Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189 Gaigga.
Gäibba.
I
boddo gaibadus, Aieblikkets Krav, Fordrin
ger; aige gaibadusa mielde jægadet, oud
dau’et, mannat, holde Skridt mcd Tiden;
luondo gaibadus, Naturens Krav; sagga
gaibadus læ dai galvoi diti, der er stort
SpK’gZmaal efter disse Varer.
Gäibba, s. margo prominens in (inferiore
parte apicis, Skygge paa Hver.
Gaibbadallat, -dalam, v. co»/, (gaibedet)
holde paa at krceve.
Gäibbai, «rT/. vedf. -bbas, (gaibbe) som har
stor Hage, storhaget.
Gäibbe, gäibe, s. 1) menlum, Hage; «av
vares gäibbe, fremftaaenbe Hage; vaibmo
læ dego bagjauam gäibe vuöllai, Giertet
er ligesom oppe i Halsen. 2) — gaippe.
Gäibbedet, v. instr. (gäibba) fcette Skugge
paa Hver; gappei- gäibbedet.
Gaibedakkés, adj. (gaibedet) arrogans, for*
dringsfuld.
Gaibedämus, -debmusa, 5. (gaibedet) noget at
fordre, forlange, krceve, Fordring; lægo dust
mikkege gaibedebmusid? har du noget at
fordre?
Gaibedästet, v. dem. (gaibedet) fordre, krcevc
lidt.
Gaibedattet, v. fad. (gaibedet) lade fordre.
Gaibedet, v. a. postidare, Bagitare, fordre,
krceue, forlange, cefke, udfordre,indkrceue,mane;
min giella nuft gaibeda, vort Sprog for*
drer det ; maidegen gaibedet, gjøre Fordring,
Paastand paa noget ; rutta læ, mi mailmest
gaibeduwu, det er Penge, det gjcelder om,
ber spfi’rges om i Verden: dat vaive ja
aige gaibed, det fordrer, kofter Umage og
Tid ; ruoktod gaibedet, fordre titbage; i’u
(Jak læk ruoktod gaibeduvvum, Pengene
er opsagte; æmbo go gaibeduwu, overtallig.
Gaibedægje, s. et adj. (gaibedet) fordrings-
fulb.
(Waides, gaibbas, laciniae tegumento capitis
mulierum assutae ad aures tegendas, £3re=
lapper paa Fruentimmerhucr-, gaibes-badde,
Baandene i samme,
Gaibme, gaime, s. cognominis, Staune; gai
macam! mm fjære Navne!
Gaibmot, gaimom, v. a. (obsol.) respondere,
svare; i gaibmomge, han svarede ikke (ikle
det allermindste).
Gaibos, gaibbos, s. = gaibes.
Gaidakættai, car. verb. (gaiddät) üben at
fjerne sig, uden at «ige.
Gaidas, -daha, .5. — skaidda.
Gaidätet, v. fact. (gaiddät) bringe til at vige,
fjerne sig.
Gaidda, gaida, s. pannus, qui ad vestem
amplificandam insuitur, Kile i en Klcedning,
Seil etc. borjasgaidda, Seilkile; basske
læ, gaida fertig dasa bigjat, den er trang,
du maa fætte en Kile i den (jfr. galjadas).
Gaiddadaddat, -dadam, v. corit. (gaiddadet)
holde paa at fjerne, arbeide paa at fjerne.
Gaiddadas, s. = gaidda.
Gaiddadattet, v. fact. (gaiddadel) lade fætte
Kiler, Stnkker i.
Gaiddadet, v. instr. (gaidda) sccttc, fælbc Kiler
i; borjas, biktasid gaiddadet.
Gaiddadet, v. a. (gaiddät) fjerne, bortfjerne,
afvcerge, afvende; min særvest su gaid
dadet, at bortfjerne ham fra os; vahag ja
oasetesvuocta gaiddadet, afvcerge Skade og
Ulykke.
Gaiddälästet, v. dem. (gaiddät) gaiddäläßta
sik gukkebus3Ü vig en üben Smule længere
bort! giella gaiddälästa, ©proget afviger
lidt.
Gaiddalet, v. suhit. dem. (gaiddät) hurtigt
vige af; gaiddälim doarras bællai, jeg veg
i Hast af til Siden.
Gaiddät, gaidäm, v. n. 1) cedere, vige, vige
af, til ©iben; rievtes gæiuost eril gaiddät,
vige af fra den rette Bei; baikest son fertti
gaiddät, han maatte vige Pladsen. 2) dis
cedere, fjerne fig, ruge tilbage, trælfe fig
tilbage; orrogo gaiddämen dailie lakka
næmen? synes man at fjerne fig, trcrkke
sig tilbage eller at nærme sig? ik galga
gaiddät, du stal ikke fjerne dig; muorak
ja jægel gukkas læk gaiddäm, Skoven
og Mosen har trukket sig langt tilbage.
Gaiddit, v. a. (gaidda) — gaiddadet.
Gaiddo, s. (obsol.) puteus, Brpnd (jfr. gaivvo).
Gäidnadet, v. fact. (gaidnat) bringe til at
styrte om; gäidnadim gumpe, jeg flog Ul
ven til Marken, saa ben laa der.
Gaidnalas, adj. (gaidnat) tilboiclig til at
rjælbe, til at ftøtte fig.
Gäidnalet, v. subit. (gaidnat) pludselig
styrte om.
Gäidnat, gäinam, v. n. eorruere, styrte om
og ligge stiv; caskim su nu, åtte dasauaga
gainai, jeg slog han:, saa at han laa paa
Pletten.
Gaidnat, gainam, l’. n. inclinare, niti, hcelde,
stotte fig til, mod 5 soabe vuöstai g. hcrldc
sig moden ©tol; 6110550t, cokkot gaidnat,
stauende, siddende f>celbe sig.
(kaiane, s. diabolus, Fanden; mana gäidnai!
gaa til Pokkers! (— nævrre).
Gaidno, s.funis, restis, Neb; fierbme-gaidno,
Garnreb,Toug,hvormed man drager Draguad.
Gaidnot, adv. obliquo statu, i Ijælbenbe Stil-
Ug, stottet til noget.
Gaigaset, v. aestim, (gaiggas) anse for taabelig,
Gaiggalet, v. a. (dial.) — Sy. kaigalet.
Gaiggas, adj. stidtus, stolidus, taabelig, tosset,
slov; gaiggas olmus, et taabeligt Menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
