Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 Dokko.
Dogju.
rejicere, styde over paa andre, ouerlade til
andre, stole paa andre; d. sudnji 1. su ula,
ffybe over paa ham.
Dogjudet, v. cm?/, (dogjut) brydes, brcckkes
af paa flere Steder (el. om flere Ting).
Dogjukættai, 1) car. verb. (dogjut) üben
at brt)be§ af. 2) adj. vedf, -kættes, übrubt.
Dogjustallat, v. n. (dogjut) fpræffe (om Lcedcr).
Dogjustästet, v. dem. (dogjut) brydes ganske
lidt. -stet, v. dem. id.
Dogjut, v. pass. (doagjet) = dogjujuvvut.
Dogqadet, v. fad. (dogrjat) densare, gjøre toet
ved at lægge Tingen i Vand og lade den
trutne.
Dogiialet, v. subit. (dogijat) i Hast trutne og
tætne.
Dogqat, doriam, v. n. densari, tætne ved
at lcrgges i Vand og trutne (om trælar).
Dogo, adv. (dial.) — dego.
Doiddaladdat, -ladam, v.fr. (doiddet) skylle
nogle Gange lidt eller forn fnarest.
Doiddastaddat, -stallat, -stadam, -stalam,
i\ fr. — doiddaladdat.
Doiddelet, v. dem. (doiddet) slyllc som Sno.
rest, skylle lidt. -lastet, v. dem. it/,
Doiddet, doidam, v. a. 1) colluere, ftylle,
fpule 1 lidné-biktasid, littid, njalmes d.
skylle Linned, Kar, fin Mund. 2) indi
stinde loqui, tale utydelig.
Doidestästet, v. dem. (doiddet) fkylle ganske
lidt.
Doidestatte, adj. (doidestet) forn lader fig
skylle lidt.
Doidestet, v. dem. (doiddet) skylle lidt.
Doidetästet, v. fad. dem. (doidetet) lade
skylle lidt.
Doidetatte, adj. — doidetægje.
Doidetet, v. fad. (doiddet) 1) lade skylle.
2) lade sig skylle, kunne skylles.
Doidetægje, s. pers. et adj. som lader skylle,
som kan eller bor fkylles.
Doigget, doigam, v. n. (obsol.) = soaigget.
Doigjet, v. a. = clouet.
Doistaéi, adv. (doiste) senere, til en anden
Gang.
Doiste, adv. iterwm, secundum, for anden
Gang.
Doivodet, v. a. (doaiwot) have lidt Haab,
lidt Formodning.
Doki, adv. fe doakke.
Dokkahaddet, v. a. Sy. = dokkitet.
Dokkahet, v. n. Sy. — dokkit,
vokkawzat, adv. (dokkalas) buelig, tæffelig.
Dokkalas, -laga, adj. (dokkit) utilis, haUlis,
(jratus, duelig, tjenlig, stikket, tcekkelig; fidao
sis d. duelig til sin Forretning! dat dille
læ ibmeli d. den Stilling er Gud tcrkkelig.
Dokkalasvuotta, -vuoda, s. (dokkalas) Due-
lighed, Tcekkelighed.
Dokkas, adj. ucbf. dokkases, camosus,
fyldig, kjodfuld, frodig, forn har godt Ud
feende; dokkasamus gussa, den kjsdfuldcste
Ko’ dokkases olmus, et frobigt Menneske.
Dokkaslas, -laga, adj. (dokkas) mægttg,
mættenbe (om Mad),
Dokkasmaddat, -madam, v. cont. (dokkas
met) blive mere og mere fjpbfulb, fyldig,
Dokkasmästet, v. dem, (dokkasmet) blive
lidt kjodfuldere.
kjstdfuld, gjore fyldigere.
blive kjodfuld, blive kjod-
fulbere, fyldigere.
Dokkasmustet, v. dem. = dokkasmästet.
Dokkasmuttet, v. fad. = dokkasmattet.
Dokkasmuvvat, -muvam, v. comp. = dok-
Bmet.
Dokkasmaettom 1. -mættos, adj. (dokkas)
udrpi (om Mad).
Dokkestet, v. n. (obsol.J surdum sonum
edere. give dump Lyd.
Dokkimættom 1. -mættos, adj. (dokkit)
inutilis, ineptus, uduelig, udygtig, utjenlig.
-met 1. -set, adr. id.
Dokkimættomvuotta 1. -mættosvuotta,
-vuoäa, Uduelighed, Udyg’
tighed.
Vklt.
Dokkistukkés, -stukkas, adj. (dokkistuv
våt) placendi avidus, som ftræber efter at
tcekkes Folk, at være behagelig, behagelysten,
-stukkésvuotta, s. id.
Dokkistuvvalas, adj. = dokkistukkés.
Dokkistuvvat, -stuvam, v. desid. (dokkit)
soge at behage, soge at tæffe§; gæfhes
moarsse dokkistuvva su rigges irggasas,
en fattig Brud ftger at tcekkes fin rige Brud-
gom.
Dokkit, v. n. valere, usui esse. placere. due,
være duelig, tjenlig, behage, tcekkes: færtte
vanhemides dalost orrot dassaci 2,0 dokke
olbmui lusa, han moa vcere hjemme i fine
Forceldres Hus, indtil han er stikket til at
komme ud iblandt Folk: daggar mædno i
munji dokke, saadan Adfccrd huer ikke mig.
Dokkitet, v. a. (dokkit) probare, accipere,
antage, tage for god, duelig, tjenfig, tæffes
ved, godkjende; dokkitakgo muo oapesen?
tager du mig for god forn Veiuiser? dokki
takgo daggar mæno? billiger bu saadan
Dpførfel? addam dudnji dam skænkan,
00 dokkitægak, jeg vil give big det som
Gave, om du vil tæffeS at tage derimod,
Dokko, adr. Mue, did, berfjen, hen; viekkat
dokko deiki, lobe hid og did; olgus dokko!
ud der!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
