Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gallje. 197 Gähne.
>
#
,
dakkat, lcrgge en Kla’dning üb; ravastet
üjalme galljen, spile Munden vidt op.
Gal’ije, .5. (dial.) locus glade adstrictus,
Glatis paa Vei, Holke.
Galljevuotta , -vuoda, s. (gallje) Vidde,
Vidhed.
Galljo, galjo, s. latitudo, aniplitudo, Vidde:
dam galjo, af den Vidde: sæmma galjo,
af famme Vidde,
Galijodak, -daga, s. (galljo) latitudo, Vidde
(i og for fig uden at den fammenlignes meb
anbie ©jenftanbeö Vidde): læm mittedam
vuona galljodaga ja gavdnam lteme 100
sala galjo, jeg har maalt Fjordens Vidde
og sundet den at vccre 100 Favne vid.
Galljodallat, -dalam, v. fr. (galljodet) ud
vide, gjøre videre (flere Ting).
Galljodämus, -debmusa, s, (galljodet) noget,
som stal gjores videre.
Galljodattet, v. fact. (galljodet) 1) lade üb=
vide. 2) funne udvides.
Galljodet, v. fad. (galljot) gjøre
rummelig, rummeligere, Icegge ud (slæber);
biktasid galljodet, lægge Klwder üb (jfr.
vudvsset).
Galljolet, v. subit. dem. (galljot) hurtigt ud
vides lidt.
Galljosas, -saga, adj. (galljo) af denne eller
hin Vidde: dak fiermek læk ovta galljo
sagak, disse Garn have lige store Master.
(Fallout, v. n. (gallje) extendi, amplificari,
blive vid, videre, udvides, udvide sig, blive
rummelig, rummeligere, storre: havve læ
galljom guökte bællai, Snaret har udvidct
sig til to "Sider 1 raigge galljo, Hüllet ud-
vider fig.
Gallo, s. l)frons, Pande; gallod bivastagaiu
galgak borrat laibad, i bit Ansigts Sved
skal bu æbe bit Brod. 2) péllis frontis
tarandi, Huden af Forsiden paa et Rens
dyrhoved, Pandehuden.
Gällo, gälo, s. frigus, Kjolighed ; dal læ
gällo, nu er det fjpligt Veir: gälo dakkat,
blive fjpligt.
Gallog, adj. (gallo) fronte instruetus, pan
det: govdagallog, bredpandet.
den overste Sten i en Stenoun, Taget i samme.
Gallojenasassa, -3252, s. (gallojædae) tilkom
inende Svigerinde,
Gallojenastailat, -stalam, v. imit. (gallo
jædne) falDe hinanden Svigerindcr.
Gallojenis 1. -jænas, -jenica 1. -jænaca,
s. (gallojædne) fratria, Svigerinde: moai
ledne gallojenicak, vi crc Svigerinder.
gcrinde, Hustruens Vnegnelse paa Manden’ö
Vroderkone.
Gallok, plur. gallokak 1. -ot 1. -hak, s.
(gallo) calceamenta, quorum solum constat
e pelle frontis tarandi, superior rero pars
e pelle crurum ejusdem, Sko, hvis Saale
er af Renens $anbel)ub, medens Overlcrderet
er af Huden paa Venene.
Gälma, gälbmaga, .?. gelu, algor, folbt Veir
lag; dal aiggo gälbmagid dakkatja adnet,
nu begyader bei’ ai blive Kulde og holde sig
koldt ; galbmagak ain læk ande, her er
frembeles koldt Veir (jfr. gälbmet).
Gälmadak, -daga, s. = gälma, 1) Kulde,
Frost! odna ija gälmadaga dakka, inat
fætter det til mcd Frost; gälmadak læ æd
namest, der er Frost, Tcele i korben. 2)
/ac taranäi’gelu rigidum, frossen Renmcelt.
Gälmas, gälbmas, adj. vedf. gälbma, 1) /n
-tM«S) gelidus, kold, isnende, isfrossen, lige=
gyldig; galbma gieetak, folbe Hcender;
gälbma cacee, koldt Vand; gälbma ænam,
Sælejorb; gälbma varain, mcd koldt Blod;
gälbma vaibmo ja liegga vaibmo, et koldt
hjerte og et varmt Hjerte. 2) defectione
animi torpidus, gälmas mannat, deficere
animo, suime af, befm’me, bedoves! smakko
ravgai calbmai, farga gälmas mannim,
en Flis floi i £Het, nceften svimede jeg af;
gälmas mannam, BedMelse, Befvimelse ;
gälmas læm bærgé balkestam, jeg har
slaaet Renen i Svime: balkestim su gäl
mas, de fast ællaski, jeg flog ham i Svime,
faa leunebe h.in op igjen.
Gälmastaddat, -stadam, 1) v. co»/, (gälb
met) vedblivende fryse, gjentagenbe fryfe til.
2) v. dem. i Mag, faa fmaat foles at Ⱦre
kold, isne.
Gälmastuttet, r. a. (gälmas) bebpoe, biinge
til at besvime: son galmastutti muo, han
bedovede mig.
Gälmastuva, adv. (gälmastuvvat) beftnmet;
son snuvti gälmastuva æduami, han stupte
besuimet til Marken.
Galmastuvakættai, car.verl). (gälmastuvvat)
uden at besvime.
Gälmastuvvat, -stuvara, v. subj. (gälbmat)
deficere animo, bedoves, fvime af, ville til
at besvime.
Galmasvuotta, -vuoda, s. (gälmas) Kulde:
gälmasvuotta muo vaimost læ, der er
Kulde i mit Hjarte.
Galmaset, 1)>. tärd. (gälbmet) faa fmaat,
i Mag isfrijfe. 2) v. aestim. anse for frosfen.
Gälmatallat, -talarn, r. fact. (gälbmet) labe
fryse til (om flere Ting).
Gälmestet, v. dem. (gälbmet) 1) fryse lidt:
odna ija læ gälmestam, inat har det frosfet
lidt. 2-) v. cont. vedbliuende fples tolo.
Gälmetämus, -tebmusa, s. (gälmetet) noget,
som man stal lade fn)fe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
