Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biega.
Vind, lufte; son vulgi olgus biegastuttem
diti jecas, hau gik üb forat lüfte sig,
Biegas, -gaca, s. dem. üben Vind, lidt Vind,
Biegatet, v. n. (biegga) meatum aurae .36)?
-tire, faa Trcek paa sig.
Biegga, biega, .3. 1) ventus, coelum, Vind,
Veir; vuöste ja miette biegga, Mod- og
Medvind; biegga læ logjum, Vinden har
stilnet; biegaid adna, det blåser; garra
biegga en Storm reifte fig; biega
ouddi bigjat, übfcette for Vinden, lüfte;
guövte mila duökken die» s valdda old
must, i to Miles Afstand "tager den Veir
af Folk, 2) plaget, Himmelegn; made
bieg klin vulgimek, vi droge imob Syd,
Biegga-balvva, s. Vindsky,
Biegga-fiello, s. Vindfjcrl, som scrttes op paa
Siden af Noghullet.
Bieggai, adj. vedf, -9925 (biegga) vemlosus,
vindhaard, vindig; bieggas baikke, et vind
haardt Sted,
nogle Gange el, nu og da blcese lidt, som
snareste.
Bieggalet, v. dem. (bieggat) blcese lidt, som
fnarefte blcese,
Biegga-oaivag, adj. karakterlos, vimset,
Biegga-oaivve, s. Tulling, Tomsing.
Biegga-skirvan 1. -skerro, ,3. erepitaeulum
ligneum, Vindskralde, Vindkja’gle,
Bieggaset, r. a. = vieggaset.
Bieggat, biegam, v. n. fare, spirare, aurae
exponere blcese, lüfte; bieg biegga, Vinden
blæfer; lækgo biktasak cadabiggujuvvum?
ere Klcederne gjennemluftede?
Bieggoi, adj. »ebf. -ggos (biegga) — bieggai.
Bieggosi 1. biggusi, adv. aurae expositus,
udfat for Vind, Veir; bieggosi manai, han
gik for at blive übfat for Vind (f. Ex. paa
Grund af Myg eller Varme).
Bieggostet, v. dem- (bieggot) vind es, Ittftes,
torres lidt.
Bieggos 1. Bieggus, -guca, s. Tringa löbata,
Fisiliten, £’afsetite.
Bieggot 1. biggot, biggojim, v. n. (biegga)
vento penetrari, vento arescere, vindes,
luftes (om Klcrder, Kjod etc., som udscrttes
for £uftenö Paauirkning).
Bieggotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, r.
neutr. pass. (biegga) vento opprimi et
retineri, blive overfaldt og opholdt af Vind;
bieggotallim matkai, jeg biet) overfaldt
af Vind paa Reisen.
Bieggotet 1. biggutet, v. fart. (bieggot)
vinde, lufte, udlufte.
Biegjo, biejo, 5. histrum, et vildt DyrZ
Hule, Tyrehule,
Biegodet, r. inch. (biegga) begynde at blæfe
heftigt.
Biekko.
Biegadästet, v. dem. (biegadet) jamre sig
lidt en enkelt Gang,
Biegadet, r. mom. semel lamentari, en enkelt
Gang klage, jamre sig,
Biegas, biekkas, ,3, lamentatio, Klagelyd,
Lyd af Jammer,
Biegodet 1. bigodet, v. fr. (biekkot) nogle
Gange jamre fig, den ene Gang efter den
anden, men ikke heftigt,
Biegotaddat, -tadam, v. fr. (biegotet) ofte
bringe andre til at jamre fig.
Biegotallalas 1. bigotallalas, adj. (biegotet)
forn ofte bringer andre til at beklage fig el.
jamre sig,
Biegotas 1. bigotas, ,3, (biegotet) En, som
bringer andre til at jamre sig,
Biegotästet, v. dem. fad. (biegotet) bringe
nogen til at beklage sig el, jamre sig lidt.
Biegotatte, adj. (biegotet) lamentabilis, Juc
tuosus, som er at bejamre, betlagelig,
Biegotattet, v. fad. 1) = biegotet. 2)
nære beklagelig; biegotattam lakai, paa
en beklagelig Maade,
Biegotet, v. fad. (biekkot) ad Jameiüaiidum
perducere, bringe til at jamre sig, til at
klage sig.
Biegotægje, adj. = biegotatte.
Bieidne, bieine, ,3. pars trahae Lapponicae
extra carinam retro patens, den Tel af
Renflcedens Kjol eller Bundfjccl, forn stikker
bagtil übenfor Slcrden.
Biekas, -kaca, s. dem. (biekke) frustulum, et
livet Stykke, en üben Vid (jfr. biunas, bittas).
Biekkan, adj. = biekkanaggés.
Biekkan, ,3. Buteo Jagopus, Skyvaak.
Biekkanaggés 1. -nakkés, -nakkas, adj.
(biekkanet) font er tilboielig til snart at
blive hed og sved, -naggésvuotta, s. id.
Biekkanattet, v. fad. (biekkanet) bringe
til at blive r)eb og sved.
Biekkanet, r. n. nimio labore fatigari,
blive hed og sved af Anstrcrngelse, blive
ovcranstrcengt (= bierttaluwat).
Biekke, bieke, s. frustum, et Stykke, en
Stump (— bitta); fiello-biekke, et Fjele
slykle.
Biekko, .3. tabula lignea, qua lotum Jin
/e/?))? erugatur, 3fßangle=sjel, Nullefjel.
Biekkoladdat, -ladam, v. fr. (biekkolet)
ofte klynke, ofte jamre sig lidt, nu og ba
jamre fig lidt.
Biekkolas, adj. (biekkot) pronus ad Jamen
tandum, tilboielig til at jamre fig, som
jamrer fig for enhver Übett)beligl)eb. -las
vuotta, .3. /s/.
Biekkolästet, v. dem. (biekkolet) klynke,
jamre fig ganske lidt.
Biekkolet, v. dem. (biekkot) klynke, jamre
sig lidt.
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
