- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
159

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Durddo. 159 Dusti.
J
Snavset af Na’sen dm! 2) sordkhis en
©øTefop; don læk oalle durdde, du er cn
stor Sölekop (jfr. njoadcTe).
Durddodakkés, -dakkas, adj. (durddodet)
som ofte tilsoler, stidncr ud.
Durddodet, r. fad. (durddot) stidne, tilføle.
Durddoi, adj. = durddai.
Durddolas, adj. (durddot) som ofte eller let
bliver ttlfølet, übffibnet.
Durddolet, v. subit. (durddot) i Hast blive
tilsolet, smudset.
Durddomættom 1. -mættos, adj. (durddot)
forn ei kan tilsmudses, umulig at fmubfe.
Durddot, durdom, v. n. luto spargi, coeno
obduci, blive skidden, tilfølet, stidnes,smudses:
gabmagak durddu, Komagerne bleue til
følebe; bassum læi, mutto durddum juo
læ, han var vasket, men han er allerede
bleven stidden igjen (ujoactvot).
Durdokaettai, 1) sa?-, verb. (durddot) üben
at blive tilsplet, 2) adj. vedf, -kættes,
utilsolet.
Durdotet, v. fad. (durddot) = durddodet.
Durdotkættai, car. verb. vedf. -kættes, (dur-
dotet) uden at tilføle.
Durggi, adj. vedf. -ggis (duorgga) — duorg-
«51.
Durggidet, v. cont. (durggit) holde paa at
samle, ofte samle Riskviste.
Durggistaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (durggit) nu og da samle Riskviste.
Durggistet, v. dem. (durggit) som snareste
samle lidt Riskviste,
Durggit, v. a. (duorgga) ra/musatlos conge
rere, sanke Niskviste.
Durggitatte, adj. (durggitet) af den Bestaf
fenhed at man fan sanke Riskviste.
Durggitet, v. fad. (durggit) 1) lade sanke
Riskviste. 2) t)ære muligt at sanke; i dabbe
durggit, go soakkevuovdde i læk, her
lader det sig ikke gjøre at sanke Riskviste,
da her ikke findes Birkeskov.
Durggitægje, adj. = durggitatte.
Durggot, durgom, v. a. (duorggo) fiske med
Dorgefnore,
Durhaidet, v. n. bullire, boble (under Kog-
ning).
Durhanas, -nasa, s. sordes, lutum, Sole,
Rore.
Durban, 5. qui omnia turbat et inquinat,
Soletop,
Durjas, adj. (durje) som soler, solende
(— durddai).
Durje, s. sordes, ©øle.
Durkkit, r. a. — duktét.
Durkom,-koman, s. (dial.) gemma arboris,
Trcrknop,
Durrit, v. a. rynke Munden sammen.
Dursas, durssas, adj. som ar fremftaacnbe
Mund og stygge Lceber,
Dursket, v. n. cum strepitu profiliere vel
emicare, sprude ud cl. i Veirct mcd Knald
(f. Gr.. gjceret Drikke, naar Spundset tages
af, jfr. bursket, cirggot, suoäxtat).
Dursketet, v. mom. (dursket) en Gang pludsc-
lig sprude üb.
Dursai, adj. vedf, -533 — duorsai.
Durvasmattet, v. fad. (durves) gjøre skabbet,
Durvasmet, v. transl. (durves) blive skabbet,
Durves, durvva, plur. durvvak, scaMes,
Skab,
Durvestet, v. a. (durves) gjøre skabbet, durve
stuvArek gieitak ja juölgek, Hcenderne og
g-øbbeme blive ffuroebe.
Durvvai, adj. uedf. -was (durvve) scablosus.
skabbet,
Durvvaivuotta, -vuoda, s. (durvvai) Skab-
Duskadukkés, adj. — duskedakkes.
Duskaduvvat, -duvam, v. n. = duska-
stuvvat.
Duskai, adj. vedf. -skas (duske) morosus,
irritaMlis, iracundus, som ofte er grættert,
vredladen, vranten.
Duskaivuotta, -vuoda, s. (duskai) den ©gen
stab ofte at vcere grætten, Vrantenhed.
Duskastuvvat, -stuvam, v. n. (duskai) blive
grætten, vramen; duskastuvai mv ala, han
bleu gvætten paa mig.
Duskat, v. a. = dutkat.
Duske, s. angor, anxietas, Angest, Beklemt
hed, Banghedi suddoduske, Syndeangest,
Duskedakkes, -dakkas, adj. (duskedet) til
bøiettg til at vcere vranten, til at ytre
Misnpie.
Duskedet, v. n. (duske) 1) føle Angest, »ære
betiemt. 2) være grcetten, vranten for noget,
fmaaffjenbe, ytre MisnFic (jfr. aimmuret).
ik galga duskedet joavkoinad, du skal ikte
vcere grætten mod, skjcende paa dine Folk;
i galga olmus duskedet dalke diti, man
stal ikke vise sig vranten paa Grund af leiret.
Duskedæbme, -dæme, 5. verb. (duskedet)
Misnoie, Vrantenhed.
Duskestukkes, adj. = duskedakkes.
Duskestuvvat, r. n. = duskastuvvafc.
Dustestaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
Vu3ti3, tts?/. vedf. äu3tl3lB(äu<>BtÄl)
VuBtit, (jfr, ,in<,Bwt) en enkelt Gang
gribe i Farten.
bethed,
Durvvodet, v. a. (min. us.) = durvestet.
Durvvot, durvom, v. n. (min. us.) = dur
vasmet.
Duskaiduvvat, -duvam, v. n. = duska
stuvvat.
v. a. = duostoladdat.
Dustestet, v. a. = dustit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free