle, uden Fode
lever intet, som har Liv! su bibmui mon
baccim ja «in su biemost læm, jeg biet)
t hans Kost og er fremdeles i hans Kost;
vierrasi bibmui bigjim mannam, jeg fatte
mit Barn i Kost hos Fremmede.
Biebmo-acce, s. Fosterfader.
Biebmo-balkka, Fosterlt<n.
Biebmoi, adj. vedf. -bmos (biebmo) firmus
ad alendum, nærenbe (= bæktel).
Biebmokas 1. -has, -kasa, -hasa, s. alum-
nus, alumna, Fosterbarn, Indhysing
Biebmo-manna, s. Fosterbarn.
Biebmo-vanhemak, s. Fosterforceldrc.
Biebmo-viellja, s. Fosterbroder.
Biebmo-ædne, 5. Fostermoder.
Biebmo-ænam, s. Fosterjord.
Biedde, s. = bidde.
Biedaidattet, v. fad. (biedaidet) bringe til
at gaa i £3rffe, gjore tullet.
Biedaidet, v. n. = bieddat.
Biedan, bieddan, ,3. — biedok.
Biedasget, v. inch, — bieddalet.
Bieddalet, v. inch. (bieddat) begrjnbe at
blive tomset, at gaa i Vilde, Arsie.
Bieddat, biedam, v. n. mente captum esse,
blive fortumlet, gaa i Vilde, vcere fra fig,
fra Sands og Samling.
Biedde, s. pers. (bieddat) En, som er fra
Sands og Samling, en Tulling.
Biedgaidattet, v. fad. (biedgat) — bied
gatet.
Biedganaddat, -nadam, v. fr. (biedganet)
blive mere og mere adspredt, abfprebes (om
flere), blive forreven paa flere Steder; bied
ganaddam girje, en paa flere Steder for
reven Bog.
Biedganästet, v. dem. (biedganet) adspredes
lidt, gaa lidt fra Hinanden.
Biedganattet, v. fad. (biedganet) bringe til
at adsprede sig eller gaa i"©trj!fer.
Biedganet, v. transl. (biedgo) dispergi, dis
cedere, düabi, discindi, abfprebes, fprebe
sig, gaa fra hinanden, blive forreven: boc
cuk læk biectganam, Rensdyrene have
spredt sig ab; si biedganegje Judea guor
loi mietta, Act. 8, 1; Sana bilga amas
biedganet! bind Senneknippet sammen, at
det ikke løgner op! bavcas bieågani obba
rubmasa mietta, Smerten fprebte sig over
hele Segemet; biedganam gapper, girje,
en forreven Hue, Bog.
Biedganæbme, -næme, s. verb. (biedganet)
Adspredelse,
Biedgat, biedgam, biedgajim, r. habit. dis
persum esse (de tarandis), vcere i adspredt
Tilstand, ftaa, gaa cl. ligge adspredt (om
Rensdyr).
Biedgatet, v. fad. (biedgat) lade staa, gaa
cl. ligge i adspredt Tilstand.
Biedgestattet, v. fad, (biedgestet) labe
sprede sid ad, lade gaa vidt og brebt.
Biedgestet, v. dem. (bidgit) 1) paidum dis
pergere, abfprebe eller ftrø lidt, som snareste;
jafoid biedgesti bagjeli, han ftrøebe lidt
Mcl ovenpaa. 2) paJari, gaa abfprebt
omkring, gaa vidt og bredt (— laivestet).
Biedgo, s. dissipatio, fusio, Adfpredelse;
biedgoi sådde olbmuk, jollene bleve fprebte
ad; biedgolagai bigjat duljid, lægge Skiw
dcne spredte ab; guetek læk bidgusist,
lac. 1, 1.
Biedgoi 1. bidgui, adj. vedf, biedgos, dis
persus, adspredt, hist og her vcerende, —
Comp. biedgosäbbo. — Superl. biedgo-
sämus.
Biedgoi 1. bidgoi, bidgui, adv. disperse,
abfprebt, hist og her.
Biedgoset, adv. adfpredt.
Biedgosi 1. bidgusi, adv. (AU.) disperse,
abfprebt; biedgosi dakkat, abfprebe.
Biedgosist 1. bidgusist, adv. (Loe.) dis
perse, abfprebt; ællo læ biedgosist, Hjor-
den er adspredt.
Biedok 1. -Hot, -doha, .5. (bieddat) fatuus,
stolidus, Tomsing, Tulling.
Biegadet, v. fr. (bieggat) btæfe af og til, nu
og da, men üben Heftighed’ hiljaci biegad,
det lufter sagte.
Biegastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (biegastet) nogle Gange, af og til
begunde at blcese op.
Biegastästet, v. dem. (biegastet) begynde
ganske lidt at blcrse op.
Biegastattet, v. fad. (biegastet) lade bl«se
op, bringe til at blæfe op.
Biegastet, v. inch. (bieggat) flare incipere,
begynde at blæfe, at bfcefe op.
Biegastuttet, v. fad. (bieggat) ad auram
explicare, flatui exponere, übfætte for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
