- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
219

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gibmo. 219 G1350.
Gibmolas, -låsa, adj. (gibmot) ttf&øieftg til
at blive irret.
Gibmolästet, v. dem. (gibmot) blive lidt irret,
Gibmolet, v. n. (gibmot) blive irret.
Gibmot, gimom, v. n. (gima) aeruginosum
fieri, irre, irres (om Robber, jfr. ruostot,
om Jern): gievdne gibmo, gebeten irrer
(jfr. sælsaget).
Gibcot, v. n. (dial.) = gikcot.
Gidda, adj. et adv. 1) fixus, fast, faftbunbet;
orrogo luovos daihe gidda, er det lost eller
fast? mi læp suddost gidda,ni ere, hcenge fast
i Synd: dal bæstak manaid, si læk dego
gidda, nu befrier bu Sprnene, de ere ligesom
fangne; dak gidda boccuk, de bundneNener;
gidda læk giedak, Hcenderne ere bundne;
gidda dille, Fangenskab: gidda dillai sad
dat, valddujuvvut, lomme i Fangenskab,
tages til Fange: uksa læ gidda, Doren er
igjen, tillukket: doala gid! hold fast! oagoi
hergides gidda, han sik sine Scener fast;
gidda bigjat, fætte fast, arrestere: gidda
bigjat, valddet, beslaglcegge, hefte, lægge Be
flag paa. 2) usque ad, tenus, til, lige til,
inbtil; gidda dam dekivvgi 1. bæive ragjai,
indtil denne Dag: gidda dassaci go, indtil at.
Giddad, adj. vedf. giddis 1. giddadés, 1) fixus,
fastsiddende, paaholdende; nakke læ giddad
gaskekest, ©linbet sidder fast paa en ©jell;
rigges ja giddad, rig ,og paaholden: giddis
olmai læ giddag oabmasis, en karrig Mand
er paal)olbenbe paa fit. 2) vehemens, ftærl,
strid; ravdnje læ g. ©trpmmen er strid,
Gidda-dille, 5. Fangenskab.
Giddadvuotta, -vuoda, s. (giddad) Fasthed,
Paaholdenhed.
Giddag, adj. uedf. -ddis = giddad.
Giddagas, -gåsa, s. carcer, Fcengsel; gidda-
gassi bigjat, fcrngfle: giddagas-gattijægje,
Fangevogter,Arrestforvarer: giddagas-viesso,
Arresthus.
Giddagasvuotta, -vuoda, 5. Fangenfkab.
Giddanet, v. n. (gidda) fakkes fast, fcengsles.
Giddavuotta, -vuoda, s. Fasthed, Fangenskab.
Giddidet, v. n. (giddit) 1) fastne, blive fast.
2) v. a. arbeide paa at feefte.
Giddistet, v. dem. (giddit) feefte lidt.
Giddit, giddim, giddijim, v. a. (gidda) si///
ferste, gjoie fast;
jeg har fcestet mig til ham.
Gidditallat 1. -taddat, -talam, -tadam, 1)
v. son?, (giddit) holde paa at falte. 2) v.
neutr. pass. blive fceftét.
Gidditet, r. fad. (giddit) lade ferste, gjøre
fast; son læ gidditam jecas sudnjinai, hun
har fccstet sig ogsaa til ham.
Giddudallat, -dalam/r. co»/’, = gieddodallat.
Giddudattet, v. fad. = gieddodattet.
Giddudet, v. a. = gieddodet.
Gidka, s. (clicd.) tunica betulae, lapidi retis
piscatorii ärcumvöluta, Ncrver om Garn
stenen.
Gidnak 1. ginak, adr. statim, strax.
Gidnal, s. se ginal.
Gidne, gine, s. bacillus, qui pelli lutrae
distendendae inseritur, Kjep, der bruges
til at udspile Dterffinb med.
Gidne, gine, n. propr. Joe. Nordkyn.
Gidnit, gidnira, v. co»/. — gidnot.
Gidnjal, s. (dial.) = ganjal.
Gidnot, ginom, v. a. excerpere, paidulum
dbsumere, tage lidt af noget, rapse af Übt,
plukke ©muler af.
Gidaiduvvat, -duvam, v. inch. (giäda) be
gynde at vaares (— gictctaluvvat).
Gidasavsat, v. aestim. — gietaset.
Gidaset, v. aestim. (gicTcta) anse for Saar,
synes at det er vaarligt.
Gidda, gida, s. ver, vernum tempus, Saar,
Foraar; giddi vuörddet, bie til Vaaren
arra, mai]is g. tidlig, fildig Saar; ællem
g. Livets Saar.
Gidda-aibmo, s. Saarluft, $oraar§luft.
Gidda-boallo, s. Saxifraga oppositifolia, L.
Saarlnop.
Gidda-dalvasas, -Laza, adj. forn horer til
gidda-dalvve; g.-d. galbbe, en Kalv fra
Eiteruinteren.
s. den sidste Del af Vinteren,
da Vaaren ncermer sig, Eftervinteren.
v. n. (ziÄ«!») tilbringe Vaaren
nogetsteds.
Giddag, adv. reve, verno tempore, om Vaaren.
Giddagas, adj. — gictdasas.
Gidda-gæssasas, -saga, adj. som horer til
giddagæsse; g.-g. labes, Lam fra For-
sommeren.
s. tidlig paa Sommeren, For-
fommeren.
Gidda-habme, s. vaarligt Udseende: aimost
i vela læk g.-b. Lüften har endnu intet
vaarligt Udseende.
Giddalagas, -gaca, adj. (gidda) vaarlig.
Giddaluvvat, -luvam, r. inch. begynde at
vaares (= gidaiduvvat).
Giddasas, -saga 1. -gas, -gaga, s. vernus.
som horer til Såaren; dat læ dimag g.
dapatus, en Begivcnhed fra ifjor Saar; dat
læ dam g. miesse, en Kalv fra sidste Saar.
Gidda-coaskem, s. Vaarkulde.
Giddodet, v. n. scatere, ingenti numero appa
rere, vrimle; cuoikak giddodek, Muggen
vrimler (jfr. gisaidet).
Gi33ot, gi3om, v. n. — gikcot.
Gi33urdet, v. n. = giddodet.
Giggat, v. n. — gißcat.
Giggo, s.rixa, Klammeri; soai læiga giggost,
be vare i Klammeri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free