Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buol 100 Buor
Buollatatte, adj. (buollatet) antcenbelig.
Buollatet, v. fact. (buollat) 1) incendere,
inflationäre, bringe til at tomme i Brand,
stikke i Brand, antænbe, opflamme (jfr, cak
ketet). 2) incendi posse, labe sig antænbe,
funne bringes i Brand,
Buollatæbme, -tærne, s. verb. (buollatet)
Slntcenbelfe.
Buollatægje, s. verb. (buollatet) 2lntænber,
Brandstifter,
Buölle, adj. (buöllet) ardens, brandende ;
buöllevidne, Brcrndcvin,
Buöllebas, adj. = buöllevas.
Buöllelet, v. dem. (buöllet) brande lidt, en
kort Stund,
Buöllem-rasse, s. Urtica dioica, L. Brande
nælbe.
Buollemættom 1. -mættos, adj. (buöllet)
übrcenbbar, brandfri, -mættosvuotta, F, id.
Buöllet, buölam, r. ri. ardere. fiagrare,
brande, oære i Brand, opbrænbe; dolla i
buöllam, Ilden brccnbte iffe; gietta buli,
Haanden bleu forbrænbt; gavpug buölla,
Byen ftaai i Brands dak muorak farga
bullek daggar buolasen, denne Ved bræn=
ber snart op i saadan Kulden balvva buölla,
Styen gloder,
Buöllevas, -vaga, adj. (buöllet) = buölle.
Buolot 1. -lok, -loka, s. (buöllet) ©n, forn
bestandig kliner sig ind paa Varmen,
Buolotuvvat, -tuvam, v. subj. (buolotæbme)
blive baarligi brænbenbe.
Buolotæbme, -tærne, adj. som brcenber baar=
Ugt.
Buolcatæbme, -tærne, adj. (buolSca) som
ingen Aasryggc har, aa^fri,
Buolcca, buolåa, s. collis longus, supra
angustus, en lang, ftarp Aasryg (jfr. dievva,
COITO).
Buolccai, adj. vedf, -ccas (buolcca) som har
mange skarpe Aasrygge,
Buolvadak, -daga, 5. s/is/Z, (buolvva) genus,
gens, ©lægt {= sokka, sokkagodde).
Buolvar, s. = boalvar.
Buolvas, -lvvasa, s. eostae fnacis) Kiur,
Indholdt i Saab.
Buolvva, buolva, ,3, 1) genu, Knee: buolvai
«ia mannat, falbe paa Knee (= cibbe).
2) generatio. Slcegtsled: gidda goalmad
buolva ragjai, indtil tredje Slægtoleb.
Buönjes, buodnjasan, adj. (dial.) — vuönjes.
Buonjes, buodnjasa, s. = buones.
Buonjodet, r. cc»i/, (buodnjot) aliq/ioties
tingere, dyppe flere ©ange.
Buonjostaddat, -stadam, r. fr. (buonjostet)
nu og da dyppe lidt,
Buonjostak, -staga, s. (buodnjot) 1) noget,
hvori man dypper, Saus, 2) den dyppede
Ting, et dyppet Stykke.
Buonjostakkés, -stakkas, adj. (buonjostet)
tilboielig til vt dyppe,
Buonjostästet, v. dem. (buonjostet) dyppe
lidt en enkelt Gang,
Buonjostattet, v.fad. (buonjostet) labe dyppe
en Gang,
Buonjostet, v. mom. (buodnjot) semél tin
gere, dyppe en enkelt Gang, ja son buou
josti bitta ja addi J. Iskarioti, Joh, 13, 26.
Buonjotatte, adj. (buonjotet) forn fan dyp
pes, dyppelig,
Buonjotet, v. fact. (buodnjot) J) labe dyppe,
T) labe fig dyppe, kunne dyppes,
Buonjotægje, adj. = buonjotatte.
Buoqes, adj. (buogije) 1) fir
mus, solidus, fast, kompakt, ikte fos. kraftig-,
buoi]es coarvve, et Horn, forn er fast, {om
ikke har megen Marg. 2) sahfher. sund,
temperere! (om Veir),
Buoradaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, r.
cont. (buöredet) holde paa at forbcdrc, av
beide paa at gjore bebre; son buoradadai
muo, dassacigo mon buörranegjim, han
arbeidede paa min Forbcdring, inbtil jeg bleu
bebre.
Buoradak, -daga, s. (buörre) serenitas cos//,
godt leirlag, ©obneiv; buoradagaid dak
kat, blive Godveir,
Buoradattet, v. fact. (buöredet) blive bebre.
mildere SSeirligt; dal aiggo b. cl. buora
dagaid dakkat, nu vil det blive bebre Veir.
Buoradus, -dusa, s. (buöredet) reditus ad
salutern, eorredio. Bedring, Forbcdring: i
læk boattam mikkege buoradusaid su
oaivvai, der er ingen Forbedring steet meb
han? Hoved! ællem buoradusa sardnedet,
præbife Cmuenbelfe.
Buorag, adj. (dia\.) = buörre. -raget,
adv. id.
Buorak 1. -rat, -raka, s. (buörre) ©n, forn
er übmærfet, flint i fin Gjerning (ifcer om
Nensdyr).
Buorastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
/>, (du(.»i’«stattei) hilse nogle Gange, den
ene Gang efter den anden,
Buorastattalet, v. resipr. (buorastattet) hilsc
paa hinanden: «c» mi leimet buorastatta
lam, ba vi liaobe hilft paa hverandre.
Buorastattem, s. verb. (buorastattet) sedu
tatio. Hilsen,
Buorastattet, c. a. (buörre) salutare, hilsc,
sige god Dag til nogen (jfr. dærvatet); jos
di buorastattebetet dusse fal din vieljai-
dædek, Matth. 5,47; .son bodi giß« duo
rastattekættai, han kom ind üben at hilse.
en liden kja’r En, en liden
god En 1 duorgcam! min kjerre Lille!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
