- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
167

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eie 167 Tri
)
Elet, v. n. Sv. = feilet.
Eiga, ,9. alces, Elg.
Elia, Elica, norn. propr. dem. litle Ellen,
Elis, adj. vedf. -sis (zollet) 1) qui din sine
cibo durat, som holder længe üb üben at
spise, som taaler langt Mellemrum mellem
Maaltiderne. 2) livlig, kvik (= ælasgas).
Elisvuotta, -vuoda, s. (elis) den (Sgenffab at
kunne holde længe üb üben at spise.
Elle, n. propr. fern. Ellen.
Elles, adj. veds. ellesis, = elis.
Ellesvuotta, s. = eliSvuotta.
Elljur, adj. — ælljar.
Ellui, adj. = ælolas.
Eime, s. Sv. regio, Land, Landstab.
Eloiduttet, v. fad. (æloiduvvat) skaffe flere
Rensdyr, gjøre rig paa Dur; miesse-jakke
eloidutta olbmu, et Aar rtgt vaa Kalve
gjør en Mand rig vaa Rensdyr.
Eloiduvvat, -duvam, v. n. (ællo) faa flere
Rensdyr, ftørre Hjord, blive rigere.
Elus, -luca, s. dem. (ællo) üben Hjord.
Elustallat, -stalam, v. fr. (ællet) vanke snart
her snart der.
Elustet, v. n. (ællet) vanke, fcerdes, vcrre,
Elved-suoidne, s. Milium effusum L.
Elvvet, v. a. Sy. animadvertere, mærfe.
Eme, einen 1. emest, adv. Sv. ab initio,
sponte, fra Begyndelsen af, af sig felt) (jfr.
Leme).
Emestet, v. n. pundiones sentire, føle ©ting.
Emestæbme, -stæme, s. (emestet) Sting.
Emme 1. «MINI, s. R. uxor patrui vel
avunculi Farbroders el, Morbrooers Hustru.
Endnam, s. Pi. — ænam.
Engel, s. angelus, Engel.
Engelas, -12Z2, s. dem. (Engel) üben Engel.
Enkét, v. a, Sy. — ankit.
Enodak, daga, norn. propr. loe. Enontekis
i svensk Lavmarken.
Enostet, v. a. = einostet.
Enni, adv. Ar. før, Heller (— ouddal).
Ensi, adj. Sy. singularis, besynderlig, egen.
Entsek, adv.’ Sv. = eisege.
Epestet, v. a. Sy. fascinare, fortroldc.
Epet, 1 pers. plur. verb. negat. im; non
ros, ikke I.
Erades, s. Sy. nota, qua aliquid discernitur,
<3!jelnemær!e,
Erddodallat, r. fr. (ærddot) gjore mut, grcet=
ten (om flere).
Erddodet, v. fad. (ærddot) = ærddodet.
Erddoi 1. erddui, adj. vedf. erddos 1. erd
dujes, morosus, difficilis, vranten, grætten,
som hastig bliver fortrydelig (jfr. eeddas).
Erddoivuotta, vuoda, s. (erddoi) Grotten
hed, Fortrydelighed, Vrantenbed.
Erggadallat, -dalam, v. n. obsol. (erggi)
vise sig ftoragtig, madvan.
Erggi, adj. obsol, fastidiosus, fioragtig,
madvan.
Ergo, adv. veda, lige, benti ergo vuöstai,
bent imob, lige imod (= jergo).
Erggodet 1. erggudet, v. n. = ärggodet.
Erm, adv. — erit.
Erinoamas, -maca, adj. singularis, pecu
liaris, færegen, befijnberlig, synderlig, færlig,
eienbommeltg, ualmindelig; erinoamas da
patus, en besynderlig Ha>ndelse: erinoamas
lakai, paa en befnnberlig, ualmindelig Maade,
Erinoamasvuotta , -vuoda, s. (erinoamas)
Sceregenhed, Besynderlighed, Eiendomme
lighed.
Erinoamacet 1. ærénoamacet, (erinoamas)
adv. færlig, ifcer, fornemmelig, i Scrrdeleshed.
Eris, adv. B. — erit.
Erit 1. eriti, eritid, ere, eri, erm, eridin,
erikin, erehi, iret, ire, adv. ab, bort, vcrk,
borte; valde dammubagjelist erit 1 tag det
af mig! vuölge rav lutte erit! gaa bort fra
mig! bællje læi erit, £sret var af, borte.
Erit-balkestet, v. a. bortkaste.
Erit-bassat, v. a. afoaffe, aftvcette.
Erit-bigjat, v. a. aflcegge, bortsende, afspise:
guoros loppadusaiguim olbmuid erit-big
jat, afspise Folk mcd tomme Lyfter,
Eritbossot, v. a. bortblæfe.
Eritbuktet, .v a. bortbringe, fravende.
Eritdakkat, v. a. bortskaffe.
Eritdoagjet, v. a. afbryde, afbræffe.
Eritdoalvvo, 5. pers. Aflederi aldagasaid
eritdoalvvo, Lynafleder.
Eritdoalvvot, v. a. bortføre, aflebe.
Eritdubmit, v. a. frabømme.
Eritgaiddat, v. n. afvige.
Eritguöddet, v. a. bortbære.
Eritgoccot, v. a. bortlalbe.
Erithoigadet, v. a. itbftøbe, bortftøbe.
Erithæittet, v. a. aflcrgge, afftaa fra.
Eritjabmet, v. n. bortbø.
Eritjavkkadet, v. a. übri)bb«, bortrydde, ub-
flette.
Eritjorggalet, v. a. afuende.
Eritloggot, r. a. afflcekke.
Eritlokkat, v. a. fraregne.
Eritlæikkot, v. a. afhcelde.
Eritmannat, v. a. fratræbe.
Eritnaggit, v. a. ctfnøbe.
Eritnjavkastet, v. a. afstryge, afviske; giedain
muottaga eritnjavkastef, asviste Snecn mcd
Haanden.
Eritnjaskot, v. a. afskrabe.
Eritnordastet, v. a. udstodc, bortfipbe.
Eritnæsket, v. a. asskrabe.
Eritragjat, v. a. bortstaffe.
Eritrievedet, v. a. frarßüe, bortrpve.
Ergga, adv. = jerggalagai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free