Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E ... - F ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eri.
Eritroggat, v. a. udstikke.
Eritrottit, v. a. afrykke.
Eritsagjet, v. a. afslibe.
Eritsavdnjelet, v. a. afryste.
Eritsikkot, v. a. asstryge, udstrygc, aftorre
Eritsuppit, v. a. afkaste, bortkaste.
Eritvalddet, r. a. aftage, fratage.
Eritvuögjet, v. a. bortjage.
Eritvuölggatet, r. a. bortfenbe.
Eritcuoppat, r. a. afl)itgge.
Erotallat, v. a. = ærotallat.
Erotus, s. = ærotus.
Erteg, s. = ærteg.
Erus, -ruca, s. dem. (ærro) neppe fjcnbeligt
Veistjel.
Ervveg, s. Sv. officium. Embcde,
Fadno.
Es, pron. suffix. 3 pers. snus, fin, sit, sine.
Esga 1, esge, pron. sufßx. 3 pers. dual.
snus, sine.
Eske 1. eski, adr. = æske.
Essales 1. esselas, adj. Sy. grarida. fragt*
sommelig.
Esta, s. R. — æstadus.
Estus, s. = æstadus.
Eccis, adj. vedf. -ccisis, (æecet) — æccel.
Ec, pron. = jes.
Ecad, adj. (diaJ.) — Meg.
Evangelium, s. Evangelium.
Evangeliumlas, -laga, adj. evangelist. -las
vuotta, s. id.
Evis, s. R. viaticum, Niste.
Evre, s. nummus minimus, en s^re,
F.
Fabel s. fabula, Fabel,
Fabmales, adj. Sv. imbecilVis. svag, ussel.
Fabmelesvuot, s. Sy. Svaghed.
Fabmo, famo, ,3. potentia, vires, Magt,
Vcelde, Styrke, Kraft, Bemyndigelsc (jfr.
valdde); baha ja buörre famok, onde og
gode Krcefteri dat laka ain famostes orro,
denne Lov ftaar endnu ved Magt; famo
stes bisotet, haandhceve! famoi ala bæssat,
komme til Krcrfter; urtasi dalkastægje fa
mok, Nrternes lcegende Krcefter: gæsagen
famos addet masageu, give nogen Fuld
magt til noget; sudnji famo læm ad dam
mv bælest dakkat, jeg har givet ham
Fuldmagt til at handle paa mine Vegne;
ovta famo si dåsa adnek, de have samme,
lige Ret dertil. 2) om Skyerne, Uveir etc;
stuora fabmo læ davven, der staar Uueir
i Nord.
Fabmoi, adj. t)ebf. fabmos 1. fabmojes
famolas.
Fadas, faddasa, ,s. (fådde) lignwm ex quo
fisso N’s’m/si parari possunt, LEmne, hooraf
man kan skaffe fig Tcendeved el. Kveike
stikker.
Fadda, .3. antenna, Raa.
Fadda 1. vadda, 5. 1) cremia, Tcendevcd,
Kveike, Noget, hvormed man faar gjort op
Ild, saa som Fliser, Nwver, Tyristikker.
2) csiii,3si. Middels Anledning; i’iäo
sääää, Änledning til Strid,
l’aääaiäuttet, /s,c/, fonkaffe, for
fyne med Kveike.
Faddaiduvvat, -duvam, v. subj. (fadda) blive
forsynet med Kveike.
Faddakættai, adj. vedf. -kættes, (fadda)
som er uden Kveike, Fyrstikker; bacime
faddakættai, vi bleve fyrstiklpse, bleve üben
Kveike.
Faddal, s. portio, Portion, gussa-faddal,
Vaandel, saa meget som man giver en Ko
i Maalet.
Faddatuttet, v. fad. (faddatuvvat) bcrpvc
Kveike, gjøre kveikelM.
blive lens for Fyrtoi eller Kveike.
Fådde, s. = fadda.
Fadder 1. faddar, vaddar, s. sponsor baptis
matis, Fadder.
Faddedet, r. w??/, (faddit) i Mag antcendc
eller gjore op Ild med Kveike.
Faddéstet, v. dem. (faddit) i Hast, som fna
reste gjore op Ild.
Faddit, v. a. cremia opponere, lægge Kveike
til, stelle Kveike til saa Ilden faar Magt,
kveike paa, nore paa, optænbe; ik galga
rido f. du skal ikke optænbe Strid.
Fadditet, r. fad. (faddit) labe kveike paa.
Fäde, s. (diaJ.) — fatta.
Fadnat, r. n. — vadnat,
backnu 1. vadno, .3, Angelica archdngélica
L. etaarig Plante af Angelika (jfr. boska).
-fadnos, -noca, s. dem. id.
168
Faddatæbme, -tærne, adj. oebf. -tes — fad
dakættai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
